Mad

Kosttyper: Vælger du din mad?

15. juni 2010

Sund kost – begrebet har faktisk flere fortolkninger alt efter, hvad vi tror på eller mærker i kroppen. Vi har fundet forskellige bud på, hvad der er god ernæring med de begrænsninger og overbevisninger, der følger med livsstilene.

Det ayurvediske program

Ayurveda er et 5000 år gammelt system for balance og helbredelse. Det stammer fra Indien, hvor det stadig anvendes, og har i de senere år vundet udbredelse i Vesten. Ayurveda er en videnskab for livet og gælder ikke mindst kosten.

Ayurvedisk kost er overvejende, men ikke udelukkende vegetarisk. Maden skal være varm, intet spises koldt direkte fra køleskabet. Man bruger en del varm mæl

k med krydderier og noget, der hedder ghee, smør kogt ved lav temperatur i en times tid. Kosten er tung og olieret, for eksempel grønsager og ris kogt med gurkemeje, spidskommen, ingefær og ghee.

Maden skal modsvare det klima og den årstid, man befinder sig i. Det betyder, at indtagelse af f. eks. yoghurt og flødeis om vinteren i Nordnorge vil være lige så uklogt som at spise en stor portion stegt fisk med hvidløg om sommeren, hvis man bor nær Ækvator. Føden skal indrettes efter det enkelte menneskes type og behov, plus en række andre karakte­ristika, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Mere information på www.ayurveda.dk.

Kost efter blodtype

Kan ens blodtype fortælle, hvilken kost man har bedst af? Ophavsmanden til blodtypediæten er den amerikanske naturopatiske læge Peter J. D’Adamo, som udviklede en teori om, at vores blodtype betyder meget for, hvordan vi skal spise og leve vores liv. Teo­rien går ud på, at vi er forskelligt indrettet i vores evne til at tåle, optage og omsætte maden. Ved at spise rigtigt i forhold til vores blodtype skulle vi ifølge Dr. D’Adamo kunne leve længere og holde vores idealvægt.

Mange har uden tvivl fået det bedre ved at følge D’Adamos råd og har også tabt sig i vægt. Spørgsmålet er, om det ikke skyldes, at de pågældende er begyndt at spise sundere end tidligere. Fødemiddelallergikere tåler f.eks. ikke gluten, som der er særlig meget af i hvede. Som bekendt fylder hvede meget i en almindelig kost. Hvis disse mennesker har blodtype 0, bør de ifølge blodtypediæten ikke spise hvede og de fleste andre kornsorter, og de vil så få det bedre, når de lader være med det. Er man type A, skal man iføl­ge D’Adamo helst være vegetar og spise fedtfattigt, hvilket letter vægttab betydeligt. Alene personer med blodtype B tåler mælkeprodukter godt, og det er kun 10 procent, der har denne blodtype.

En fransk professor, der har beskæftiget sig med sund ernæring i mange år, har udtalt, at de eneste mælkeprodukter, som voksne mennesker tåler, er ost og yoghurt. Så 90 pct. af dem, der følger blodtypekosten, vil formentlig alene på baggrund af mælkefattig kost få det bedre.

Protein kontra kulhydrat

Protein er en meget vigtig del af alle kostplaner. Vi har alle brug for proteiner, også kaldet organismens byggeklodser. Spørgsmålet er: Hvor meget eller hvor lidt? Personer på slankekur vil opnå bedre resultater, hvis deres kost er rig på protein.

Højprotein-diæter har været genstand for megen kontrovers, da de går imod de gængse opfattelser af, hvordan man taber sig på en diæt. Men flere nyere forsøg har vist, at højprotein-diæter virker bedre end lavprotein/højkulhydrat-diæt. Det skyldes bl.a., at protein mætter mere og hjælper til at reducere fedtet.

Mest markant inden for højprotein-diæterne er nok Atkinskuren, lanceret af Dr. Robert C. Atkins. Den anbefaler minimalt indtag af kulhydrater, men næsten frit slag, når det kommer til fedt og proteiner. Det vil sige, at fedt kød, ost, fløde, smør og mayonnaisesalater er OK, mens eksempelvis brød, ris, pasta og kartofler sættes i skammekrogen.

Atkinskurens effektivitet skyldes, at proteiner mætter bedre end kulhydrater, hvilket medfører, at man automatisk spiser mindre. Hvis man spiser meget fedt og samtidig får få eller ingen kulhydrater, får det en til at føle sig mindre sulten og kan derved medføre vægttab. Kuren kan være god til kickstarte en slankekur og tabe de første kilo, og så ikke mere. En ulempe ved den slags kure med et minimum af kulhydrater er, at det kan give forstoppelse, fordi man ikke får nok fibre, og det kan i det lange løb medføre øget risiko for hjertekarsygdomme.

Kulhydrater er på den anden side nødvendige for at tilføre energi til kroppen og for vigtige funktioner i stofskiftet. Kulhydrater, der næsten udelukkende findes i vegetabilske levnedsmidler, bør normalt ikke ligge under 50 procent af vor energitilførsel. For manges vedkommende stammer en stor del af kulhydraterne fra sukker, sodavand, søde sa­ger og lignende. I stedet bør man vælge sundere kulhydrater som korn­produkter og groft brød, grønsager, rodfrugter og frugt, som giver os de nødvendige næringsstoffer samt rigeligt med kostfibre.

Den kernesunde

Det ”kernesunde” koncept, markedsført af Ninka-Bernadette Mauritson og ernæringsterapeut Thorbjörg Haf­steinsdottir, er ikke helt vegetarisk, men anbefaler, at vi dropper sukker, mælk og hvedemel i vores kost. De to har udgivet en række bøger, som må betegnes som bestsellere.

Ninka og hendes mand fik selv et mærkbart bedre familieliv og gav deres ellers hyperaktive og autistiske søn et normalt liv ved at ændre deres livsstil. Fra den ene dag til den anden droppede de alle de hurtige kulhydrater som sukker, hvidt brød, mælk og gluten. I stedet for mælk anbefales ris-, soja- og havredrik.

Det er vigtigt for Ninka, at den kernesunde livsstil skal være nydelse, sødme og frem for alt mad, der mætter, giver ro og nærer hele dagen. Hun anviser i sine opskrifter, hvordan der kan laves lækker mad uden sukker, mælk eller kunstige tilsætningsstoffer.

Vegetarisme

Vegetarisme er blevet praktiseret af talrige mennesker over hele verden gennem årtusinder, blandt andet af religiøse eller humanitære grunde. Det vil sige, at man ikke spiser kød, fisk og æg og måske heller ikke mælkeprodukter. Interessen for vegetarisk mad er stigende, ikke mindst i lyset af de senere års kogalskab, fugleinfluenza og andre sygdomme hos dyrene.

Grundlaget kan være princippet om ikke-vold eller ikke-drab. De mennesker, som tager de yderste konsekvenser af dette synspunkt, bliver såkaldt veganere og indtager overhovedet ikke animalske produkter, heller ikke mælkeprodukter eller honning, og de klæder sig ikke i skind eller læder eller går med sko af læder. Laktovegetarer tillader mælk og mælkeprodukter i kosten, men ikke æg. Lakto-ovo-vegetarer spiser også æg.

Kritikere har omtalt deres kost som ”kaninføde”, men i de senere år er man blevet klar over, at en vegetarisk kost ernæringsmæssigt kan være ligeværdig med en blandet kost. Eneste ulempe kan være, at vegetarer, der heller ikke spiser mejeriprodukter, i teorien kan udvikle mangel på B 12-vitamin, hvilket i sjældne tilfælde kan give blodmangel. Manglen kan afhjælpes ved tilskud af dette vitamin.

Kost på den rå måde

Det kernesunde har vundet mange begejstrede tilhængere. Det samme gælder i nogen grad den voksende skare af raw food-entusiaster, for hvem principperne om aldrig at varme råvarerne op til mere end 42 grader, spise økologisk og 100 procent vegansk er sund fornuft, både på det personlige og et større samfundsmæssigt plan.

Man undgår ifølge tilhængerne at slå vigtige enzymer i maden ihjel. Ingredienserne i raw food er frugter, salater, rodfrugter, nødder, frø, spirer, olier og krydderier. De typiske køkkenredskaber til tilberedning af raw food er foodprocessor og blender, og på nettet vrimler det med opskrifter og gode råd.

Historisk har raw food rødder i Danmark. Efter Anden Verdenskrig helbredte den danske læge Kristine Nolfi angiveligt sig selv ved udelukkende at spise rå grønsager og frugt, hvilket vakte opsigt rundt om i verden. Raw food-konceptet har flest tilhængere ude i verden, bl.a. hos Hollywood-kendisser. I Danmark er den hidtil eneste rendyrkede ”ambassade” for raw food caféen ”42 Raw” i Pilestræde i København.

Ingen endegyldig sandhed

Der findes ikke nogen enkel sandhed, når det gælder sundhed. Du må selv føle efter og afgøre, hvad der er bedst for dig selv. Hvad der er godt for den ene, behøver ikke nødvendigvis at være godt for den anden. Men alle vil have godt af at spise mere frugt og grønt og mindre af det søde. Mælk og mejeriprodukter er vel ikke livsnødvendige, men gode kilder til kalk, og må være et personligt valg. Det ideelle må være en fornuftig balance og ”alt med måde”. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det det som regel også.

Forrige artikelKom idrætsskader i forkøbet

Næste artikelLotte Andersen: Sådan finder jeg… RO