Stress i maven – fakta og myter

Tidligere sendte man folk hjem med syredæmpende medicin, når de var stressede og havde symptomer på mavesår. I dag ved man, at mavesår skyldes en infektion. Alligevel er maven forbundet med stress – men hvad er myter, og hvad er fakta, når det kommer til mavesår, mavesyre, refluks og stress?

Stress i små doser er nødvendigt for, at vi kan få noget gjort, f.eks. få ryddet op, når der kommer gæster, eller skaffe penge til mad og huslejen. Uden stress fik vi ikke gjort ret meget. Problemerne opstår, når vi får for meget stress, og det giver legemlige symptomer, f.eks. fra maven.

Stress er også en risikofaktor for at få sygdomme. Selv let stress over længere tid stimulerer binyrerne til at danne binyrebarkhormon – kortisol, som i for stor mængde svækker vores immunsystem. Mangel på ro, hvile og en god søvn spiller en stor rolle. Depression og følelsesmæssige forstyrrelser bidrager også til et dårligt immunsystem – det er derfor, at psykisk stress kan påvirke kroppen i den grad, som det gør.

Der er en klar forbindelse mellem det limbiske system i hjernen, hvor følelser opstår, og immunfunktionen, så sind og følelser skal gerne være i balance. Ellers opstår der sygdomme, og især vores anden hjerne i maven er meget følsom over for denne stress.

Fra kirurgi til medicin

I gamle dage var der mange med mavesår, der fik vagusnerven fra hjernen til maven skåret over, eller fik fjernet noget af mavesækken. I nyere tid har læger opdaget, at årsagen til mavesår udover medicin skyldes bakterien Helicobacter pylori, også kaldet mavesårsbakterien. Det medførte, at man ved hjælp af antibiotika kunne udrydde bakterien og undgå operationer.

Mange har imidlertid Helicobacter pylori, der kan påvises ved en pusteprøve, uden at have mavesår – selvom bakterien kan ødelægge slimhinden i maven og tolvfingertarmen. Det er her, at stress kommer ind, da stresshormonet kortisol svækker slimhinderne, så mavesårsbakterien kan komme ind og gøre skade. Normalt beskytter slimlaget på slimhinderne mavens væg mod mavesyre og bakterierne, og mange kan få sår og skader på mave- og tarmslimhinden ved at få medicin, især smertestillende af typen acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) eller gigttabletter af typen ibuprofen.

Løsningen på dette problem er i dag at give medicin, der ophæver dannelsen af mavesyre. Men det medfører en dårlig fordøjelse, nedsat forsvar mod bakterier, overvækst af candidasvampe, dårlig optagelse af mineraler og visse vitaminer som f.eks B12-vitamin, der er vigtigt for bloddannelse, nervesystemet, knoglerne mm. Mavesyren er vigtig og skal bevares.

Får man halsbrand af stress?

En almindelig grund til at få syrestoppende medicin er sure opstød og halsbrand, hvor det er en let løsning af tage syrestoppende medicin. Men det går ud over fordøjelsen og tager opmærksomheden fra årsagen til halsbrand eller refluks, der ofte er for meget og forkert mad, øl og andre kulsyreholdige drikke, sukker og kaffe samt andet, man ikke kan tåle.

Stress med uregelmæssige måltider kommer også ind her. Det er også en dårlig idé bruge syrebindende tabletter med aluminium, der er et skadeligt metal.

I stedet kan man ved sure opstød bruge naturlige basedannende midler som f.eks. natron og Basica. Man kan også lære at lade være med det, der medfører refluks.

Påvirker stress tarmfunktionen?

Vores mavehjerne med alle tarmene er under indflydelse af stress med dens overproduktion af binyrebarkhormon og svækkelse af tarmslimhinden, der sammen med overvækst af candidasvampe og en dårlig sammensætning af tarmbakterierne kan føre til utæt tarm, svækkelse af immunsystemet med allergi og autoimmune sygdomme.

En dårlig tarmbakterieflora påvirker blandt andet også sindet og vægten. Vores mikrobiota, altså sammensætningen af tarmbakterier er meget vigtig for vores sundhed og en vigtig del af os. Det har også en sammenhæng med vores nervesystem, da signalstoffer – neurotransmittere – produceres eller påvirkes af mikroorganismerne i tarmene.

Det er derfor vigtigt at ”fodre” mikrobiotaet rigtigt, og de fleste har gavn af at tage tilskud af probiotika – sunde tarmbakterier, der producerer vigtige vitaminer og meget andet. Probiotika betyder ”fremmer liv”, og det vil vi jo gerne.

Medicin, især antibiotika ødelægger vores gode tarmbakterier, så under og efter en kur med antibiotika er det vigtigt at fylde op med probiotika og spise rigtigt. Især fermenterede grønsager som f.eks. sauerkraut er rigtig godt. Det kan anbefales at læse bogen ”Tarme med Charme” af læge Giulia Enders.

Sæt tid af til maven

Noget vigtigt for os alle er, at tarmene fungerer og ikke sender mange negative signaler til os med for meget luft, kramper og skiftende afføring. Det tager tid at spise ordentligt, med en grov og grøn kost. Det tager tid at lave god mad, og vi skal huske at få drukket nok vand. Der skal tid til at have en regelmæssig afføring, uden at vi skal anstrenge os. Mange af os har for travlt og har for megen stress til at få det til at fungere. Der skal sættes tid af, og det er der ikke tid til. Og så kryber stressen ind.

Stress i overmål kan påvirke hele vores livsmønster og påvirke alle vores funktioner. Blandt andet kan stress påvirke vores valg af kost, og hvad vi spiser. Vi har det bedst med regelmæssige spisetider, og hurtigmad er en nødløsning. Det er også bedst og en god forebyggelse af stress at spise sammen med familie og venner i en rolig atmosfære.

---

Gode råd mod stress

• Læg mærke til, hvad der gør dig stresset. Lyt til kroppens signaler.
• Overvej, om du kan ændre på det, som stresser dig. Snak med andre om det.
• Planlæg ordentligt og vær så, hvor du er, med din fulde opmærksomhed.
• Se det gode i det dårlige, det lyse i det mørke. Tænk og tal positivt.
• Tænk over, hvad der er vigtigt i dit liv.
• Tank op med trivsel sammen med familien, venner og arbejdskammerater.
• Sørg for gode sovevaner og få nok søvn.
• Få regelmæssig motion og lær at slappe af.
• Giv dig tid til latter og grin.
• Spis sundt og undgå at springe måltider over.
• Lad være med at bruge alkohol og medicin mod stress.
• Træk vejret dybt tre gange og smil!

Går alt galt, så man bliver sur, gnaven, deprimeret og gal i hovedet, kan man få det hele til at forsvinde på få sekunder ved med sine ansigtsmuskler at trække mundvigene helt ud til siden. Smilet går lige op i følelsescentret, man får det selv godt, og det gør alle omkring en også. Det kan sågar redde ægteskaber!