Kollapset skedevæg

Jeg fødte en søn for 1,5 år siden. Fødslen var noget lang og han var stor.

Efterfølgende døjede jeg med tyngde i underlivet og fik ikke gjort nok ved bækkenbunden.

Min læge siger nu, at min væg mellem blære og skede er kollapset.

Hvilke øvelser vil du foreslå?

Mvh en fortvivlet spørger

 


 

Det lyder som om, du har fået det, der kaldes rectosele, altså når væggene imellem underlivets organer falder sammen. Det betyder ikke, at din bækkenbund er svag. Det kan den også være, men en stærk bækkenbund vil ikke kunne rette væggene op igen. Når det er sagt, skal du endelig ikke opgive din optræning, for knibene vil øge flowet i underlivet.

Jeg går da ud fra, at din læge har sendt dig videre til en fysioterapeut med speciale i underlivet (urologisk fysioterapeut), som kan hjælpe dig videre. Der er gode hjælpemidler, du kan afprøve, men for nogle kvinder er en operation det bedste.

Mvh Catrine

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*