Kraftig menstruation hos 14-årig

Min datter på 14 fik ved juletid sin første menstruation. Hun har den nu for tredje gang, og blødningerne er meget kraftige. Jeg er nødsaget til at vække hende i løbet af natten, og alligevel bløder hun igennem. Hun bliver træt, svimmel og bleg. Vores læge mener, det kan være fordi, hun endnu ikke har ægløsning, og min datter har fået nogle smertestillende piller, som hun kan tage de første dage, hun bløder. De vil nedsætte mængden af blod. Jeg er dog ikke vild med at give hende pillerne, og det er her mit spørgsmål til jer kommer ind. Kender I til et mere naturligt alternativ, som vil kunne nedsætte blodmængden de første menstruationsdage?

Mvh en bekymret mor


 

De første år med menstruation skal kroppen lære at indstille hormonerne korrekt. Derfor kan der både komme uregelmæssighed i tidspunktet for menstruationen og ikke mindst meget kraftige blødninger.

Som støtte til, at kroppen hurtigere opnår en naturlig hormonbalance, kan din datter forsøge Hormeel fra Heel.

Til at afhjælpe de store blødninger kan anvendes røllike-te og Hammamelis comp. fra Allergica.

Hvis din datter bløder så meget, at hun bliver svimmel, træt og bleg, kan hun med fordel supplere med jernvital H fra Allergica og brændenælde-te. Disse støtter jernoptagelsen og dermed blodprocenten.

God bedring, mvh Maria Langbak

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*