Kokosolie – fup eller fakta?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Kokosolie er i mange hjem blevet en substitut for plantebaserede olier, når der skal steges i køkkenet, ligesom olien i høj grad har gjort sit indtog i skønhedsbranchen. Men er den tykke olie med den lækre smag egentlig så sund, som vi har gjort den til?

Det er langtfra første gang at kokosolie er blevet et varmt emne. For mens nogle sværger til den og hylder den som en superfood, er andre mere skeptiske. Nye studier stiller igen spørgsmålstegn ved oliens gavnlige egenskaber, og eksperter udtaler til The New York Times, at man skal være påpasselig med at indtage kokosolie i større mængder.

At kokosolie skulle være særligt sund, bliver typisk forklaret med flere forskellige argumenter. Mange af disse stiller forskere sig dog kritiske overfor. 

Et nedslag, som mange fremhæver, for at bevise, at kokosolie skulle være særlig sund, er, at se på de mennesker, som i høj grad bruger kokos og kokosolie i deres kost. Det er blandt andet indianer og oprindelige folk på Sri Lanka og Polynesien. Studier viser, at de i høj grad er forskånet for mange af de livsstilssygdomme, som ellers præger særligt Vesten, og så kan man nemt lave koblingen mellem fraværet af sygdomme og indtaget af kokosolie. 

Problemet med det argument er ifølge forskningen, at man ikke udelukkende kan baserer sundheden i disse stammer på deres indtag af kokos, ligesom deres livsstil på mange måder ikke er sammenlignelig med de fleste danskeres.

For det første spiser de generelt ikke forarbejdet mad, og deres kost har altså en helt anden karakter end vores. For det andet viser nyere forskning, at mens kødet fra en kokos eller kokosmel ikke øger risikoen for hjertesygdomme, når det indgår i en kost, som ellers er lav på kulhydrater, så kan samme konklusion ikke overføres til en mere klassisk vestlig diæt, hvor man skifter anden planteolie ud med kokosolie.

Mangler evidens

Et andet springende punkt er oliens evne til at øge det særlige kolesterol HDL. Det bliver til tider fremlagt som om, at netop dette gør olien sund, fordi HDL muligvis kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme. 

Men ifølge Dr. Frank M. Sacks, som er specialist i ernæring og hjertekarsygdomme ved Harvard’s T.H. Chan School of Public Health, mangler man stadig at dokumenterer den direkte sammenhæng mellem sygdom og HDL hos mennesker. Til The New York Times forklarer han, at man endnu ikke har set en positiv effekt hos forsøgspersoner, hvor man på forskellig måde har øget deres HDL kolesterol. Derfor stiller han sig også tvivlende overfor kokosoliens evne til netop af denne grund at kunne forhindre hjertesygdomme. 

I de nyeste kostråd udgivet af den danske Fødevarestyrelse, som er lavet i samarbejde med en bred følgegruppe og DTU Fødevareinstituttet, anbefaler de da netop også at skære ned på brugen af kokosolie, og i stedet benytte mere klassiske planteolier i køkkenet.

Undtagelsen fremfor reglen

Så der er altså flere steder, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved oliens evne til at virke sundhedsfremmende. Og ser vi på nogle fakta om, hvad den faktisk indeholder, så bliver det måske også svært at se, hvordan den skulle være en redningskrans for sundheden.

Den indeholder nemlig 87 procent mættet fedt, hvilket er langt mere end smør, som indeholder 63 procent. Mange eksperter anbefaler, at man begrænser indtaget af netop mættet fedt fordi det kan lede til åreforkalkning. 

Olien er derudover utrolig kalorieholdig. En teske indeholder 117 kalorier, som mange gange overstiger indholdet i en teskefuld smør.

Anbefalingen fra Dr. Marion Nestle fra New York University er derfor, at det er okay at bruge olien ind i mellem, hvis man kan lide smagen, men at man ikke bør se det som et superfood. I forhold til at bruge olien til pleje af hud eller hår, har hun ingen indvendinger. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*