Mad

Kokos/svampesuppe

13. februar 2015

Den fede kokossmag tilføjer masser af sødme og afrunding og skaber en blød og delikat suppe.

Du skal bruge:

2 spsk oliven- eller kokosolie

2 tsk paprika

3 fed hvidløg

150 g porre

300 g svampe (kantareller, rørhat, champignon)

1 dåse kokosmælk

1 dåse flåede tomater

5 dl vand

2 tsk rosmarin

100 g rød peber

urtesalt/bouillon


Sådan gør du:

Olien lunes let, paprika og den snittede hvidløg svitses deri. Snit porre og svampe og svits med et øjeblik, hvorefter kokosmælk, flåede tomater og vandet tilsættes. Suppen koges ca. 1 time og smages til med rosmarin, urtesalt/bouillon, og lige inden serveringen tilsættes den fintsnittede peberfrugt.

 

Forrige artikelAsbest giver fortsat 400 årlige kræfttilfælde

Næste artikelCarsten Bjørnlund: “Yoga giver mig energi”