Kostfibre nedkæmper kræften

En fiberrig kost kan forbedre brystkræftramtes overlevelseschancer med helt op til 40 pct viser ny forskning. Vi viser kilderne til masser af kostfibre.

Det er et dansk studie og to udenlandske studier, der har givet det opsigtsvækkende resultat. Kræftens Bekæmpelse har lige fået bevilget 13,7 millioner kroner til at arbejde videre med forskningen på området.

Enterolactan i blodet hjælper i kampen mod kræften

Man har kunnet dokumentere, at brystkræftpatienter med et særligt højt indhold af enterolactan i blodet har en betydelig større chance for at overleve sygdommen.

En række kostfibre indeholder de såkaldte lignaner, der er ufordøjelige fiberstoffer. Men lignanerne bliver ved hjælp af bakterier omdannet til enterolactan i tyktarmen, og dette stof går i blodet, hvor det kan måles ved en blodprøve. Enterolactan er at regne for et planteøstrogen, og man er i gang med at undersøge, hvorfor denne østrogenpåvirkning tilsyneladende sinker udviklingen af brystkræften.

Lignanerne bedrede helbredelsen

Lignanerne findes i stort omfang i især fuldkornsrug og hørfrø, men også i en række grøntsager, frugter og bær.

– Det er meget usædvanligt at se så markante og positive resultater inden for kræftoverlevelse, som kan sættes i forbindelse med bestemte fødevarer. Der er tale om helt op til 40 pct. lavere dødelighed for de kræftpatienter, som havde det højeste niveau af lignaner. Det har vi ikke set tidligere i forbindelse med undersøgelser af kost og brystkræft, siger seniorforsker Anja Olsen til Kræftens Bekæmpelses nyhedsbrev. Hun skal lede det kommende store studie i Kræftens Bekæmpelse, kaldet Elin-projektet.

Det nye studie skal afklare, om enterolactan-indholdet i blodet også har betydning for udviklingen af en række andre kræftformer i bl.a. tyktarm og prostata, ligesom man også vil se på forbindelsen mellem enterolactan og livsforløbet hos patienter med hjertesygdomme og type 2-diabetes.

Her finder du kostfibrene

I mellemtiden kan du roligt skrue op for kostfibrene i din kost. Kostfibre virker nemlig også præventivt på bl.a. kræft i tyktarmen. Det anbefales, at du får mellem 25 og 35 gram kostfibre dagligt i gennemsnit. Kostfibre skal ikke forveksles med fuldkorn, selvom fuldkorn kan være en fin kilde til kostfibre. Kostfibre findes i både fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt og bær.

100 gram havregryn (en temmelig stor portion) giver ni gram kostfibre. 100 gram gulerødder (ca. en stor eller to mellemstore gulerødder) giver 2,3 gram kostfibre. 100 gram hindbær giver 4,4 gram kostfibre.

De mest fiberholdige grøntsager er grønkål (6,2 g/100 g), ærter (6 g/100 g), bønnespirer (5 g/100 g) og – måske overraskende – kantareller (5 g/100 g).

De mest fiberholdige fuldkornsprodukter er All Bran-flager (15 g/100 g), hvedeklid (36 g/100 g) og groft knækbrød (eksempelvis Wasa Sport) (16,3 g/100 g). 100 gram groft rugbrød (ca. tre skiver) giver 9,2 gram kostfibre.

Hvis smagsløgene kræver noget sødt, er der 9,5 g kostfibre pr. 100 gram i tørrede abrikoser og figner. 100 gram æble (svarer ca. til ét æble uden kernehus, blomst og stilk) giver 5 gram kostfibre.

Du kan med andre ord kommer op over de anbefalede 25 gram kostfibre, hvis du spiser en stor skål havregryn til morgenmad (ca. 7 g), et par gulerødder om formiddagen (2 g), tre skiver rugbrød til frokost (ca 9 g), et æble om eftermiddagen (5 g) og en håndfuld tørrede abrikoser (5 g), 100 g grøntsager til aftensmad (ca. 4 g).

Det regnestykke gav 32 gram kostfibre, så det er ikke så svært at nå målet, hvis du bare undlader at spise dig mæt i kød og hvidt brød.

Kilder: BT.dk, altomkost.dk, diabetes.dk