Kød i kilovis kan give kræft

Hele 53 kilo om året nedsvælger vi hver især – i gennemsnit. Kræftforskere mener, at vi bør skære forbruget markant ned.

Så er der mad! Når kampråbet gjalder i de danske hjem for at kalde familien til aftensmåltidet, er der kød på bordet. Aftensmad uden kød er ikke rigtig aftensmad, i hvert fald ikke for flertallet af danskerne: Tilsammen udgør vi en af de mest kødspisende nationer i verden. 53 kilo kød magter vi at tygge os igennem årligt, eller godt 145 gram per mund dagligt – dog skal spildet – det vi smider væk derhjemme – trækkes fra. Dansker spiser for meget kød Præcis hvor vi placerer os på verdensrangstigen, er svært at blive klog på, for der er forskellige måder at opgøre forbruget på. Nogle kilder hævder, at vi overgår amerikanerne, som vi traditionelt forbinder med enorme steaks og etageburgere, og en afhandling fra Syddansk Universitet postulerer direkte, at danskere er verdens mest kødspisende folkefærd. Uanset den nøjagtige placering står en ting klart: Mange danskere spiser alt for meget ’rødt kød’, som i denne forbindelse dækker over okse-, svine- og lammekød – i det hele taget kød fra dyr med fire ben. Kød kan give kræft Det røde kød har stor bevågenhed hos den internationale ekspertgruppe af forskere i World Cancer Research Fund. De har gennempløjet al tilgængelig forskning og er nået frem til, at det ikke er tilrådeligt at indtage over allerhøjst 500 gram rødt kød om ugen, da stort kødindtag kan kobles til kræft, først og fremmest i tarm og mave. Om seriøse kødspisere også har større risiko for brystkræft, er ikke endeligt afklaret, men en undersøgelse fra Harvard University med over 90.000 yngre amerikanske kvinder tyder på det. De kvinder, som dagligt spiste store mængder rødt kød, havde op mod dobbelt så stor risiko for at udvikle hormonfølsom brystkræft senere i livet som kvinder med moderat indtag af kød. En dansk undersøgelse har også vist sammenhæng mellem brystkræft og kød. Kompliceret budskab Det er en viden, de sidder inde med i Kræftens Bekæmpelse og også gerne videreformidler, men ikke en viden, der udmønter sig i en egentlig anbefaling af, hvor meget kød vi danskere bør nøjes med. For i Kræftens Bekæmpelse vil man ikke skabe forvirring i den danske befolkning: »Det nytter ikke noget, at vi den ene uge melder ud, at man bør holde sig til så og så mange gram, og ugen efter kommer Sundhedsstyrelsen med et andet tal. Vi er nødt til at have fælles fodslag og nå frem til enighed om, hvordan man bedst rammer en anbefaling, der tager højde for både det positive og det negative ved at spise kød«. Det siger cand.scient. og ph.d. Anja Olsen, der i Kræftens Bekæmpelse beskæftiger sig med sammenhænge mellem kost, livsstil og kræft. »Man kan også være bange for, at det mest er yngre kvinder, der mangler jern, som lytter efter en sådan anbefaling – og ikke i så høj grad de mænd, der spiser mest kød«, siger hun. Mænd fortærer 1 kilo ugentligt Mænd spiser generelt en halv gang mere kød end kvinderne, viser kostundersøgelser. Når svindet er trukket fra – det vi skærer fra og smider væk i husholdning – havner der dagligt i gennemsnit 141 gram kød i mændenes maver, svarende til et lille kilo kød om ugen, mens kvinderne når op på 630 gram ugentligt i snit – eller 90 gram kød om dagen. Kvindernes behov for at regulere kødforbruget er altså noget mindre end mændenes, især fordi kvinderne i udtalt grad lider af jernmangel. Omkring 30 procent i den fødedygtige alder menes at have lave eller utilstrækkelige jerndepoter i kroppen på grund af blodtab under menstruation. Det er uhensigtsmæssigt af flere grunde, og det kan medføre udtalt træthed. »Kød er den bedste kilde til jern. Den, man kan spise sig til vegetarisk, er sværere for kroppen at optage. Vi får også visse vigtige B-vitaminer med kødet«, konstaterer Anja Olsen. Den mystiske kødfaktor Kød har desuden en såkaldt kødfaktor, der indebærer, at kroppen med kødet stimuleres til at optage ekstra jern fra den øvrige del af kosten som f.eks. grøntsager. I øjeblikket forsker man på Institut for Human Ernæring i kødfaktoren for at blive klogere på, hvad den er for en størrelse, for det vides ikke med sikkerhed. Forventningen er, at det er nogle af kødets flere hundrede proteiner, der sætter gang i jernoptagelsen. Selv om der heldigvis for kødelskerne er gode ting at sige om kødet, har vi under ingen omstændigheder brug for at spise så meget, som vi gennemsnitligt gør. Med tiden vil vi formentlig få en anbefaling fra myndighederne af, hvor meget kød vi maksimalt bør indtage. Anja Olsen tør ikke gætte på, hvornår det sker. Anbefalingen er kompleks »Det er en lang proces at finde frem til en anbefaling, og det er sværere at sætte tal på kød end på frugt og grønt. Tal handler meget om kommunikation. At det blev seks om dagen, handler selvfølgelig om, at man videnskabeligt kunne dokumentere, at det er nogenlunde 600 gram frugt og grønt, vi skal ramme, men også om, at det er et tal, der er let at kommunikere«, konstaterer Anja Olsen og henviser til, at man i England f.eks. har valgt at anbefale fem stykker frugt og grønt dagligt. Desuden er frugt og grønt entydigt sundt, hvilket også gør kommunikationen lettere. Endelig er det enkelt at forholde sig til seks stykker – som det i parentes bemærket kun er lykkedes at få hver femte dansker op på indtil videre. Det er straks vanskeligere at vurdere et stykke kød på tallerkenen. Derfor er opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse indtil videre, at du skærper opmærksomheden på dit kødforbrug, spiser flere fuldkornsprodukter og et par gange om ugen spiser kødløst eller kød fra fjerkræ eller fisk i stedet for fra firbenede dyr. Tradition og sex Hvor villige danskerne er til at skære færre skiver af stegen, er endnu uvist. Vi har siden oldtiden set kødet som det mest eftertragtede i forbindelse med måltidet, og historiske kilder kan berette, at vi frem til midten af 1800-tallet spiste fire-fem gange mere kød end i dag. Efter en periode med mere moderat forbrug har danskere i de senere årtier hjemført stadig mere kød, en udvikling, der tog fart i 1970’erne. Tendensen er gået i retning af, at der øses stadig færre kartofler og flere frikadeller op på tallerkenerne. Kød er altid blevet forbundet med velstand. En kødløs dag – ikke sjældent med grød – har været udtryk for det modsatte. Og rødt kød forbindes stadig med sex og romantik af både mænd og kvinder, viser en undersøgelse, som er udført for Landbrugsraadets website FoodCulture i år. Om det skyldes tro på det gamle slogan ’Beef eaters are better lovers’ er uvist, men de godt 1.000 danskere, som blev spurgt, kårede rødt kød til den slags fødevare, de forbandt mest med romantik. Chokolade kom på andenpladsen og østers på en tredjeplads.