Kom dit madspild til livs
Madspild er den del af madaffaldet, som dybest set godt kan bruges og altså indgå i din madlavning på nye måder.
Madspild er stadig et hot og relevant emne, fordi der ryger enorme mængder af mad i skraldespanden. Men det kan godt betale sig at tage kampen op for både pengepung og miljø. Læs med her, hvis du gerne vil komme dit madspild til livs.
Du kender det sikkert godt. Hverdagen er travl, og der skal ryddes op, og det må gerne gå lidt tjept. Ud ryger de sidste skiver af det triste rugbrød, det sidste af havregrøden fra morgenmaden, slatne grøntsager fra bunden af køleskabet og et par temmelig rynkede tomater i skålen på køkkenbordet.
Læs også: Madspildsdronning der ville ændre verden
Det er madaffald, ja – men det er også den spiselige del af madaffaldet. Og netop det kalder vi for madspild. Madspild er nemlig den del af madaffaldet, som dybest set godt kan bruges og altså indgå i din madlavning på nye måder.
Derfor er madspild en udfordring
Ifølge stopspildafmad.org drøner hver dansker cirka 47 kilo spiselig mad direkte i skraldespanden om året. Det betyder, at en tredjedel af det samlede madspild på i alt 814.00 ton finder sted hjemme i vores køkkener og private husholdninger.
Detektiv i dit køkken
Har du nogensinde haft hovedet nede i din affaldsspand for at undersøge, hvad du egentlig går og smider ud?
Nogle gange er det især en bestemt kategori af fødevarer, som vi ikke får brugt op og måske i virkeligheden køber for meget af.
Er det grøntsager, der ryger ud – eller primært rester fra aftensmaden, mejeriprodukter eller pålæg?
Kilder: stopspildafmad.org, fvm.dk, iform.dk
Mængden af madspildet er faldet siden 2011, og det er godt, for det kan jo være et tegn på, at vi er blevet mere opmærksomme på, hvad madspild betyder for klimaforandringer. Udfordringen er nemlig, at det kræver rigtig mange ressourcer at producere fødevarer. Eksempelvis i form af energi, vand og sprøjtemidler. Og smider du madrester ud for samtidig at lave en ny ret, så bliver miljøet faktisk belastet endnu en gang. Ligesom det også trækker ekstra i dit husholdningsbudget.
Får du derimod (mere) styr på dit madspild, vil du kunne spare nogle penge. Det er der nemlig også blevet regnet på. Ifølge iform.dk vil hver husstand i Danmark kunne spare 7.000 kroner om året ved at blive endnu bedre til at bruge alt op.
5 vaner, der passer på miljø og pengepung
Sådan reducerer du dit madspild
1. Tjek lager
Der kan være en del madspild at hente, før du overhovedet går i gang med at lave mad. En del af os køber nemlig for meget ind og altså mere, end vi har brug for og kan nå at omsætte. Derfor giver det mening, at du får styr på, hvad der gemmer sig i skabe, skuffer, bagerst i køleskabet – og ikke mindst i din fryser. På den måde undgår du at købe noget, som du måske allerede har i forvejen.
2. Lav en plan og en indkøbsseddel
Læg en madplan for en eller flere uger, så du får skabt dig et overblik over måltiderne og eksempelvis lade nogle ingredienser gå igen.
Her kan du eventuelt også tage udgangspunkt i dit lager. Lav herefter en indkøbsseddel, som du kan holde dig til, så du undgår at købe ekstra ind, fordi du skal læne dig op af, hvad du lige kan huske.
3. Under dit indkøb
Husk at tjekke datoer under dit indkøb. Hvis du køber madvarer, som du skal bruge samme dag, kan du jo godt vælge dem med en kort holdbarhed. På den måde bidrager du til, at butikken ikke får en masse madspild.
Omvendt kan du gå efter en lang holdbarhed, hvis du først skal bruge madvaren senere på ugen eller ugen efter. Vælger du at gå efter storkøb for at spare penge, kan du måske overveje madvarer, som kan fryses ned, hvis du ikke regner med at få brugt det hele med det samme.
4. Organiser køleskabet
Forsøg at bevare overblikket i dit køleskab ved eksempelvis at organisere dine madvarer efter, hvornår de skal spises for ikke at blive for gamle. Det vil sige, at du kan sætte åbne madvarer forrest sammen med ældre madvarer. På den måde hjælper du dig selv med at bruge op.
Overvej en særlig plads til dine rester, så du husker at tænke dem ind i madpakker eller nye retter.
5. Få styr på opbevaring
Det kan afhjælpe et madspild at få tjek på optimal opbevaring, så madvarerne holder sig bedst muligt så længe som muligt. Eksempelvis skal æbler, bananer og appelsiner helst ikke i kontakt med hinanden, fordi det sætter fart på modning.
Tomater, avocado, bananer og citrusfrugter har det bedst på køkkenbordet, mens broccoli, blomkål, champignoner, gulerødder, salathoved, løg med videre har det bedst i en plastpose i køleskabet.
Forrige artikelDine kostvaner kan mindske risiko for nyresten
Næste artikelGurkemeje er godt for meget, men …
Naturli udkommer 8 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
