Vi er tilbøjelige til at fokusere på noget håndgribeligt, når vi evaluerer vores helbredstilstand. Et organ eller en kropsdel; hjertet, hoften, hælen. Eller en kendt sygdom, vi helst er foruden; forkølelse, cancer, corona osv. Det er sjældent, vi tænker på at gøre noget godt for vores kredsløbsfunktion. Men i virkeligheden ligger her en vigtig nøgle til at have det godt.
En af de vigtigste årsag til både sygdom og gener i alderdommen, er åreforkalkning. Åreforkalkning udvikler sig i kroppen, i takt med at vi bliver ældre. Det kan skabe alvorlig sygdom især i forbindelse med påvirkning af kredsløbet omkring hjertet, men rigtig mange mennesker er desuden generet af dårligt kredsløb i benene, som kan være meget smertefuldt.
Man kalder det nogle gange vindueskiggersyndrom, fordi du med dårligt kredsløb i benenes pulsårer ofte stopper op ved butiksvinduerne for at genvinde kræfterne i dine ben.
Årsagen til åreforkalkning er dels alder og dels livsstil, hvor rygning er den vigtigste negative faktor. Kost, motion og stress spiller også en stor rolle, ligesom kredsløbet påvirkes negativt, hvis du udvikler diabetes.
Forkalkning kommer til udtryk som en belægning på indersiden af dine blodårer. Med tid kan det udvikle sig til en blodprop, men forsnævringerne kan give fysiske gener i lang tid, før en blodprop er en realitet.
Ofte er eneste løsning en operation, hvor åren udvides med en såkaldt ’stent’, eller en ny åre indsættes for at lede blodet uden om et forsnævret område i blodkarrene – en såkaldt bypassoperation. Operation har dog kun effekt på det enkelte sted i kredsløbet, hvor det er sat ind. Risikoen for ny åreforkalkning består.
Det eneste, der kan mildne åreforkalkning, før du ender på operationsbordet, er at styrke dit kredsløb. Heldigvis er der flere veje til dét mål, som du kan starte med at følge allerede i dag.
Du kan tænke på dine årer som et system af vandledninger eller kloakrør, og på dit blod som den væske, der flyder gennem rørene. Det er en logisk tanke, at jo renere, dit blod er, jo mindre klistrer det fast på indersiden af rørene.
Så det handler altså om at gøre dit blod så ’rent’ som muligt og stimulere væggene i dine blodkar til at afvise aflejringer.
Heldigvis ved man rigtig meget om, hvordan du selv kan stimulere den proces.
Det gælder ikke mindst om at følge de almindelige råd om livsstil: Drop tobakken, spis fornuftigt, vær aktiv om dagen og sov godt om natten.
Har du ikke altid levet i overensstemmelse med disse råd, er det aldrig for sent at starte. Men samtidig kan du have brug for tilskud af vitaminer og mineraler for at booste dit system, hvis du har været i underskud af disse vigtige stoffer i en længere årrække.
Essentielle stoffer, som ofte anbefales for at styrke blodkar og kredsløb, er bl.a. magnesium, Q10 samt vitaminerne C, D og K2. Desuden er det vigtigt at få tilstrækkeligt af de fedtsyrer, som findes i fiskeolie.
Hvis du stadig er lidt tøvende overfor logikken, er det måske en god ide at minde dig selv om en ting: Selvom det kan give mening at tænke på sit kredsløb som vandrør og kloakvand, så er din organisme meget mere kompleks end forsyningssystemerne ude i fortovet.
Både dine blodårer og blodet, der ruller i dem, består af levende celler. Og disse celler kan kun få deres næring og energi fra det, du tilfører dem.
Du tilfører varme og lys, når du er ude i solen, og du stimulerer kemiske og elektroniske reaktioner i kroppen, når du er aktiv. Du stimulerer andre mikrokemiske funktioner, når du lukker lyset ude og falder i søvn.
Men den allerstørste del af cellernes brændstof kommer fra det, du putter i munden. Næringsstoffer og essentielle stoffer bliver nedbrudt og fordelt til alle dele af kroppen. En del af næringen ender i cellerne i blod og blodkar, hvor det driver dit kredsløb.
Og kredsløbet, det er det, der holder hjulene i gang i resten af dig.