Kommunikation: “Tal tydeligt – så vi kan høre, hvad du siger!”

Kommer du også til kort, når du forsøger at kommunikere en problemstilling, som ellers var så klar inde i hovedet? Måske har du svært ved at sige tingene ligeud…

Nej, overskriften er ikke en re­plik fra “Det forsømte forår” eller en anden skrækindjagende erindringsroman, hvor man fik et rap over nallerne, hvis man ikke havde styr på sin syntaks eller forstod at “artikulere” sig korrekt i skolen.

Det er en bøn. Et håb om at kommunikationens gåde en dag vil finde en logisk og lettilgængelig løsning. Med en ægthed og ærlighed, som ikke er til at komme uden om.

Der findes utallige terapeuter, konsu­lenter og skoler, som prædiker velmente og smukke teorier omkring kommunikationen – både den mislykkede i form af den uendelige konflikt og den vellykkede i form af konsensus om aftaler, regler og værdier. Rigtig mange modeller handler om at lytte rigtigt og formulere sig konstruktivt, ikke-aggressivt osv.

Men hver gang jeg forsøger at omsætte disse modeller til praksis, kommer jeg på et tidspunkt til kort. Måske fordi jeg – som mange andre, jeg kender – ikke har tilstrækkelig tålmodighed, overblik eller fantasi til at tilpasse det, jeg vil sige, efter modellen.

Mig eller modellen?

Er det mig, der mangler noget, eller er det modellen, der mangler noget?

Dumt spørgsmål – jeg mangler naturligvis noget, når jeg mister overblikket, roen og lader mine meninger løbe af med mig. Mo-dellerne virker så klare på papiret, men når jeg står der – ja, så løber både følelser og temperament af med mig. Og så går jeg skamfuldt og pligtskyldigst tilbage til “skolerne” igen, læser EN GANG TIL, og når måske lige at få fanget mig selv et par gange i en af mine dårlige vaner, før jeg igen falder i. Det er simpelthen for svært!

Og der kommer så bønnen og håbet ind; håbet om at finde en måde at kommunikere og agere på, som er til at have med at gøre og som giver et resultat, jeg kan leve med – vel at mærke i længden!

Stå ved dig selv i din kommunikation

Jeg har brug for at gøre det enkelt. Ikke noget med at spejle og gentage for at vise, at jeg har lyttet. Ikke noget med altid at huske at formulere i jeg-form. Ikke noget med at sortere i vigtig, vigtigere og vigtigst. Ikke noget med at tænke i mine egne skyg­gefulde motiver for min reaktion. Men simpelthen at sige det, jeg mener, og stå ved det. Ikke noget med at tænke alle scenarier, motiver og former igennem – bare tale tydeligt og SELV tage ansvaret for, at jeg er til at forstå for den, der lytter. Og forvente at modparten gør det samme, så jeg har en reel chance for at vide, hvad dennes egentlige dagsorden er. Er det muligt?

Generelt er det sværest at se, hvad vi selv gør. Når vi kigger på andre, er det anderledes lettere at se alle “fejlene”… På det seneste tager jeg ofte mig selv i at tænke, når jeg betragter og lytter til andre: “Hvorfor siger du ikke bare det, du mener? Du bliver jo indhentet af det før eller siden!”

Efterhånden er jeg heldigvis (!) også be-gyndt at kunne høre mig selv, når det er mig, der kører en plade af… Så handler det bare om at finde modet til at sige det, jeg faktisk vil sige.

Konfliktforskrækket og konsensussøgende

Jeg taler ikke for mudderkastning, men jeg tænker virkelig ind i mellem, at mange af os (ja, det mener jeg og står ved) ofte er konfliktforskrækkede og evigt konsensus­søgende. Hvor ville det være SÅ meget lettere, hvis folk (herunder jeg) sagde, hvad de faktisk havde på hjerte. Alle disse mellemspil og helgarderinger, den umiddelbare høflighed og det evige hamskifte viser sig jo ofte at være en stakket frist. Enten bygger konflikten sig op til noget fuldstændig uoverstigeligt, eller – ofte værre endnu – den glider ud! Og efterlader et tomt, bittert, indtørret hylster af en holdning. Den mening, du ikke fik sagt. Den person, du ikke fik vist, at du var Jantes glemte søster: “Hjælp, jeg forsvinder… svinder… svinder…”

Tør du være ærlig i din kommunikation?

Hvad er det værste, der kan ske? At du får en lige så direkte og ærlig reaktion tilbage? At du må erkende, at der ikke kan blive enighed? At uoverensstemmelserne bliver smækket på bordet, og får lov til at blive vendt og måske løst – på den halve tid? At du får sagt mere, end du havde regnet med – og bliver fri af dine indeklemte frustrationer?

Det er ikke til at komme udenom: Det ER meget lettere at høre, hvad du siger, hvis du taler tydeligt. Du er meget lettere at få øje på og forholde sig til, hvis du siger, hvad du faktisk mener og føler. Lige ud af posen – fuld af rent mel. Av, av!

Ja, helt ærligt, så er det så enkelt, at det gør ondt. Men til gengæld ikke ret længe! Og det er det fantastiske ved det. Ingen trækken ud og trækken i land. Kom nu, vis hvem du er, og hvad du vil! Tal tydeligt – så vi kan høre, hvad du siger!

PRØV DETTE:

1. Læg mærke til, når en person fortæller om en episode af: “hun sagde, han sagde, jeg sagde”. Det er alle bemærkningerne til det, der foregik og blev sagt, som fortæller, hvad han/hun egentlig mente om situationen og måske skulle have sagt i stedet, f.eks.: “Jeg fatter ikke, hvorfor…”, “Jeg er bare så dødtræt af…”, “Det sker bare hver gang, og jeg bliver bare så gal/ked af det…”

2. Læg dernæst mærke til, når du selv gør det samme. Og forsøg så at få sagt det, du egentlig mener/føler, naturligvis på en respektfuld måde.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*