Kritiske røster om kokosolie

Kokosolie er i mange hjem blevet en substitut for plantebaserede olier, når der skal steges i køkkenet, ligesom olien i høj grad har gjort sit indtog i skønhedsbranchen. Men nu rejses der skepsis, om den tykke olie med den lækre smag egentlig så sund.

Det er langtfra første gang, kokosolie er blevet et varmt emne. For mens nogle sværger til den og hylder den som en superfood, er andre skeptiske. Nye studier stiller spørgsmålstegn ved oliens gavnlige egenskaber, og eksperter udtaler til The New York Times, at man skal være påpasselig med at indtage kokosolie i større mængder.

Forskere stiller sig kritiske overfor flere af argumenterne for, at kokosolie har ekstraordinære sundhedsegenskaber.

Et af argumenterne tager udgangspunkt i de mennesker, som i høj grad bruger kokos og kokosolie i deres kost. Det er blandt andet indianere og oprindelige folkestammer på Sri Lanka og i Polynesien. Studier viser, at disse grupper i høj grad er forskånet for mange af de livsstilssygdomme, som ellers præger særligt Vesten, og det fører til koblingen mellem fraværet af sygdomme og indtaget af kokosolie.

[relateredehistorier]

Problemet med det argument er ifølge nogle forskere, at man ikke udelukkende kan basere sundheden i disse stammer på deres indtag af kokos, ligesom deres livsstil på mange måder ikke er sammenlignelig med de fleste danskeres.

For det første spiser de generelt ikke forarbejdet mad, og deres kost har altså en helt anden karakter end vores. For det andet viser nyere forskning,

at mens kokosmel eller kødet fra en kokos ikke øger risikoen for hjertesygdom, når det indgår i en kost, som ellers er lav på kulhydrater, så kan samme konklusion ikke nødvendigvis overføres til en mere klassisk vestlig diæt, hvor man skifter anden planteolie ud med kokosolie.

Mangler evidens

Et andet springende punkt er oliens evne til at øge det særlige kolesterol HDL. Det bliver ofte fremlagt som en særligt sundhedsfremmende egenskab ved kokosolie, fordi HDL muligvis kan sænke risikoen for hjertekarsygdom.

Men ifølge Dr. Frank M. Sacks,

som er specialist i ernæring og hjertekarsygdomme ved Harvard’s T.H. Chan School of Public Health, mangler man stadig at dokumentere den direkte sammenhæng mellem sygdom og HDL hos mennesker. Til The New York Times forklarer han, at man endnu ikke har set en positiv effekt hos forsøgspersoner, hvor man på forskellig måde har øget deres HDL kolesterol. Derfor udtrykker han tvivl om kokosoliens evne til netop af denne grund at kunne forhindre hjertesygdom.

Det ligger på linje med sundhedsopfattelsen i de nyeste kostråd udgivet af den danske Fødevarestyrelse. Her lyder anbefalingen, at man skal skære ned på brugen af kokosolie og i stedet benytte mere klassiske planteolier i køkkenet. Anbefalingerne prioriterer ikke de forskellige fedtstoffers egenskaber, men udelukkende fedtprocenten.

Undtagelsen frem for reglen

Hvis man udelukkende vil se på fedtprocenten, stikker kokosolien også ud fra mængden.

Den indeholder nemlig 87 procent mættet fedt, hvilket er langt mere end smør, som indeholder 63 procent. Traditionelt anbefaler eksperter, at man begrænser indtaget af netop mættet fedt, fordi det er forbundet med åreforkalkning.

Kokosolie er derudover utroligt kalorieholdig. En teske indeholder 117 kalorier, som mange gange overstiger indholdet i en teskefuld smør.

Anbefalingen fra Dr. Marion Nestle fra New York University er derfor, at det er okay at bruge olien ind i mellem, hvis man kan lide smagen, men at man ikke bør se det som en superfood. I forhold til at bruge olien til pleje af hud eller hår, har hun ingen indvendinger.

Der er som bekendt forskellige holdninger til, hvorvidt mættet fedt og kalorier i sig selv er usundt. For selvom nogle eksperter og læger anbefaler, at man begrænser indtaget af fedtstof og kalorier, ser andre positivt på det mættede fedt, når det f.eks. har den fedtsyresammensætning, der findes i kokosolie. Men der er altså ikke en entydig konklusion på, hvorvidt kokosolie af den grund er sund.