Mad

Krebinetter med gulerod og mandler

8. maj 2015

En god gammel kending udsat for lidt sundere tilberedning, så den gavner et stabilt blodsukker.

Til 2 personer

Du skal bruge:

150 g hakket svinekød + 150 g hakket kyllingekød

½ tsk salt

2-3 gulerødder

1 lille løg

1 knsp peber

20-30 g mandler

2 æg

Ca. 1 dl Elverbrødsmel

2 spsk olie til stegning

Sådan gør du:

Bland kødet med salt. Tilsæt groft revet gulerod, hakket løg og lidt peber og finthakkede mandler. Form fire store krebinetter og to – tre mindre. De små kan du bruge til frokost dagen efter. Vend dem i pisket æg og så i Elverbrødsmel.

Steg dem i fedtstoffet på panden, så de får ca. 2 minutter på hver side ved middelvarme. Bag dem færdige i ovnen.

De skal have 6-10 minutter ved 200 grader (varmluft).

 

Tip: Husk at spise fibergrønt til denne ret, f.eks. spidskålssalat med abrikos og macadamianødder eller nogle stave af grønt, f.eks. gulerod, pastinak, bolchebeder.

 

Det får du:

Protein: fra svinekød og kylling

Fiber: fra gulerødder og Elverbrødsmel

Monoumættet fedt: fra æggeblomme og mandler

 

Fra bogen ‘Diabeteskuren – Spis dig rask af’ Alice Appel Hartvig og Majbritt L. Engell.

Forrige artikelKlimatilpasning begynder i hovedet

Næste artikelSelenmangel kan holde storken væk

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.