Kolesterolsænkende medicin uden grund

Af: Pia Smith Baun / Foto: Colourbox

Mange kvinder får ordineret kolesterolsænkende medicin, selvom der ikke altid er grund til det. Mere end halvdelen af de kvinder der får ’statiner’, som er en type af kolesterolsænkende medicin, har hverken sukkersyge eller hjertekarsygdom – og det er bekymrende.

Førhen var statinbehandling primært til midaldrende personer med hjertekarsygdomme eller til personer med type 2-diabetes for at forebygge hjertekarsygdomme.

I løbet af de sidste ti år er der sket en tidobling i danskere, der er i statinbehandling. Behandlingen bliver i dag i mange tilfælde givet som en slags forebyggende behandling for alle med for højt kolesteroltal, selvom effekten af medicin hos raske er usikker. Især hvis man starter på medicinen længere oppe i årene, kan det have begrænset effekt.

 

Kvinders kolesteroltal stiger i overgangsalderen

Det er især kvinder, som får kolesterolsænkende medicin. Når kvinder kommer i overgangsalderen er det nemlig en naturlig reaktion fra kroppen, at kolesteroltallet stiger. Alligevel ordinerer læger medicinen til et stigende antal.

– Det er blevet en indiskutabel sandhed i samfundet, at kolesteroltallet skal sænkes, hvis det er ‘forhøjet’.  Men jeg mener, der en tendens til overbehandling, som er bekymrende, siger lektor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet, Helle Wallach Kildemoes, til videnskab.dk.

Der findes ingen studier i dag, som har kunne påvise at et højt kolesteroltal hos midaldrende kvinder er skadeligt. Derimod er den kolesterolsænkende medicin ofte forbundet med bivirkninger som udvikling af sukkersyge eller muskelgener.

 

Hvorfor medicin til raske?

Et nyt studie har set på udviklingen hos næsten 4,5 millioner danskere fra år 2000-2010. Resultatet var blandt andet, at 60 pct. af de 50-60-årige kvinder får ordineret medicinen uden hverken at have hjertekarsygdomme eller sukkersyge. Det synes overlæge i reumatologi og medstifter af netværket Læger uden Sponsor, Mats Lindberg, er alarmerende.

– Behandlingen gives til folk, som faktisk er raske, uden at man kender effekten af det. Hvis man er rask, synes jeg ikke, der er grund til at tage medicin, siger Mats Lindberg til videnskab.dk.

– Det er fornuftigt at tage statiner, hvis man for eksempel har haft blodprop i hjertet eller har type 2-diabetes, mens rent forebyggende behandling er mere tvivlsom, siger han.

 

Begrænset effekt hos ældre

Det er især hos ældre, hvor behandlingen har begrænset effekt, at bivirkningerne kan være en større plage.

– At starte med medicinen som 80-årig giver nok ikke den store gevinst. Hvis jeg var midt i 70’erne og fik en blodprop, ville jeg tage statiner, men fik jeg bivirkninger, så ville jeg holde op, siger Mats Lindberg.

Det er dog problematisk, at ikke alle ældre er opmærksomme på, at bivirkninger kan stamme fra medicinen. Hvis man som 85-årig ikke kan lave det samme mere eller falder oftere, forbinder man det ikke automatisk med medicin.

– Det er problematisk, fordi der er ringe beviser for, at medicinen har en gavnlig effekt hos ældre. Derudover får ældre mennesker generelt rigtig mange forskellige typer medicin i forvejen, og de er mere følsomme for bivirkninger, siger Helle Wallach Kildemoes.

 

Kilde: Videnskab.dk 

2 kommentarer

  • Ulrikke siger:

    God info! Dog ville det være en fordel, om I begrundede, hvorfor det er godt for kvinder i/efter overgangsalderen, at kolesterol er forhøjet.

  • Lydia Bentsen siger:

    det er utrolig at medicinen har ødelagt vores muskler i benene.Både min mand og jeg har bivirkninger

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *