Mad

Kostens indflydelse på kræft

27. juni 2022

Selvfølgelig gør kosten en forskel i forhold til kræft, både forebyggende og som en del af en behandling! Vi har set på det nyeste inden for kost og kræft.

Lav om på dine kostvaner og mindsk risikoen for at få kræft – eller øg din chance for at håndtere en kræftsygdom. Her får du serveret noget af den nyeste viden om, hvordan kost og kræft er forbundne:

Insulin og cellevækst

Insulin lukker ikke blot blodsukker ind i cellerne; det virker også som en vækstfaktor. Godt for musklerne, men ikke så godt hvad angår fedtceller og kræftceller, der allerede eksisterer. Dem stimulerer insulin nemlig også væksten af. Så når insulinniveauet bliver højere, end godt er, så virker det faktisk også kræftfremmende i det lange tidsperspektiv. Dog kun, hvis der allerede er muterede celler. Løsningen er selvfølgelig at udelukke alle raffinerede kulhydrater, altså raffineret sukker, frugtjuice og hvidt mel samt polerede korn. Spis til gengæld godt med grøntsager og sundt fedt samt protein – og derudover: vær fysisk aktiv. Selvfølgelig skal du også lade være med at ryge. Ekstra krom, zink, magnesium, thiamin (B1), riboflavin (B2), L-carnitin og alfa-liponsyre kan hjælpe ud over kost og livsstilsændringer, da de indgår i blodsukkerreguleringen og insulinfunktionen.

Animalske produkter og cellevækst

Mælk og kød vil altid indeholde vækstfaktorer, der stimulerer cellevækst. Så rent teoretisk kan mælk og kød stimulere væksten af kræftceller på samme måde, som for meget insulin over lang tid kan. Men det er et spørgsmål om mængder. Både mængderne af mælk og kød, der indtages, og selve koncentrationen af vækstfaktorer i den mælk og det kød, man spiser. Når vi konstant presser vores industridyr til at vokse ekstremt hurtigt ved at overfodre dem, fremavle racer, der vokser hurtigere og endda manipulere med deres døgncyklus, så har det også konsekvenser for vores kroppe at indtage mælk og kød fra disse dyr. Man kan altså ikke sige, at komælk eller kød per refleks giver kræft. Men hvis du ind­tager store mængder af mælk og kød fra hårdt pressede industridyr – noget, alt for mange af os gør – så kan man godt få tilstrækkelige mængder vækststimulerende signalstoffer ind i kroppen til, at de kan øge vækstraten af allerede eksisterende kræftceller. Så tænk på kvaliteten af de animalske fødevarer, du spiser. Det betyder ikke kun noget for miljøet og dyrenes velfærd, men også for, hvad der foregår i din krop.

Angiogenese – dannelse af nye blodkar

Kræftceller er helt afhængige af at kunne danne masser af nye blodkar, hvor de kan ”koble” sig på kroppens kredsløb og tiltuske sig næringsstoffer og energi, der egentlig var på vej til de raske celler, som gør en forskel for kroppen. Ved at kontrollere angiogenese kan man også hæmme væksten af kræftceller, især spredning. Der findes allerede en del medikamenter i kræftbehandlingen, der er angiogenesehæmmere.

Nu viser det sig, at grøntsager, frugter, bær og krydderier også indeholder milde angiogenesehæmmere. Ved virkelig at øge sit indtag burde man kunne hæmme væksten af kræftceller. Dog skal der noget mere end fytokemikalierne fra 600 gram grøntsager og frugter til, før det har en terapeutisk effekt. Da det er begrænset, hvor store mængder grøntsager, bær, krydderier og frugter du kan indtage, vil jeg anbefale dig at saftpresse udover at spise så mange grøntsager, bær og frugter, som du overhovedet kan overkomme. Og sørg for, at juicen indeholder klart flere grøntsager og citrusfrugter end søde frugter, så blodsukkeret bliver holdt i ave.

Hvordan er det med soja og fytoøstrogener?

Er soja- og fytoøstrogener i det hele taget, såsom dem i hørfrø, gode eller dårlige i forhold til hormonfølsomme kræftformer? Hørfrøene er der ingen tvivl om er gode. De fytoøstrogener, der findes i hørfrø, virker kun selektivt på østrogenreceptorer og stimulerer ikke væksten af hormonfølsomme kræftceller. Tværtimod har de en gavnlig effekt på hormonbalancen, hvad angår hormonfølsomme kræftformer. Der er nu lavet flere små studier, hvor man har givet patienter med hormonfølsom brystkræft eller prostatakræft 30-50 gram fintmalede hørfrø hver dag i uger eller måneder. Hensigten var at mindske hastigheden, hvormed kræften voksede, og forbedre hhv. østrogen- og testosteronniveau og -omsætning i både mænd og kvinder i studiet. Det virkede ikke som kemoterapi, men effekten var tilstrækkelig til, at man bør inkludere 30-50 gr fintmalede hørfrø i kosten sammen med mange andre tiltag, hvis der er problemer med hormonfølsomme kræftformer. Hvad angår soja, så har et ret stort kinesisk studie vist, at de kvinder, der spiste den største mængde soja, både havde den laveste forekomst af brystkræft, og at de klarede sig bedst, hvis de fik brystkræft. Så soja kan ikke være kræftfremkaldende som sådan. Dog er måden, soja blev indtaget på i Kina, anderledes end den måde, vi får soja på i vesten. Lærdommen må være, at soja ikke er farligt, hvis det spises som reel mad. Altså sojabønner, edamame, sojasovs, miso, tempeh og tofu. Opkoncentreret sojaprotein og raffinerede fytoøstrogener fra soja kan til gengæld stimulere væksten af hormonfølsomme kræftceller i forsøgsdyr, men det er noget markant andet end soja i form af mad nogle gange om ugen.

Læs evt. mere om kost og kræft…

i Jane Plants seneste bog: Plantkuren, din mad, dit liv

En opskriftsbog med 288 enkle opskrifter og kostråd. Lækker og nem mælkefri kost for alle, der vil leve sundt. Kost, der kan forebygge og overvinde bryst- og prostatakræft. Forlaget Aronsen. Kr. 248,-.

Jane Plant har tidligere skrevet bogen ”Dit liv i dine hænder” om brystkræft og mælkeprodukter. Hun har selv spist sig fri af kræften på en mælkefri kost. Jane Plant er professor og geokemiker og nyder stor international anerkendelse for sin forskning

Forrige artikelMænds dårlige vaner belaster miljøet

Næste artikelGulerødder er livsforlængende