Nyheder

Kosmetik og medicin kan give kræft

31. oktober 2007

Over 200 produkter på det danske marked indeholder nanopartikler, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende.

En solcreme, der indeholder nanopartikler, betyder, at huden bedre kan reflektere solens stråler. Til gengæld er de bitte små nanopartikler mistænkt for at øge risikoen for kræft. Når man påfører cremen på huden, kan nanopartiklerne på grund af deres lille størrelse trænge igennem huden, og dermed blive optaget i menneskers celler. Nanopartiklerne findes i en lang række produkter på det danske marked, blandt andet babyprodukter, kosmetik, lægemidler, tøj og hårde hvidevarer. EU vil undersøge nanopartiklerDerfor ønsker EU's ekspertkommité nu at undersøge nanopartiklerne grundigere. »Det er en velbegrundet mistanke, når man ved, at partiklerne kan trænge ind i kroppen og lave skade på vores arvemateriale«, siger Johnni Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse. »Det giver anledning til bekymring, så det er en overordentlig god idé at undersøge det nærmere. Vi ved ikke ret meget om nanopartiklernes effekt«, siger han. Han forklarer, at industrien tidligere har tilsat noget til produkter, der senere har vist sig at udgøre en helbredsrisiko. »Så det ville jo være godt, hvis man kunne undgå det helt fra starten, hvis det viser sig at være farligt«, konstaterer han. Greenpeace vil have dokumentation på pladsI Greenpeace er man i gang med at undersøge, hvorvidt der er et politisk flertal for at forstærke forsigtighedsprincippet omkring nanopartikler. »Det vil i realiteten betyde, at man stopper med at sætte produkter på markedet, der indeholder nanopartikler, indtil der foreligger videnskabelig dokumentation for, om nanopartikler udgør en sundhedsrisiko eller ej«, siger Henrik Pedersen, miljøbiolog hos Greenpeace. Teknologirådet advarer om manglende sikkerhedI foråret 2007 fremsatte Enhedslisten forslaget om forstærket forsigtighedsprincip, efter at Teknologirådet havde konkluderet, at forbrugerne ikke havde nogen sikkerhed omkring produkterne på markedet, da der ikke forelå nogle testresultater. Forslaget fra Enhedslisten opnåde et politisk flertal uden om Venstre og de Konservative, men Dansk Folkeparti valgte at trække sig. Kilde: Politiken

Forrige artikelKød øger risikoen for kræft

Næste artikelKroner til klimaet