Kognitiv adfærdsterapi hjælper mod børns mavesmerter

Tilbagevendende mavesmerter ses hos 10-12 pct. af skolebørn, men hos godt 90 pct. af børnene finder man aldrig en fysisk årsag til børnenes mavesmerter. Ny forskning peger på, at kognitiv terapi kan reducere både smerternes intensitet og hyppighed.

Mavesmerter hos børn– Recidiverende mavesmerter hos børn ses hos 10-12% af alle skolebørn og er årsag til 2-3% af alle pædiatriske konsultationer. Hos ca. 90% betegnes mavesmerterne som funktionelle, idet der ikke kan påvises en veldefineret fysisk sygdom som årsag. – Ca. 40% af alle børn med funktionelle mavesmerter opnår smertefrihed uanset lægefaglig rådgivning. Kognitiv adfærdsterapi – Er mindre velegnet til børn under 7-8 år- Det centrale i behandlingen er at lære barnet at identificere dysfunktionelle tanker, at lære at forstå forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner samt at udvikle mere konstruktive kognitive (tankemæssige) og dermed også adfærdsmæssige strategier. Hos en forholdsvis stor gruppe børn er tilbagevendende mavesmerter, som ikke kan tilskrives en veldefineret fysisk sygdom, et stort problem. Mavesmerterne kan være så voldsomme, at de får indflydelse på barnets daglige liv som skolegang og fritidsinteresser og bliver kilde til bekymring hos både barn og forældre. Disse mavesmerter betegnes ofte funktionelle mavesmerter, og ny forskning tyder på, at kognitiv adfærdsterapi kan have en gavnlig virkning på disse smerter hos børn. Læge og ph.d.-studerende Charlotte Ulrikka Rask fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, er medforfatter på en oversigtsartikel om kognitiv adfærdsterapi til børn med funktionelle mavesmerter. Hun forklarer, at den præcise årsag til de funktionelle mave-smerter er ukendt, men at flere faktorer kan spille ind. »Disse smerter bliver fortsat ofte betegnet som psykosomatiske mave-smerter, men den betegnelse indikerer, at der er en psykisk årsag, og det er ikke velundersøgt, at der er en psykisk årsag hos alle disse børn. Børn med funktionelle mavesmerter udgør formentlig en meget heterogen gruppe, så mavesmerterne kan have mange forskellige udviklingsveje, hvor såvel psykiske som fysiske stress-faktorer kan spille ind. Bl.a. kan tilstanden også ses hos børn, der har haft en for længst overstået maveinfektion. Teorien er, uanset udløsende årsag, at nervesystemets kommunikation mellem hjerne og mave bliver overreaktivt og oversensibelt,« forklarer Charlotte Rask. MestringKognitiv adfærdsterapi til børn med funktionelle mavesmerter er baseret på voksenprogrammer, der er forsøgt tilpasset til børns udviklingsniveau og færdigheder. Terapien omfatter både børn og forældre, og ideen er at give begge parter en større forståelse for mulige faktorer, som kan vedligeholde og/eller forstærke mavesmerterne. Da man netop ikke kender den præcise årsag til smerterne, er behandlingens fokus at lære barnet at mestre sine mavesmerter og at lære forældrene, hvordan de kan vejlede og støtte barnet i denne mestring. »Man prøver først at give en forklaringsmodel for mavesmerterne ud fra den foreliggende viden –det vi typisk kalder psykoedukation. Dernæst gennemgås arbejdsmodellen for kognitiv adfærdsterapi. Altså hvordan kan tanker, adfærd, følelser og fysiske symptomer hænge sammen, og hvordan barnet i sin tænkning kan forstærke mavesmerterne – og det modsatte. Samtidig ser man på sammenhængen hos præcis den aktuelle familie,« fortæller Charlotte Rask. Familien bliver bedt om at registrere, hvornår og i hvilke sammenhænge barnets smerter optræder, og disse registreringer bliver analyseret sammen med barnet og familien. Et vigtigt element er her at undersøge, om forældrene understøtter en eventuel uhensigtsmæssig adfærd hos barnet. »Mange forældre kan i bedste mening komme til at understøtte en uhensigtsmæssig adfærd ved at gå til læge, hver gang barnet har ondt, eller ved at holde barnet hjemme fra skole. De skal i stedet guides til at blive gode 'vejledere' for deres barn, så barnet bliver i stand til at mestre mavesmerterne. Gennem den kognitive adfærdsterapi lærer de at understøtte barnet i strategier, så barnet bliver bedre i stand til at håndtere mavesmerterne,« siger Charlotte Rask. MestringsstrategiEn mestringsstrategi for barnet kan f.eks. være undervisning i forskellige afslapningsteknikker, hvor afspændingen i kombination med, at barnets angstniveau mindskes, formodentlig kan reducere smerterne. Andre strategier er f.eks. afledningsteknikker og hjælp til at ændre en eventuel katastrofetænkning om smerterne. Endnu ved man ikke, hvilke specifikke komponenter i behandlingen der synes at hjælpe, men det kunne være et vigtigt fokusområde for den fremtidige forskning, fortæller Charlotte Rask og konkluderer: »De foreløbige tendenser peger altså på, at kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe nogle af de børn, der lider af funktionelle mavesmerter. Så det er en pejling mod, at det kunne være interessant at gå ind og undersøge nærmere. For der er en gruppe børn med funktionelle mavesmerter, der synes at have risiko for at blive ved med at have mavesmerter, også når de bliver voksne,« siger Charlotte Rask. Der er forholdvis små undersøgelser, som har vist, at blandt børn henvist til undersøgelse og behandling med funktionelle mavesmerter er der fortsat mellem 24 og 45 procent, der har mavesmerter fem år senere og op til 40 procent 20 år senere. Kilde: Dagens Medicin