Liv

Poul Krebs: Kødproduktionen er under vores værdighed!

27. juni 2022

Han sang ”Sådan nogle som os”, så det gik lige i hjertet på den danske folkesjæl. Han er et søgende og reflekterende menneske, som blev vegetar, fordi han ikke kan lide den måde, landbruget behandler dyrene. Og som både elsker og hader den ø, han engang boede på. Mød Poul Krebs.

Jeg gider altså ikke spilde mit liv på at drikke en halv flaske rødvin hver aften og bagefter falde i søvn til Barnaby!” Ordene bliver sagt langsomt, eftertænksomt

og med den der karakteristiske østjyske dialekt, som er så kendetegnende for sangeren og sangskriveren Poul Krebs. Og der ligger lige dele lune og alvor bag replikken, som i virkeligheden udspringer af et spørgsmål om Poul Krebs’ generelt sunde livsstil, som blandt meget andet indebærer, at han er vegetar og dyrker en hel del motion for at holde kroppen i form til det – ind i mellem – ganske fysisk anstrengende liv som flittigt turnerende musiker.

Nu er det bare sådan, at Poul Krebs ikke nødvendigvis svarer lige præcist og firkantet på det, han bliver spurgt om. Han er et reflekterende og søgende menneske. Det er den refleksion og søgen, som hans sange udspringer af, og som gennem mere end 30 år har resulteret i hundredvis af fremragende sange, hvoraf godt og vel et par håndfulde med rette kan betegnes som klassikere i den moderne danske sangskat.

Spørgsmålet om den sunde livsførelse var en naturlig opfølgning på en længere snak om Samsø, hvor Poul Krebs og hans familie boede i en årrække, indtil de for et par år siden rykkede teltpælene op og vendte tilbage til fastlandet og Aarhus. De ville ikke bo et sted, hvor de skulle sende deres børn hjemmefra, når de var 14-15 år gamle, for at de kunne fortsætte deres videre skolegang på fastlandet.

Elsker og hader Samsø

Familien Krebs er ganske ukendt i medierne, for Poul Krebs vogter bevidst meget over den side af sit liv. Men han lægger ikke skjul på, at familien – der består af hustruen Ulla, to døtre og en søn – er en grundsten i hans tilværelse, og at familien har et meget tæt sammenhold.

– Hvor vi bor, har ikke så stor binding for os, siger han.
– Det, der holder os sammen, er ikke stederne, det er det, vi har sammen, der binder os sammen. Og vi er en tæt familie.

Og et af disse steder var altså – i en længere årrække – Samsø, som Poul Krebs har et had/ kærlighedsforhold til. Kærlighed, fordi det med hans ord er ”meget tæt på at være et lille ideal samfund” og had, fordi det alligevel er ”så uendeligt langt fra at være det.”

– Samsø er verdensberømt for at tænke i vedvarende energi. For ikke kun at være selvforsynende med vindenergi, men også for at skabe mere energi, end man forbruger. På Samsø har man fjernvarme baseret på afgrøder fra landbruget, og det kunne være hele Danmarks køkkenhave, hvis man omlagde det hele til økologi og satsede på at lave kvalitet frem for kvantitet. Men når det kommer til stykket, så bliver alle disse fantastiske muligheder ikke udnyttet. Over for de mange visionære mennesker på øen står gamle vaner, traditioner og et dybt forstokket landbrug, som i sidste ende alligevel ender med at bestemme det hele. Om det så er, hvornår færgerne skal sejle, siger Poul Krebs med en tilbagelænet indignation.

Det kunne være så godt, og så er det, om ikke skidt, så i det mindste bare ikke gennemført.

– Jeg holder uendeligt meget af den ø. Men jeg hader den også, siger Poul Krebs.

Masseproduceret kød – nej tak!

Det med svineproducenterne er sin helt egen historie. Dem er Poul Krebs ikke glad for. Han spiser ikke svinekød, fordi han synes, det er under et oplyst folkefærds værdighed, at vi producerer dyr på den måde, som man gør i den effektive svineproduktion.

Når han nu en gang for alle har sagt fra over for svinekød, kan han lige så godt tage skridtet fuldt ud. Derfor er han vegetar. På spørgsmålet, om det har været sådan længe, svarer han:

– Det er kommet, fordi det passer bedst til mit liv. Fordi jeg har en holdning til, hvordan man producerer kød. Jeg har boet tæt på landbrug, hvor de havde kvæg, og har set, hvordan de masseproducerer dyr til mad, og det bryder jeg mig ikke om. Så smiler han mildt.

– Jeg spiser gerne fisk, og jeg er ikke noget helligt menneske på den måde. Jeg synes, det er vigtigt, at der plads til festen, og at det, der skal fejres, det bliver fejret. Det er så her, at replikken fra indledningen falder:

– Jeg gider altså ikke spilde mit liv på at drikke en halv flaske rødvin hver aften og bagefter falde i søvn til Barnaby! Så vil jeg hellere spare lidt op på sundhedskontoen, så der er plads til at fejre det, der skal fejres.

Grund til fest har der været siden 1995, hvor Poul Krebs fik sit helt store gennembrud med albummet ”Små sensationer”, et album, der blandt mange andre sange også indeholdt landeplagen ”Sådan nogle som os”.

Det album solgte en god bid over en kvart million eksemplarer og gav Poul Krebs et publikum, som siden trofast har holdt ved. Poul Krebs er i dag en af landets bedst sælgende artister og samtidig en af de flittigst turnerende, hvad enten det er som akustisk solist i selskab med vennen Michael Falch, eller som mere ’gang-i-den’ rock’n roller med sit helt nye band. Bandet er samlet i anledning af hans første engelsksprogede album ”Magnolia Tales”, der udkom den 22. marts og er indspillet i Austin, Texas med Bob Dylans faste guitarist, Charlie Sexton, som producer.

Naturen spiller med

Alle, der kender Poul Krebs’ sangkatalog, ved, at han får sin inspiration blandt mennesker, han møder på sin vej. På sine mange rejser og i de små dagligdagssituationer. Troubadour rimer på natur, men spiller naturen også med, når Poul Krebs får sin inspiration? Ja, siger han med direkte reference til titlen på det kommende album:

– Grunden til, at jeg har valgt at kalde mit nye album for ”Magnolia Tales”, er, at der er nogle kræfter i naturen, som for eksempel i det der magnolietræ. Det kan vokse næsten overalt på kloden og kan komme med disse fantastisk smukke blomster. Samtidig er det så poetisk et træ, at det er blevet brugt mange gange i poesien gennem historien. Ligesom musik og sange altid har rejst rundt gennem historien – og på deres rejse har skabt alle de forskellige musikarter, som vi i dag har fået kategoriseret i forskellige båse – på samme måde har magnolietræet rejst med, som et symbol på, at det følger sangene. Jeg kan nævne rigtigt mange sange, hvor magnolietræet eller dets blomster er blevet brugt. Der er et eller andet sted en fælles linje mellem magnolietræet og det at være historiefortæller og sangskriver, som bygger på naturens kræfter.

– For i alle de år, jeg har spillet musik, er det jo sangene, der har ført mig rundt. Det er sangene, der har sendt mig ud på alle de rejser, jeg har været på, og gjort, at jeg har mødt alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt. Jeg rejser ikke med mine sange, for sangene rejser for mig. Og jeg har bare fulgt mine sange. Uden dem ville jeg ingenting være i det arbejde, jeg har. Det er sangene, jeg følger efter, fordi der af uransagelige årsager har været folk rundt omkring, der har kaldt på dem. Det er fantastisk privilegeret at leve et liv, hvor man kan få nogle oplevelser og besøge dele af verden, og møde mennesker, som man på ingen måde havde drømt om at komme til, hvis det ikke havde været på grund af mine sange, siger han. Han understreger forbindelsen med at fortælle, at der uden for det hus, som han og familien boede i, da de sidste år var i Austin for at indspille ”Magnolia Tales”, selvfølgelig stod et smukt magnolietræ.

I topform

54-årige Poul Krebs ser umiddelbart yngre ud end sin alder, og han holder sig i god form ved fysisk træning og sin sunde levevis. Det er ikke kun, fordi han altid har været glad for sport og som ung endda var en talentfuld håndboldspiller på Skovbakkens bedste hold; det er også fordi han ved, at det er nødvendigt.

– Hvis man tager sit arbejde seriøst, vokser man ind i det, man arbejder med, fordi man er en del af det, man laver, siger han.

– Havde jeg haft et andet arbejde, havde jeg sikkert levet anderledes og set anderledes ud. Men jeg kender mit arbejde godt nok til at vide, at jeg er nødt til at holde mig i form, for at spille musik er meget fysisk – i hvert fald for mig. Jeg har meget svært ved at sidde stille, når jeg er på scenen, selvom jeg måske nok ser ydmyg ud, når jeg sidder deroppe badet i lys. Og så har jeg det bedst, når jeg har brugt min krop, siger han.

 

Poul Krebs

Poul Krebs er født 28. maj 1956 i Århus. Som ung var han en talentfuld håndboldspiller, men blev samtidigt tidligt grebet af musikken. En koncert med The Who i Vejlby-Risskovhallen i 1970 blev skelsættende for hans videre karriereforløb.

Han debuterede helt tilbage i 1978, men fik først for alvor det store gennembrud i 1995 med albummet ”Små sensationer”. Siden da har han hørt til de mest populære danske sangere og sangskrivere overhovedet.

Han er gift og far til tre teenagebørn. Bor i Aarhus. Har flere gange taget initiativ til musikalske fællesskaber, var således med til at starte det legendariske Brundby Rockhotel på Samsø og senest House of Songs i Austin, Texas, hvor danske og amerikanske sangskrivere kan mødes og inspirere hinanden.

Hans kommende album ”Magnolia Tales” er indspillet i Austin med den verdensberømte guitarist og producer Charlie Sexton som producer. Samarbejdet kom i stand, fordi Sexton havde hørt en af Poul Krebs’ sange, som han ikke kunne få ud af hovedet igen. Det er Poul Krebs’ første rent engelsksprogede album.

 

Poul og teknologien

Sidste år gik Poul Krebs og kollegaen og vennen Michael Falch sammen om at starte deres eget pladeselskab Krebsfalch efter i adskillige år at have udgivet deres plader under forskellige store pladeselskaber.

De orkede ikke længere at høre på selskabernes klynk over, hvor dårligt det går i branchen, og ønskede frihed til at indspille, hvad de havde lyst til. Når det overhovedet kan lade sig gøre, skyldes det de teknologiske fremskridt, som inden for de senere år har gjort det muligt at indspille praktisk talt overalt og meget billigere end tidligere, hvor man var tvunget til at indspille i særlige studier.

– I dag skal jeg bare bruge en laptop, siger Poul Krebs med et smil.

– Og jeg kan sende musikken rundt i verden som en fil ved at trykke på en knap. Det er fantastisk. Jeg bruger ikke mange splitsekunder på at tænke tilbage på de gode, gamle dage, siger han.

Alligevel er Poul Krebs langt fra så meget oppe på det teknologiske beat som mange andre. – Jeg vil ikke sige, at jeg er maksimum online. Jeg søger at finde en balance mellem de spændende udfordringer og de sjoveste veje, men jeg bliver nok ikke afhængig af teknologien, selvom jeg er lykkelig for, at den har gjort så mange ting mulige. Da jeg udgav mit første album, kom der 12 danske albums på et år. I dag kan alle komme ud med deres musik, og det synes jeg er en pragtfuldt udvikling.

Forrige artikelProbi… – hvad for noget?

Næste artikelHar vi helt mistet meningen?