Nyheder

Korn sprøjtes med hormonskadelige stoffer

13. august 2007

Populære svampemidler giver hormonskader i dyreforsøg, viser ny forskning

Nogle af landbrugets mest udbredte svampemidler i korn kan nu vise sig at medvirke til danskernes stadig dårligere forplantningsevne, skriver ugetidsskriftet Ingeniøren fredag. En ny undersøgelse viser, at midlerne har kraftig hormonforstyrrende og fosterskadende virkning i dyreforsøg. – Det er foruroligende, at de viser så potent hormonforstyrrende og fosterskadende effekt, når de bliver testet på rotter, siger lektor på Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen. Forskerne har gennem nogle år fokuseret på, at kvinder, som arbejder med svampemidlerne i gartnerier kan være særligt udsatte. Med de nye resultater, som omhandler langt flere svampemidler, frygter forskerne nu også, at almindelige forbrugere bliver udsat via rester i kornprodukter, frugt og grønt. Kilde: Jyllands-Posten

Forrige artikelHedeslag i sommervarmen

Næste artikelPlacebo er effektiv smertelindring