Ellen Strandgaard læste en bog om at forebygge og overvinde brystkræft og æggestokkræft. Hun var selv brystopereret, blev grebet af bogens budskab og er nu selv en svoren tilhænger af Plant-programmet. Enkle ændringer i kost og livsstil kan hjælpe kvinder og mænd til at overvinde bryst- og prostatakræft.
Fysioterapeut Ellen Strandgaard har to store interesser. Den ene er arbejdet i hendes lille klinik for fysioterapi i Øster Farimagsgade i københavn. Den anden interesse er oversættelse!
Hun blev oprindeligt uddannet fysioterapeut i 1970, men arbejdede ikke så længe med faget. Hun var dybt fascineret af vor nationale litteratur, så efter et par år med fysioterapi begyndte hun at studere dansk litteratur på universitetet, og afsluttede sit litteraturstudium i 1981.
Ægteskab, børn og en omfattende rejseaktivitet gjorde, at Ellen Strandgaard lagde fysioterapien til side, hvorimod det passede fint at oversætte bøger, fortrinsvis fra engelsk til dansk, for forskellige forlag. Imidlertid tog hun for 13 år siden igen fat på fysioterapien og driver nu egen klinik kombineret med oversætterarbejdet. Qua sin uddannelse inden for sundhedssektoren har Ellen Strandgaard altid prøvet at leve sundt, uden at være fanatisk. Men der ventede hende en ubehagelig overraskelse:
– For fem år siden fik jeg til min store forbløffelse konstateret brystkræft, dog ikke en særlig aggressiv form – ifølge kirurgen, fortæller hun.
– Jeg blev opereret, fik en brystbevarende operation og fik fjernet 24 lymfekirtler i armhulen. Og så fik jeg både kemoterapi og strålebehandling, det var en frygtelig omgang. et par år efter det sendte min svigerinde, som bor i Tunis, mig en artikel, som handlede om en mulig forbindelse mellem mælk og brystkræft.
– Artiklen var bygget på en bog af den engelske professor og geokemiker Jane Plant, og den fængede med det samme. Budskabet ramte lige præcis mig, fordi jeg, der ikke spiste ret meget kød, havde søgt at dække mit proteinbehov gennem mælk, ost, yoghurt, cremefraiche og smør af bedste kvalitet. Det var rent og lækkert, og det havde jeg brugt mængder af hver eneste dag. Det var faktisk en aha-oplevelse for mig at se de ting kædet sammen.
Ellen Strandgaard fik fat på bogen, læste den på engelsk og fandt, at det måtte være hendes opgave at sørge for, at andre danske kvinder fik den information. Bogen er netop udkommet med titlen ”Dit liv i dine hænder” på Forlaget Aronsen og er kort omtalt i forrige nr. af naturli. Jane Plant har selv haft brystkræft fem gange. Først efter at have fulgt sit eget kost og livsstilsprogram blev hun rask.
Ved et tilfælde var Jane Plant blevet opmærksom på den store forskel i hyppigheden af brystkræft i kina og Japan. I disse lande er brystkræft så sjælden, at den er næsten ikke eksisterende. kun én ud af 100.000 får den, og af dem dør langt fra alle af sygdommen. Derude er kun det de aller-rigeste, der spiser en vestlig kost og bruger mælk. Med baggrund i forskerbedømt videnskab har Jane Plant kunnet påvise, at mælk og mælkeprodukter er en væsentlig årsag til ikke alene brystkræft, men også æggestokkræft, prostatakræft og andre kræftformer.
Bogen fortæller om Jane Plants brystkræft efterfulgt af fire gradvist værre tilbagefald, og hvordan lægerne til sidst ikke levnede hende meget håb. Hun omlagde sin kost, holdt helt op med at spise mælkeprodukter, og efter få dage begyndte hendes knude på halsen at skrumpe, og var væk efter seks uger. Hun har nu været fri for brystkræft i 15 år og har viet sit liv til at udbrede sin store viden om årsagerne til kræft, og hvordan man ved at ændre sin kost og livsstil kan bekæmpe kræft. Det skal understreges, at Jane Plant ikke fravælger operationer og konventionel behandling i øvrigt, men anbefaler at denne bør følges op af en ændret kostplan. Hun er videnskabeligt velfunderet og refererer til forskningsresultater fra anerkendte forskningsinstitutter.
Ellen Strandgaard tog straks Jane Plants budskab til sig, holdt op med at spise mælkeprodukter og har ikke gjort det siden.
– Da jeg læste Jane Plant, var min cancer ikke kommet igen, og det er den heller ikke nu, fem år efter. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det ville have været tilfældet, hvis jeg ikke havde lagt min kost om, men min mor døde i sin tid af brystkræft. Også min mormor døde efter alt at dømme af brystkræft, så muligvis er jeg disponeret, selv om det ikke var den arvelige form, jeg havde.
Ellen Strandgaard mener, at grundstammen i behandlingen af brystcancer fortsat er operation, alt efter kræfttype og hvor udviklet den er, efterfulgt af kemoterapi og strålebehandling. Men hun savner meget, at der også gives en kostvejledning.
– Jeg var faktisk til kontrol i forrige uge. Lægen spurgte, hvordan jeg havde det, og jeg sagde, at jeg havde det godt, og at jeg var holdt op med at spise mælkeprodukter. Hvorfor dog det? spurgte hun. Så fortalte jeg hende om den her bog og om Jane Plant-programmet. Det interesserede hende absolut ikke.
– Ved hjertesygdom og diabetes får man jo kostvejledning, og jeg tror også, at bevidstheden om 10–20 år er modnet så meget, at det også kommer til at gælde for brystcancer. Men for øjeblikket er det altså ikke noget, læger interesserer sig for.
Tag det alvorligt!
Ellen Strandgaards råd til alle potentielle brystkræftpatienter går ud på at tage det med mælkeprodukterne alvorligt. Hvis man føler, man skal vide mere, så gå til litteraturen. Der er masser af litteratur, som forklarer hvorfor. Man behøver ikke føle sig underlig, hvis man ikke bryder sig om at få mælk. Der er faktisk mange børn, som ikke vil have det. Flere af mine veninder har sagt, at de har svært ved at få deres børn til at drikke mælk. Så lad være at tvinge dem. Der er mange gode alternativer. Man kan f.eks. købe dejlig mælkefri chokolade med op til 70 procent kakao. Man behøver ikke at være puritaner! |
For nylig kom en af Ellens egne patienter med en artikel, som handlede om, at kræftens Bekæmpelse havde fundet ud af, at mus havde fået brysttumorer, ved at man havde givet dem store mængder planteøstrogen fra soja. – Jeg tænkte, at hvis man får sådan noget samtidig med en almindelig kost, bliver det jo til et helt vildt østrogenbombardement!
– Jeg ringede til den pågældende læge, som havde skrevet artiklen, og fortalte, at jeg var interesseret i emnet, fordi jeg var så optaget af Jane Plants bog. Lægens eneste kommentar var: ”Jamen, Jane Plant er jo alternativ!” Jeg svarede, at det kunne jeg ikke se, for hun går helt ind for konventionel kræftbehandling, men anbefaler at man supplerende følger en bestemt kostplan, og det kan da ikke være mere alternativt end at fraråde diabetikere at spise sukker!
Der kommer mange brystopererede til Ellen Strandgaard på klinikken for at få hjælp med deres ar og andre følgevirkninger af sygdommen, og hun snakker altid med dem om det med kosten. Blandt dem husker hun især en 40-årig kvinde, som havde fået en meget dårlig prognose. efter Ellens råd lagde hun kosten om, og hun er blevet rask – stik imod alle odds!
– Det er ikke mælkefedtet, som hjertepatienter skal vogte sig for, der kan virke kræftfremkaldende, men derimod nogle faktorer forbundet med proteinet, som jo findes i alle mælkeprodukter, understreger Ellen Strandgaard.
Selv om det var hårdt, fortsatte hun med sit arbejde, mens kemo-behandlingen stod på, og det råder hun alle til, hvis man har mulighed for det. Det hjælper at fokusere på noget andet end sygdommen.
Selv er hun det bedste bevis på, at man kan leve godt på en kost uden mælk og mælkeprodukter. Hun virker kvik, livsglad og fuld af energi. Hun indrømmer, at hun har det lidt med ost, som en tidligere ryger har det med cigaretter. Hvor ville det være dejligt! Hendes mand spiser stadig ost. Men da ellen ved, hvad det gælder, er det ikke noget stort problem.
– Der, hvor det kan være lidt besværligt, er, når jeg spiser hos venner, der holder børnefødselsdag med boller med smør og ost og kakao lavet af mælk – og lagkage med flødeskum. Der må man nærmest have madpakke med.
Hendes daglige kostplan er bestemt ikke kedelig.
– Til morgenmad spiser jeg havregryn. Før jeg går i bad, kommer jeg havregrynene op i tallerken, hælder over med varmt vand, så jeg slipper for at have en kedelig gryde at vaske. Jeg kommer nødder, rosiner og kerner ovenpå, og lidt sojamælk til at supplere med. Og så spiser jeg noget frugt.
– Min frokost består gerne af et stykke mad med sesampasta, tahina hedder det, eller jordnøddesmør. Der kommer måske noget artiskokcreme ovenpå, eller marmelade. Også hummus og salat indgår i min frokost.
Vegetarisk mad er ikke fremmed for Ellen Strandgaard, men det kan være lidt kompliceret at lave uden mælk og ost. Derfor spiser hun fortsat kød og fisk – men kun økologisk kød, og helst ikke laks opdrættet i laksefarme, de er tit fodret op på væksthormon. Friske hvidløg er en fast, daglig ingrediens, samt ingefær. Og naturligvis masser af grønsager. Desuden spiser hun glucosamin for at holde sig fri for ledproblemer.