Britisk lægetidsskrift slår alarm: Køleskabsmagneterne kan koste menneskeliv.
Lægerne bør advare mod køleskabsmagneter. Eller også burde de påtrykkes advarselsskilte. Sådan lyder advarslerne fra britiske hjerteeksperter, fordi kraftige magneter kan slå pacemakere ud. Frygten skyldes nye magneter, der blandt andet indeholder neodym. De er meget kraftige, men også billige at producere og har derfor vundet indpas over alt. Magneterne kan findes i hovedtelefoner, legetøj, mobiltelefoner og køleskabsmagneter. Ifølge BBC har schweiziske forskere fra Universitetshospitalet i Zurich undersøgt magneternes virkning på 70 hjertepatienter – og de otte gram tunge magneterne påvirkede dem alle. Skal helt tæt påMålingerne gjaldt dog kun, hvis magneterne kom inden for tre centimeter af pacemakeren. Men er magneterne større, så virker de uheldigt på hjertepatienter på større afstand. Og da de blandt andet bruges i navneskilte, kan det gå galt, lyder forskernes advarsler. Faren kommer alene fra neodym-magneterne, der er blanke og sølvfarvede. Magneter, der er matgrå, er ufarlige, understreges det. Kilde: Politiken
Forrige artikelSygdomme kan bekæmpes med parasitæg fra grise
Næste artikelKemoterapi ødelægger hjerneceller