Knoglerne udgør kroppens skelet, og derfor er det vigtigt at passe godt på dem. Her spiller kalk naturligvis en rolle, men der skal mere til end det, hvis man vil opnå en effekt. Krop og kalk skal nemlig have de rigtige hjælpere.
Kroppen består af 206 knogler. De fleste af os har nok set et skelet i et biologilokale, og ved nogenlunde, hvordan knoglerne er placeret. Men hvad, vi måske ikke ved, er hvordan man arbejder aktivt med sin knoglesundhed. For det er klart, at det er vigtigt at passe på dem – særligt i takt med, at man bliver ældre.
For når man runder de 40 år begynder der langsomt at ske en nedgang i knoglemassen. Både mænd og kvinder oplever dette, men særligt for kvinder, som har mindre knoglemasse til at starte med, og som påvirkes negativt af overgangsalderen, hvor produktionen af østrogen falder, er der en risiko for knogleskørhed.
Alle vil opleve, at knoglerne bliver mere porøse, og alle vil lide af knogleskørhed, hvis de bliver gamle nok. Men bare fordi naturen går sin gang, betyder det ikke, at vi slet ikke kan gøre noget, for at øge knoglesundheden gennem livet.
Mange kan måske huske, at de gennem barndommen har fået at vide, at det er vigtigt at drikke mælk, fordi det giver stærke knogler. Og der er der også en grad af sandhed i. Mælk er nemlig en kilde til kalk, som er vigtigt for knoglerne. Men det er ikke gjort med det alene. For kroppen skal også kunne optage, udnytte og transportere kalken derhen, hvor den gør gavn, og her kommer en række andre næringsstoffer og vitaminer ind i billedet.
Man er altså nødt til at se mere holistisk på sine knogler, hvis man vil give dem de bedste betingelser. Men hvad er det så, knoglerne har brug for? Jo, de har jo brug for kalk, men de har også brug for den rigtige kalk, og de har brug for D-vitamin og magnesium. Vi vender tilbage til kalken senere, men lad os lige se på de to andre faktorer først.
[relateredehistorier]
D-vitamin, også kaldet solskinsvitamin, produceres i kroppen, når huden eksponeres for solens stråler. Men i store dele af året er strålerne ikke kraftige nok i Danmark til at den produktion finder sted, og derfor er mange danskere også i underskud af D-vitamin fra oktober til april.
Når det er skidt for knoglerne, skyldes det at D-vitamin – mere specifikt D3 – hjælper med at transportere calcium fra tarmen til knoglerne, hvor det skal bruges. Med andre ord betyder det altså, at man kan spise nok så meget kalk, men hvis ikke der er tilstrækkeligt med D-vitamin til stede i kroppen, vil det være en mere eller mindre spildt indsats.
En god kilde til D-vitamin er fed fisk. Men selv hvis man lever op til rådet om at spise fisk to gange om ugen, anbefaler sundhedsmyndighederne, at man i de mørke måneder også tager et tilskud. Det kunne eksempelvis være D3 fra Berthelsen Grønne Vitaminer. Her er vitaminet opløst i olivenolie, som er med til at sikre en høj grad af optagelighed, fordi D-vitamin er fedtopløseligt. Tilskuddet fås også i en vegansk udgave.
Ligesom at D-vitamin spiller en central rolle i forhold til at optage kalk, gør magnesium det samme. Man anslår at 60 – 75 procent af danskerne mangler magnesium, og det er især ting som kaffe og p-piller der dræner kroppen for næringsstoffet. Vegansk magnesium fra Berthelsen bygger på to forskellige magnesiumkilder, som i samspil med hinanden sikrer en høj optagelighed.
Og så tilbage til kernen: Kalk. For det er klart, at der foruden at være de rette transporthjælpemidler i kroppen, også skal være den rigtige passager. Med et tilskud som Kalkbalance+ får du hele den gode pakke. Tilskuddet indeholder nemlig letoptageligt og bioaktivt calcium, som er med til at holde knoglerne sunde. Derudover sørger tilskuddet for, at de rette forudsætninger for, at kalken kan udføre sin rolle, er på plads, ved også at indeholde D3-vitamin, magnesium og K2.
K2 er nemlig også yderst vigtigt for, at kalken kommer helt ind i knoglerne og arbejder. K2 sørger nemlig for at aktiverer to væsentlige proteiner. Det første er osteocalcin, som sikrer, at calcium aflejres i knoglerne. Det andet er Matrix GLA, som sørger for, at kalken ikke aflejres i blodårerne. Samlet set er K2 altså med til, at man får det maksimale ud af den kalk, man indtager.
Foruden at få K2 gennem Kalkbalance+, kan man også købe et selvstændigt tilskud med vitaminet, hvis man mener, at man gennem kosten får tilstrækkeligt med kalk, men vil sikre, at den udnyttes korrekt i kroppen.
Knoglemassen svinder med tiden, men man kan altså godt fremme knoglesundheden med den rette indsats. Noget, der er særligt vigtigt i takt med, at vi lever længere, og gerne vil være så friske og rørige som muligt hele livet.
Forrige artikelGammel makeup kan skade huden
Næste artikelLær af naturen: Lad falde, hvad ikke kan stå!