Kompressionsfraktur

Den 9.juni d.å. var jeg så uheldig, at falde bagover, på vej sidelæns over et flethegn i haven!
Kiropraktoren stillede, efter røntgen af ryggen, diagnosen: Kompressionsfraktur af 9. ryghvirvel. Jeg har kølet som man skal, skånet ryggen efter de råd jeg har fået (ingen sidelæns bøj eller tunge løft) – og ellers lytter jeg efter min krop!
Hvor lang tid vil du skønne, sådan et brud tager om at hele?
Jeg er 63 år, alm. af vægt, normal aktiv og lider ikke at knogleskørhed (er knoglescannet).
Og, er der mere end det jeg har skrevet, jeg selv kan gøre for at hele godt op?
På forhånd tak for dit råd.


Tak for mailen. Dit brud skulle være helet op nu, så nu er det tid til at træne din rygmuskulatur. Jeg kan anbefale dig at læse og bruge bogen “Din ryg længe leve. Morgengymastik i sengen mod dårlig ryg”. Af Erik Breum. Forlaget Columna. Løft dog ikke for tunge ting og brug en rigtig løfteteknik. Hold ryggen ret under løftet og løft ikke skævt. Få evt. en fysioterapeut til at instruere dig i at bruge ryggen rigtigt.
Tænk på din holdning, der er meget vigtig for ryggen. Læs om dette i bl.a. Ole Larsens bog “Hovedpine & Rygsmerter”, eller Flemming Vestbergs bog “Smertefri med statikkorrektion”.
Læs også på www.dsgnet.dk om knogleheling.

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*