Kolesteroltallet – advarselslampen vi medicinerer væk - Naturli

Kolesteroltallet – advarselslampen vi medicinerer væk

Af: Anette Harbech Olesen, Forfatter og blogger på madforlivet.com

Foto: Scanpix/Iris

Kolesterol er et fedtstof, som mange danskere forbinder med noget negativt. Såkaldt høje kolesteroltal relateres til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, og af den årsag medicineres rigtig mange af os. Godt en halv million danskere indtager hver dag kolesterolsænkende medicin – de såkaldte statiner – for kemisk at nedbringe kolesteroltallet.

 

Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof. Uden kolesterol kan vi ikke danne kønshormoner, vi kan ikke transportere de essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6 rundt til kroppens celler, og vi kan ikke danne det livsvigtige D3-vitamin, der er det mest immunmodulerende vitamin, vi har i kroppen. Derudover har kolesterol en generelt beskyttende effekt i organismen.

Kolesteroldebatten i Danmark har primært været fokuseret på de potentielt negative aspekter ved høje kolesterolniveauer. Det til trods for, at forskning med stor tydelighed viser, at ældre mennesker med let forhøjede kolesterolniveauer lever længere og er mere raske, end mennesker med lave kolesterolniveauer.

Når det er sagt, så kan for høje kolesteroltal være en blinkende advarselslampe om ubalance i din indre biokemi, som skal tages alvorligt. Lad os se nærmere på, hvad der egentlig påvirker dannelsen af de forskellige typer kolesterol i kroppen.

Hvad påvirker dine kolesteroltallet?

Kolesterolet i dit blod stammer ikke primært fra smør, fløde og æg, som du måske kunne tro. Kolesterolet fra maden udgør kun cirka 20 pct. af det kolesterol, du har i blodet. De resterende 80 pct. danner du selv i leveren.

De fødevarer, der provokerer leveren til dannelse af eksempelvis LDL-kolesterol, også kendt som det “lede” kolesterol, er blandt andet sukker, hvidt brød, pasta og dårligt raffinerede olier og margariner. Et højt indtag af disse fødevarer kan føre til øget dannelse af LDL-kolesterol og dermed ubalance i kolesterolniveauerne.

For de fleste danskere kommer det som en overraskelse, at sukker, hvidt mel, pasta, sodavand samt forarbejdede olier og dårlige fedtstoffer har så stor negativ betydning for kolesterolniveauerne. Fokus har nemlig primært været rettet mod mættet fedt, æg, smør og fløde som særligt store kolesterolsyndere.

Denne store misforståelse har faktisk vist sig, at være orkestreret af sukkerindustrien, der igennem mange år har betalt store beløb til forskere og læger for at nedtone sukkers mange sundhedsskadelige aspekter og i stedet skyde skylden på fedtet.

Mindre sukker og større fedt-bevidsthed

Vores indtag af sukker er da også igennem de seneste år steget til astronomiske højder, og der tilsættes sukker til en lang række fødevarer, som vi slet ikke forestiller os, kan indeholde sukker. Vores fedtbevidsthed har ligeledes lidt under fødevareindustriens usympatiske adfærd, og de fleste danskere formår ikke at skelne imellem kvaliteterne af det fedt, som de spiser, til trods for at det kan have endog særdeles stor betydning for sundheden og kolesterolniveauerne. Du kan læse meget mere om sundt fedt på www.madforlivet.com.

Der er ingen tvivl om, at indtag af masser af sukker og forarbejdede fødevarer, raffinerede olier, fastfood, frituremad og færdigretter i kombination med en fiberfattig og inaktiv livsstil, spiller en altdominerende rolle i relation til udvikling af ubalance i kolesteroltallene.

Få promiller af befolkningen er arveligt disponerede for høje kolesterolniveauer. Ovennævnte livsstil kan også øge oxideringen af kolesterol. Oxiderer LDL-kolesterolet, og er der samtidig høje inflammationsniveauer med forsæbninger i blodkarrene til følge, så kan disse problematikker i kombination føre til hjertekarsygdomme.

Hvordan anvendes tallene?

Helt grundlæggende skal vi huske, at vi alle sammen er vidt forskellige. Et let forhøjet kolesteroltal behøver ikke kun at være dårligt for helbredet, for kolesterol er flere ting. Har du let forhøjede kolesteroltal, så kan det være et tegn fra kroppen om ubalance. Det er muligt for de fleste at genoprette balancerne i løbet af et par måneder.

Et andet aspekt i debatten er også, at de såkaldt maksimale kolesterolniveauer i princippet er fiktivt fastsat, og at kolesteroltallene helt naturligt stiger med alderen, men det gør lægens “normalkurve” ikke. Vi skal huske på, at kolesteroltallene også kan ses som et udtryk for vores levevis. Derfor kan de fleste genetablere balancerne let og helt naturligt via bevidste valg af mad, motion og øvrig livsstil.

Alligevel vælger mere end en halv million danskere hver dag at indtage bivirkningstung medicin med det formål at sænke kolesterolniveauerne i blodet.

Det til trods for, at indtag af statiner kan øge risikoen for udvikling af demens eller Alzheimer, ofte fører til stor træthed, ligesom indtag af kolesterolsænkende medicin blokerer for kroppens naturlige dannelse af det vigtige coenzym Q10. Dette coenzym har betydning blandt andet for vores energiniveauer. Indtager du således statiner, så skal du altid tage mindst 200 mg CoQ10 hver dag. Det glemmer mange læger blot at oplyse om.

Begrænsede gevinster ved statiner

Din livsstil kan enkelt og hurtigt rette op på eventuelle ubalancer og bringe krop og kolesterol tilbage i balance. Det er altså ikke det kolesterol, du spiser igennem maden (æg, smør, fløde etc.), der påvirker kolesterolbalancen i blodet, det er derimod dit indtag af fiberrige grønsager, dine valg af fedtstofkvaliteter og hvor meget du får dig rørt, der afgør kolesterolniveauerne.

Af disse årsager kan det virke bekymrende, at så mange danskere indtager kolesterolsænkende medicin hver dag, givetvis i overbevisningen om, at det vil forbedre deres sundhed og livslængde.

Gevinsterne ved indtag af statiner diskuteres dog, særligt på baggrund af professor Jesper Hallas, og hans forskergruppe fra Syddansk Universitet i Odense, netop publicerede beregning, der viser, at behandling med kolesterolsænkende statiner faktisk kun forlænger livet for de, der indtager dem, med nogle få dage.

Tidligere forskningsmetoder samt sponsorer af forskningen har ligeledes været kritiseret for bestilt arbejde og for at overdrive effekten af statiner. Det kan du læse mere om under ”Kolesterolskandalen” på www.madforlivet.com.

Hvordan håndterer du dine advarselslamper?

Dine kolesteroltal er ikke statiske, de ændrer sig hele tiden, afhængig af din livssituation. Generelt kan dog siges, at værdierne stiger med alderen. Forhøjede kolesteroltal skal således ses som et signal fra kroppen om, at der er ubalance og noget, der skal rettes ind.

Forestil dig, at du kører i din nye bil med 200 km i timen ned igennem Tyskland og en rød advarselslampe begynder at blinke. Hvad gør du? Kører du ind til den nærmeste automekaniker, får fundet årsagen og afhjulpet problemet, eller sætter du et plaster over den blinkende knap og kører ufortrødent videre?

Du har et valg, og du skal selvfølgelig tage de blinkende advarselslamper alvorligt, men giv dig selv en chance og to til tre måneder med sundere madvaner og livsstil, før du tyer til medicinske løsninger. En større bevidsthed omkring levevis, mad og fedtstofkvaliteter kan helt naturligt justere dine kolesterolniveauer i løbet af få måneder.

Det er et uafviseligt faktum, at kolesterol er et livsvigtigt fedtstof for os mennesker. Meget tyder på, at kolesterol også beskytter os mod infektioner og anden sygdom.

Sådan spiser du dig fra højt kolesterol

Det er ikke vanskeligt, hvis du ved hvordan. Det handler om at spise, så du fremmer dannelsen af gavnlige signalstoffer i kroppen og samtidig hæmmer leverens dannelse af kolesterol.

Det kan betale sig at leve antiinflammatorisk og spise meget grønt og fiberrigt, at dyrke motion og at undlade at ryge. Fibre fra grønsager og fuldkorn binder brugt kolesterol til sig og transporterer det ud af kroppen, så det ikke kan lave ballade. Fedt er livsnødvendigt for os, men vi skal vælge kvalitet og spise lidt godt fedt hver eneste dag og lade det dårlige, raffinerede og ødelagte fedt ligge.

Vores celler skal bruge kolesterol for at fungere optimalt hver eneste dag. Og det er primært sukker, hvidt brød og pasta i kombination med alkohol og dårlige fedtstoffer fra fast-food, margariner og færdigretter, der provokerer leveren til øget dannelse af kolesterol.

Naturlige, kolesterolsænkende tiltag kan blandt andet omfatte:

  1. Spis masser af økologiske grønsager, gerne mindst 500 gram hver dag. Brug dem i smoothies, morgenmad eller salater og bag dem, damp dem eller spis dem, som de er.
  2. Undlad at spise sukker, hvidt brød, pasta, slik, kager og sodavand i hverdagen. Find gode og sunde alternativer og hold dine blodsukker- og insulinniveauer stabile. Følg eventuelt Madforlivets Blodsukkerkur, et gratis e-kursus, der udover at hjælpe til stabilt blodsukker også vil kunne hjælpe dig til naturlig balance i kolesterolniveauerne.
  3. Vær kvalitetsbevidst i dit fedtstofindtag. Spis gode og uspolerede fedtstoffer og hold dig langt væk fra de ulødige som alle former for margariner, raffinerede olier, frituremad og andre ødelagte fedtstoffer, der iblandes en lang række færdigretter og fødevarer.
  4. Indtag 2 spsk ekstra jomfruolivenolie af allerhøjeste, økologiske kvalitet og på mørk flaske hver dag. Det regulerer kolesterolniveauerne helt naturligt.
  5. Suppler eventuelt med 1 dl økologiske røde ris eller ekstrakt af røde ris som kosttilskud.
  6. Suppler din gode mad med en højkvalitets-multivitaminpille, D3-vitamin, gode omega-3-olier, probiotika samt 200 mg organisk food state magnesium til natten.
  7. Motioner hver dag, gerne en halv time og gerne den form for motion, som du bedst kan lide. Det virker generelt særdeles positivt at motionere hver dag i mindst en halv time, det er også befordrende for afbalancering af kolesteroltallet.

3 kommentarer

  • Elise Eskesen siger:

    Hvordan påvirker Pikasol kolesteroltallet? Positivt eller ingen virkning?

  • Erik Falk siger:

    Hvis de kolesterolsænkende tiltag, kost og motion, ikke får kolesteroltallet til at falde, kan det så skyldes, at man er arveligt disponeret for forhøjet kolesterolindhold?

  • Claus Birger Henriksen siger:

    Resultatet af din måling af kolesterol i blodet, dvs. LDL, HDL og triglycerider, er meget afhængigt af hvornår du får taget blodprøven. Hvis du vil have korrekte tal, skal prøven foretages, når du ikke har har spist, dvs. har været på vandfaste i 10-12 timer. Og hvis du jævnligt for målt dit kolesteroltal, er det naturligvis vigtigt, at prøven foretages under de samme omstændigheder – hver gang. Ellers er det umuligt at lave en sammenligning.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *