Kom til gratis søvnwebinar

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Søvn er fuldstændig afgørende for sundheden – både fysisk og psykisk. Studier viser, at mangelfuld søvn øger risikoen for en lang række lidelser, og derfor er det vigtigt at have fokus på den gode søvnkvalitet og tilstrækkeligt med timer. Ikke mindst for børn og unge er det vigtigt, men kan være udfordrende. Bliv klogere på gode søvnvaner med Chris MacDonald.

Når vi sover, kan kroppen restituere. Indtryk bearbejdes og hjernen renses. Det er fysiologisk helt afgørende, at kroppen gennemgår de processer. Og sover vi ikke nok, kan det både gå ud over trivsel, det mentale helbred og den fysiske sundhed. Faktisk viser undersøgelser, at manglende søvn øger risikoen for type 2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og død. Stadig mere forskning peger også på, at utilstrækkelig søvn øger risikoen for demens.

Så der er mange gode grunde til at få sovet nok. Desværre lider mange danskere af søvnproblemer. Cirka 10 procent af den voksne befolkning er meget generede af søvnproblemer, mens 30 procent er mildt generet. En undersøgelse fra Region Syddanmark med mere end 40.000 deltagere over 16 år viser desuden, at 11,5 procent har taget håndkøbs- eller receptpligtig søvnmedicin indenfor de seneste 14 dage.

Der kan være mange grunde til, at det er svært at finde ro om aftenen. Stress, tankemylder, uro, distraherende elementer. Men en stor del af at få søvnen tilbage på sporet handler om viden og vaner, og dem kan du blive klogere på til et gratis webinar med Chris Macdonald.

Vi skal tage søvn alvorligt

Webinaret finder sted d. 22. april. Her vil MacDonald komme med gode råd, der giver de bedst mulige odds for at få en god søvn, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Webinaret er arrangeret i samarbejde med ILVA, der har indgået et samarbejde med Just Human, stiftet af Chris MacDonald. 

Kædedirektør i ILVA, Martin Hallund, forklarer, at det er oplagt for dem at skabe større viden og bevidsthed om vigtigheden af søvn.

– Vi har Danmarks største udvalg af senge og derfor også et ansvar for at levere kompetent og faglig rådgivning omkring sengevalg og nattesøvn. Det passer perfekt sammen med Just Humans indsats for at forbedre børn og unges søvn og dermed deres helbred og mentale sundhed, udtaler han i en pressemeddelelse. 

Og der er stort behov for netop at se på søvn, når det kommer til de unge. Chris MacDonald forklarer, at antallet af unge, der sover for lidt, er fordoblet de seneste 30 år, og at halvdelen af de 11–15 årige i dag sover for lidt. Det risikerer at gå ud over deres helbred, men i den grad også deres indlæring. Samlet set mener han, at vi er nødt til at sætte ind overfor de dårlige søvnmønstre, hvis vi vil øge trivslen blandt de unge. 

Det indre ur

Søvn er vigtigt på tværs af alle aldersgrupper. Men behovet og rytmerne ændrer sig en smule gennem livet. Helt små børn skal have mere søvn end voksne, og teenageres indre ur udvikler sig, så det bliver sværere for dem at sove tidligt. Derfor er det også udfordrende for denne gruppe at få de cirka 10 timers søvn, som de skal have for at fungerer optimalt, hvis de skal tidligt op og møde i skole klokken 08.00.

Nogle skoler har eksperimenteret med at rykke mødetiden for de ældste elever, og det ser ud til at have gavnlige effekter. Men problematikken, som er gældende for teenagerne, kan også gælde for voksne. Er man B-menneske og skal møde tidligt på arbejde, kan det også være svært at få søvn nok. Særligt svært kan det være, hvis man har dårlig søvnhygiejne, som gør det sværere at falde til ro om aftenen. 

Alt det kan man blive klogere på på webinaret, som er gratis og kan tilmeldes her

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*