Kost til kredsløbet

Din mad kommer ned i maven, javel. Men derfra spreder næringsstofferne sig ud i kroppen, hvor de også har enorm betydning for kredsløbet. Den negative betydning kommer især fra to ting.

Tal fra Hjerteforeningen viser, at omkring 524.000 danskere lever med en hjertekarsygdom, hvilket er en stigning på 31% siden 2004.

Halvdelen af befolkningen over 55 år rammes af hjertekarsygdom, og omkring 165.000 danskere lider af åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom), som er den mest udbredte hjertesygdom.

Ud af de 165.000 har 54.000 haft en akut blodprop i hjertet. Hjerte- og kredsløbssygdomme rammer således mange af os og kan have alvorlige konsekvenser. Det giver derfor god mening at drage omsorg for kredsløbet gennem kost og livsstil.

Motion til stabilt blodsukker

Rygning er en alvorlig trussel mod en sund krop og et sundt kredsløb, og netop derfor er rygestop første prioritet for at holde kredsløbet sundt. Motion er modsat rygning guf for kredsløbet og styrker hjertemuskulaturen samt forbedrer vores evne til at transportere ilt rundt i kroppen.

En effektiv transport af ilt betyder, at vi har en god kondition, og samtidig styrker motion kroppens muskler og knogler. Motion forbedrer også kroppens evne til at forbrænde næringsstofferne fra maden og regulere insulinudskillelsen.

Herved bliver det lettere at holde normalvægten og sikre et stabilt blodsukker. Særligt motions indvirkning på vægten og på reguleringen af insulin er interessant at se nærmere på, fordi et stabilt blodsukker, en velfungerende insulinregulering og bevarelse af normal vægt er centrale faktorer for et sundt kredsløb.

Stabilt blodsukker

Når vi spiser kulhydrater, har vi brug for insulin til at sørge for, at kulhydraterne transporteres fra blodbanen og ind i kroppens celler, hvor de giver energi til muskler og hjerne.

Spiser vi mange hurtige kulhydrater fra slik, kage, hvidt brød, hvid pasta, hvide ris og søde læskedrikke, kan vi forstyrre kroppes evne til at producere den rette mængde insulin og/eller kroppens evne til at udnytte insulin.

Når det sker, vil der være for meget sukker i blodet, hvilket kan være årsagen til, at man udvikler type 2 diabetes eller forstadier hertil.

Men hvad har det med kredsløbet at gøre, tænker du måske? Svaret er, at ud over at regulere blodsukkeret, så er insulin et hormon, der også indvirker på regulering af blodtrykket, kroppens evne til at forbrænde fedt og blodets evne til at størkne. Samlet set øger forstyrrelse af disse tre faktorer risikoen for åreforkalkning. Både diabetes type 1 og 2 giver øget risiko for hjertekarsygdom. Det er en tydelig indikator for, at et stabilt blodsukker er nødvendigt for et velfungerende kredsløb.

Livets salt

”Livets salt” er titlen på en bog, der handler om alle de mindre ting i livet, der skaber små glædesfyldte øjeblikke. Den analogi kan vi fint bruge i forhold til, hvor meget salt vi skal indtage.

Salt kan give maden det sidste pift og fremhæve andre smage, men doseringen behøver ikke være stor for at give effekt.

Anbefalingerne siger, at vi maksimalt skal indtage 5-6 gram salt dagligt og gerne mindre. Kroppen har behov for omkring 1,5 gram salt, og derfor er vi langt over anbefalinger og fysiologisk behov, når mænd i gennemsnit spiser 9-11 gram salt og kvinder 7-8 gram dagligt.

For meget salt i kosten er med til at øge blodtrykket og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og muligvis også mavekræft.

Et øget blodtryk belaster kredsløbet, fordi blodårerne udsættes for mere belastning og slid, når blodtrykket er højt. Slitagen øger risikoen for aflejringer af fedt i årerne og denne aflejring kan blive så stor, at det forårsager en blodprop. Særligt færdigretter, dips, dressinger, chips, købt brød og fast food indeholder meget salt.

Det optimale er at lave maden selv, fordi vi typisk bruger mindre salt, når vi laver mad derhjemme sammenlignet med halv- og helfabrikata. I en travl hverdag er den løsning ikke helt realistisk, men et alternativ er at vælge produkter med Nøglehulsmærket, fordi de har en maksimal grænse for saltindhold.

Sund kost – sundt kredsløb

En systematisk review og meta-analyse fra 2021 viser, at en sund plantebaseret kost er forbundet med lavere risiko for hjertekarsygdom. Forskningsartiklen peger på, at der er en dosis-responssammenhæng mellem mængden af sund plantebaseret kost og gavnlig effekt på sundheden.

Det betyder, at ens kost ikke nødvendigvis behøver at udelukke alle animalske produkter, men jo færre animalske produkter, jo større gavnlig effekt.

I de nye danske kostråd er der også lagt vægt på en reduktion af animalske produkter og større fokus på frugt, grønt og bælgfrugter. Ved i højere grad at følge kostrådene, kan vi bevæge os i retning af den kost, artiklen anbefaler. Artiklen understreger, at en usund plantebaseret kost, der består af mange raffinerede produkter, ikke har samme gavnlige effekt på forebyggelse af hjertekarsygdom.

Fordelene ved en sund plantebaseret kost er, at den består af fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt, nødder og bælgfrugter, som alle er forbundet med et sundt kredsløb.

Disse typer af fødevarer indeholder mange fibre, vitaminer, mineraler og fytokemiske stoffer, der kan bidrage til en normal vægt, et normalt blodtryk, et stabilt blodsukker, en sund fedtsyrebalance og kan mindske inflammation. Alle disse parametre har betydning for eventuel udvikling af åreforkalkning, og derfor giver det effekt at spise en kost, hvor de nævnte fødevarer fylder tallerkenen.

Plantebaseret kost har desuden et lavere indhold af mættet fedt. Hvorvidt mættet fedt er skadeligt for sundheden og kolesterolniveauet, er der forskningsmæssigt ikke helt enighed om, men der er bred enighed om at konstatere en skadelig effekt af for meget mættet fedt.

Et studie fra 2021 har undersøgt sammenhængen mellem ikke blot hjertekarsygdom og indtag af kød, men også udviklingen af diabetes og sygdomme i fordøjelsessystemet. Dette studie peger også på en dosisresponssammenhæng mellem mængder af kød i kosten og udvikling af sygdom. Det tyder derfor på, at vi kan gøre rigtig meget ikke bare for vores kredsløb, men for sundheden generelt, ved at følge de danske kostråd og mange internationale sundhedsorganisationers råd om at spise mere grønt.