Kræft er menneskeskabt, mener forskere

En undersøgelse fra Manchester Universitet peger på, at kræft er en moderne sygdom forårsaget af forurening og forkert kost.

Forskere på Center for Biomedicinsk egyptologi ved University of Manchester har undersøgt rester af mumier og litteratur fra det gamle Egypten og Grækenland og tidligere perioder og offentliggjort spændende viden om fundene i Nature.

Blandt andet har de kun fundet ét tilfælde af sygdommen kræft i deres undersøgelser af hundreder af ægyptiske mumier, og meget få henvisninger til kræft i litterære værker antyder, at kræft var yderst sjælden i antikken.

Til gengæld har sygdommen bredt sig massivt siden industrialiseringen. Især kræft hos børn, hvilket beviser, at stigningen i kræft ikke bare skyldes, at vi lever længere.

Kræft gennem årtusinder

– I industrialiserede samfund er kræft kun overgået af hjertekarsygdom som dødsårsag. Men i oldtiden var det yderst sjældent. Der er intet i det naturlige miljø, der kan forårsage kræft. Så det må være en menneskeskabt sygdom, der hænger sammen med forurening og ændringer i vores kost og livsstil, siger professor Rosalie David fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Manchester Universitets hjemmeside.

Med undersøgelsen har forskerne ønsket at give et historisk perspektiv af kræft – og de mange årtusinders data, der er forsket i, hjælper med at give et ret klart billede af udviklingen af kræfttilfælde.

Et tidligt tilfælde af kræft

Professor Michael Zimmerman står bag kræftdiagnosen hos den ene egyptiske mumie. Han fandt endetarmskræft i en unavngiven mumie, en såkaldt almindelig person, der havde levet i Dakhleh Oasis i ptolemæiske periode (200-400 CE).

– I et gammelt samfund, hvor man ikke udførte kirurgiske indgreb, bør tegn på kræft forblive i alle tilfælde, siger Professor Zimmerman. Der derfor er sikker på, at fraværet af tegn på andre tilfælde af kræft, vidner om sygdommend sjældenhed i antikken.

– Det tyder på, at kræftfremkaldende faktorer er begrænset til samfund ramt af moderne industrialisering.

Forskerne har været vidt omkring. Udover at studere de mumificerede rester og litterære beviser fra Egypten og oldtidens Grækenland, har de også set på medicinske studier af mennesker og rester fra dyr – så langt tilbage som til dinosaurerne.

Beviser for kræft i fossiler fra dyr, ikke-menneskelige primater og tidlige mennesker er sjældne, og ved nogle er der tvivl om, hvorvidt det er kræft.

Gamle nok til at få kræft

Det er blevet foreslået, at den korte levetid af personer i antikken var til hinder for udviklingen af kræft. Selv om der statistisk kan være visse sandheder i denne påstand, er det alligevel ikke hele forklaringen. Personer i det gamle Egypten og Grækenland levede længe nok til at udvikle sygdomme som åreforkalkning, Pagets knoglesygdom og osteoporose – knogleskørhed. Imens rammer tumorer i knogler primært unge mennesker i de moderne befolkninger.

En anden modteori kunne være, at tumorer fra gammel tid ikke er velbevarede nok, men Dr. Zimmerman fremfører, at ifølge hans eksperimentelle forsøg, bør tumorer faktisk være bedre bevaret end normalt væv hos mumier. På trods af hans resultater er undersøgelsen af hundredvis af mumier fra alle områder i verden kun resulteret i to publikationer med mikroskopisk bekræftelse på kræft. Ligeledes har radiologiske undersøgelser af mumier heller ikke afsløret tegn på kræft.

Kræft for 400 år siden

Først i det 17. Århundrede er der ifølge undersøgelsen beskrivelser, som omhandler operationer for brystkræft og andre kræftformer – mens tumorer begynder at optræde i den videnskabelige litteratur de sidste 200 år.

– Selvom vi har fundet få tilfælde af kræft fra det gamle Egypten, er vi stadig ikke sikre på, hvad der forårsagede den. De varmede deres hjem med ild, som gav røg, og templerne brugte røgelse, men nogle gange opstår kræft også uden synlig årsag, siger professor Rosalie David.

-I de gamle egyptiske data har vi fundet både fysiske og litterære materialer, der giver en unik mulighed for at se på de sygdomme, de havde, og hvordan de behandlede dem. De var jo farmakologiens forfædre.

Gamle behandlinger virkede

– De var meget opfindsomme, og nogle behandlinger, som de selv opfattede som magiske, var gennemførte terapeutiske virkemidler. For eksempel blev selleri brugt til at behandle gigt dengang og er ved at blive undersøgt i dag. Deres operation og forbindinger ved knoglebrud var fremragende, fordi de kendte deres anatomi: Det var ikke tabu at arbejde med menneskelige organer som følge af mumificering. De var meget hands on, og det gav dem en anderledes tilgang i deres arbejde med organer end grækerne, som måtte til Alexandria for at studere medicin, fortæller Rosalie David, der opfordrer til at lære af undersøgelsen:

– De omfattende gamle egyptiske data, sammen med data fra hele årtusinder, har givet det moderne samfund et klart budskab: kræft er menneskeskabt, og noget, som vi kan og bør tage op.

Kilde: www.manchester.ac.uk

Oprettet den 26. oktober 2010