KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger

27. juni 2022

KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom – er det, man tidligere kaldte kronisk astmatisk bronkitis. Der er tale om en kronisk betændelsestilstand i bronkierne med vedvarende irritation af slimhinderne i bronkierne – vores luftveje – der fører til dannelse af store mængder slim, der giver kronisk hoste. Efterhånden ødelægges bronkiernes vægge, så luftvejene bliver forsnævrede. Hosten og betændelsen ødelægger oftest også de små lungeblærer yderst i bronkierne, hvor ilten går fra lungeluften og ind i blodet, og kultveilten (kuldioxiden) går fra blodet og ind til lungeluften og bliver udåndet.

Ødelæggelsen af lungeblærer fører til lungeemfysem, også kaldet for store lunger. Det er især luftstrømmen ud af lungerne, der er besværet, så der er mere luft i lungerne end normalt. Der er oftest åndenød, pibende vejrtrækning af astmatisk type, hoste og opspyt.

Efterhånden kan lungerne også blive mere stive på grund af den kroniske betændelse.

Svær astma kan ligne KOL meget. Efterhånden kan lungerne også blive mere stive på grund af den kroniske betændelse. Åndenøden gør, at man bevæger sig for lidt, og derved kommer der muskelsvind, hvilket forværrer åndenøden.

Appetitten bliver ofte dårlig, og mange KOL-ramte er tynde. Det store arbejde med at trække vejret kræver megen energi – mange kalorier, hvilket også er med til at tabe i vægt. Det er derfor vigtigt at sikre en god ernæring.

Årsagen er i 8 ud af 10 tilfælde tobaksrygning, især hvis man inhalerer, men ellers er der ikke den store forskel på, hvad man ryger. Luftvejene bliver omdannet til skorstensrør. For meget støv, røg og dampe på fx arbejdspladsen kan dog også godt medføre KOL.

Hvis man både ryger og har et arbejde, hvor der er støv og røg, er risikoen absolut størst. Det er fx mest de svejsere, der ryger, der får dårlige lunger af det. Passiv rygning og anden luftforurening, fx fra biler, spiller ikke den store rolle, men man ved, at risikoen for astma og nedsat lungefunktion hos børn er meget forøget, hvis forældre eller andre i barnets nærhed er rygere.

Hyppig brug af det smertestillende middel paracetamol (Pamol, Panodil m.fl.) øger risikoen for astma, KOL og nedsat lungefunktion. Daglige brugere havde en 75% øger risiko for astma og en 72% øget risiko for KOL. (Am J Resp Crit Care Med. 2005 May 1; 17(9): 966-71). Paracetamol (acetaminophen) nedsætter mængden af det vigtige antioxidant glutathione, som normalt findes i stor mængde i væsken i dækcellerne i lungesækkene. Mangel øger risikoen for skader på lungevævet fra skadelige frie iltradikaler, som forharsker (oxiderer) lungevævet. Mængden af gluthation kan øges ved hjælp af aminosyren N-acetylcystein.

KOL udvikler sig i reglen langsomt, og de fleste med sygdommen er over 50 år, før den generer rigtigt. Lungefunktionen forringes først langsomt og siden hurtigere, og med tiden kommer kroppen til at mangle ilt, hos nogen også fordi overgangen fra lungevævet til blodet er blevet sværere. Hos yngre kan der være tale om mangel på et specielt enzym – alfa-1-antitrypsin, oftest arveligt betinget.

Man følger lungefunktionen ved hjælp af målinger – på hospitalet eller hos lungespecialisten ved hjælp af et spirometer, og hjemme ved hjælp af et peak-flow apparat, som kan købes på apoteket. Man måler her den højeste hastighed, som man kan puste luften ud med. Normalt ligger peak-flow oppe på mindst 450-500, men den er hos mennesker med svært nedsat lungefunktion nede under 150.

Rygeophør er det vigtigste i behandlingen af KOL, også ophør af passiv rygning og udsættelse for støv, dampe og lignende. Derudover kan man prøve med bronkieudvidende medicin, ofte som spray – ”puster” . Den hjælper dog ofte ikke særlig meget.

Kombinationsbehandling kan dog have en vis effekt. Man bruger også slimløsende medicin, men den hjælper oftest heller ikke ret meget. Det er vigtigt at drikke meget væske, så slimen ikke bliver tør og sej.

Konditionstræning på sygehuset er en vigtig del af behandlingen og kan give betydelige forbedringer i både den legemlige og den psykiske funktion. Det er vigtigt, at den KOL-ramte fortsætter træningen hjemme. Det er en god idé at have en træningsdagbog, da den vil fastholde motivationen. Det samme gælder, hvis man kan komme til at træne sammen med andre i området. Gangtræning og cykling er erfaringsmæssigt de bedste måder at træne på.

Ved forværringer af KOL kan man i omkring halvdelen af danske sygehuse tilbyde NIV-behandling, der understøtter den KOL-ramtes egen vejrtrækning, uden at man skal have et rør i luftrøret og ventileres mekanisk. Man bruger en maske, der dækker næse og mund og som er koblet til en respirator, der følger vejrtrækningen. Samtidig tilføres der ilt. I de svære tilfælde med iltmangel i blodet vil man tilbyde iltbehandling i mindst 15 timer i døgnet. Det vil i mange tilfælde være gavnligt at undersøge opspyttet, så man kan finde ud af, hvilke bakterier, der er tale om, så man i svære tilfælde kan prøve at bekæmpe dem med de rigtige midler. Antibiotika er dog normalt ikke nødvendige og kan være skadelige for den ramtes modstandskraft. Antibiotika ødelægger den normale tarmflora, der er vigtig for vedligeholdelsen af immunforsvaret. Får man antibiotika, skal man derfor hurtigst muligt sørge for at få genetableret en sund tarmbakterieflora, hvilket fx kan gøres ved hjælp af yougurt, kapsler med mælkesyrebakterier, fx Idoform. eller effektive mikroorganismer fra Vita Biosa, som kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Mikroorganismerne fra Vita Biosa danner mange antioxidanter, der også styrker kroppens modstandskraft mod sygdom. Man bør kun give antibiotika, når det er nødvendigt, der er tilstødt en lungebetændelse eller feber. Et alternativ er ellers at spise hvidløg, oregano (Andante), olivenbladsekstrakt (OliVie eller Olivir) og Echinacea (fx Echinaforce), der alle virker antibiotisk.

Kolloidt sølv (ioniseret sølv) er meget effektivt mod skadelige bakterier og virus og kan bruges både mod infektioner og forebyggende. det angriber kun de skadelige bakterier, så de gavnlige bakterier, blandt andet i tarmene, bevares. Det er totalt uskadeligt og ophobes ikke i kroppen. Bakterierne bliver hele ikke resistente. Kan købes fra Nutrion-Trade på tlf. 5932 1074. Eller fra Golden Health i Malmø . Dansk telefon 4052 4015.

Ved undervægt kan man forsøge at stimulere appetitten og styrke den ramte ved at give et tilskud af vitaminer og mineraler samt af alle de livsvigtige aminosyrer i form af proteintilskud, fx Protabs R.

Det er vigtigt at tage ekstra C-vitamin, da en undersøgelse har vist, at de deltagere, der spiste større mængder af C-vitamin, havde bedre lungefunktion end dem, der spiste mindre mængder. Jeg vil anbefale mindst 750 mg tre gange dagligt.

Samme studie viste, at højere indtag af C-vitamin og magnesium gav en klart bedre lungefunktion ved astma eller KOL. (American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 2002; 165: 1299-1303). Man kan købe C-vitamin og magnesium sammen som AL-C fra BiOrto (Matas eller helsekost).

Mange mennesker mangler magnesium på grund af en dårlig kost og usund livsstil. det må derfor anbefales at tage 500 mg magnesium om aftenen sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin. De fleste mangler også selen og zink, så det må anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen og 30 eller 40 mg zink om aftenen. Kan fx købes som Bio-selen + Zink.

A-vitamin er vigtigt for slimhinderne, er et godt våben mod akutte og kroniske virusinfektioner og kan hele slimhinderne, når man giver en dosis på 8.000 til 12.000 enheder A-vitamin dagligt eller 5.000 enheder betakaroten tre gange dagligt (naturligt betakaroten).

E-vitamin og andre antioxidanter kan også være en idé, da de støtter virkningen af C-vitaminet. Tag fx Cardi-E, to kapsler dagligt. Bio-Pycnogenol er også et godt tilskud.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Det er også vist, at D3-vitamin er vigtigt for lungefunktionen og mange andre organers funktion, blandt andre hjertet. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men et hormon.

Det er også vist, at D-vitamin har betydning for lungefunktionen. En rapport i lægetidsskriftet Chest i december 2005 udgaven afslører, at et højt indhold af D-vitamin i blodet hænger sammen med en forbedret lungefunktion, i forhold til mennesker med et lavere indhold af D-vitamin i blodet.(Black, Peter N, Scragg, R).

En rapport i Journal of Clinical Investigation, udgaven December 8, 2005, viser at tilskud af D3-vitamin forbedrer virkningen af binyrebarkhormon ved asthma.

Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 10 mikrogram er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er på mindst 50 mikrogram (2.000 enheder) D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram, da nogen har brug for så meget for at få et godt indhold af D3 i blodet. Kan købes som fx D-pearls på 20 mikrogram eller Kolos på 30 mikrogram, eller D3-vitamin fra DFI på 35 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

Aminosyren N-Acetylcystein (NAC) i en dosis på 600 mg to gange dagligt i 3-6 måneder har vist sig at gavne betydeligt (Eur Respir J, 2000; 16: 253-62). NAC stimuelrer produktionen af glutathion, der er et naturligt antioxidant som ofte mangler eller er endsat ved KOL. NAC fortynder også slimen og angriber skadelige bakterier i slimen.

En undersøgelse har vist, at NAC reducerer de værste symptomer ved KOL med mindst 25 procent (Clin Ther, 2000; 22: 209-21).

Læger i Schweiz har ved at ordinere 400 mg NAC om dagen til patienter med kronisk bronkitis halveret antallet af patienter, der måtte indlægges på sygehus (Pharmacol Res, 2000; 42: 39-50).

Resveratrol, et antioxidant (polyfenol) fra skallen af røde druer, virker antiinflammatorisk (modvirker forandringerne i vævene ved betændelse) og kan hjælpe ved KOL (Am J Physiol Lung Cell Mol Physiol, 2004; 287: 774-83) og modvirke åreforkalkning og blodpropper mm. Findes også i rødvin.

Kosttilskuddet Bidro har ved en mindre undersøgelse vist sig at gavne mennesker med kronisk bronkitis, og fiskeolie, evt i kapsler, kan være en god hjælp, bla. også mod dannelse af for meget slim.

Jeg kan også anbefale det ayur-vediske produkt BroncAir, der kan købes i helsekostforretninger (distribueres fra Helsam). Det samme gælder Respi-Clear R.

I den traditionelle kinesiske medicin bruger man et omslag med blade af Gingko biloba og sennepsfrø, hvilket skulle være mere effektivt end vestlig medicin (J Tradit Chin Med, 2002; 22: 5-8).

Fra Norge meldes der om gode resultater af behandling med det autralske naturmiddel Oralmat, der er ekstrakt af rugplanten Secale cereale. Oralmat påvirker immunsystemet på en positiv måde, så det fungerer bedre og mere normalt. Blandt andet modvirkes betændelsesforandringer (inflammation). Midler er også godt mod astma, høfeber og anden allergi.

Især for kvinders vedkommende er det sådan, at østrogent hormon er vigtigt for lungefunktionen og lungesundheden i det hele taget (Drs. Donald Massaro og Gloria deCarlo Massaro 1995). Deres forskning peger på, at østrogen er vigtigt for vedligeholdelse og reparation af alveoli, de lungeblærer hvor ilten bliver optaget i blodet.

Efter overgangsalderen accelererer tabet af lungeblærernes samlede overflade, samtidig med andre følger af en mindre produktion af østrogen, nu mest i fedtvæv og binyrebarken. Kunstigt fremstillet østrogen har vist sig at øge risikoen for kræft, blodpropper og demens, men det naturlige, bio-identiske østrogen modsat har vist sig at forebygge aldringen og dens sygdomme. Østrogenet estriol er bio-identisk og bliver blandt andet produceret i store mængder under svangerskabet.

Der kan derfor være god grund til at give bio-identiske hormoner, blandt andet estriol, ved KOL. Men hele hormonbalancen bør undersøges, da de enkelte hormoner påvirker hinanden, ikke kun kønshormonerne, men også stofskiftehormonerne og binyrebarkhormonerne.

I en norsk doktorafhandling konkluderer overlæge Carl Christian Christensen, at personer med kroniske lungesygdomme, blandt andre KOL, kan få et betydeligt fald i blodets iltindhold under flyrejser. Ved selv små legemlige belastninger, som for eksempel at gå en tur i midtergangen af flyet. blev iltindholdet i blodet yderligere nedsat. Ved at tilføre ilt under flyrejsen, 2-4 liter i minuttet, blev iltindholdet i blodet normalt.

Overlæge Christensen mener, at 5-10.000 norske KOL-ramte er så dårlige, at de bør lægeundersøges før flyrejser.

Afhandlingen er udgået fra Lungemedicnsk Afdeling, Ullevål Universitetssykehus, og Glittreklinikken.

Det er umuligt at forudsige, hvor lang levetiden med KOL vil kunne blive. Det afhænger af mange ting, ikke mindst livsviljen og viljen til selv at gøre, hvad man kan, inklusive at holde op med at ryge. Cirka 3.600 danskere dør hvert år af KOL, som er den fjerde eller femte største dødsårsag. Cirka 200.000 danskere lider af KOL, men halvdelen ved det ikke. Det er vigtigt at finde dem, så de kan stoppe ødelæggelsen af lungerne. En amerikansk læge, Dr. Jonathan V. Wright, M.D., mener, at den vigtigste naturlige behandling af KOL er inhalation af forstøvet glutathione, som er et kraftigt antioxidant og en aminosyre. Man bruger en flydende opløsning af glutathione, der forstøves i et apparat til inhalation. Kan ikke købes i Danmark.

Jeg vil råde til indmeldelse i Danmarks Lungeforening, der besidder stor ekspertise på området. Tlf. 3874 5544. Lungeforeningen Boserup Minde kan også være en god hjælp. Tlf. 6472 1357. Man kan blandt andet få rekreationsophold.

Danmarks Lungeforening har oprettet hjemmesiden www.kol.dk E-mail: info@lunge.dk

Jeg kan også anbefale indmeldelse i PatientForeningenKOL. Nærmere oplysninger om foreningens og dens virke kan findes på www.pfkol.dk

 

 

23-1-2009

Forrige artikelEn ny start? – den skal times og forberedes…

Næste artikelType 2 diabetes og naturen