Øv – nu gik det lige så godt, og så kom fyringen, sygemeldingen, skilsmissen… Og dog: Spørgsmålet er, om det så alligevel gik så godt. Den ubelejlige krise er måske vores allervigtigste redskab til at få gang i en forandring, som længe har været tiltrængt. Her får du chancen for at genopfinde dig selv!
Der er intet glorværdigt ved at miste sit arbejde, måske være arbejdsløs i længere tid og have svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Der er absolut intet attraktivt ved at blive sygemeldt eller gå ned med flaget. Og det er mildest talt ingen dans på roser at blive skilt, dele indbo, lave deleordninger, flytte og starte forfra. Det er ikke noget, vi er stolte af, og det er ofte noget, vi dækker mere eller mindre over.
MEN forskellen er, hvad vi bruger dette vendepunkt til. For der er netop stor værdighed og integritet i at:
1) se sig selv i øjnene og indse sin egen andel i problemet, herunder de forkerte og ofte bekvemme valg – og
2) erkende sin mangelfulde håndtering af advarslerne – for de har stort set altid været der.
Midt i en krise vil mange af os tage offerets rolle – “De/han/hun kunne jo bare have sagt noget!”, “Jeg/vi kan intet stille op!” og “Jeg/vi har jo ikke gjort andet, end de fleste gør!”. Vi placerer ansvaret hos andre og forudsætter, at omverdenen – de andre eller “samfundet” – skal gøre det muligt for os at finde en løsning. Eller vi undskylder os med, at vi bare er normale.
Skyldsspørgsmålet kan have sin berettigelse i starten – som en del af opklaringen af baggrunden for og erkendelsen af situationen. Men det fører ingen vegne i længden. Vi må se fremad, påtage os ansvaret og gå ud over “normen” og gøre noget ekstraordinært for at få vendt krisen.
“Det kan du sagtens sige,” sagde en klient en gang til mig. “Ja,” måtte jeg svare. Selvfølgelig er det lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre nødvendigt. En krisesituation ændrer sig IKKE af sig selv, så vi er nødt til at se tingene fra nye vinkler og bruge vores opfindsomhed.
Det velkendte ordsprog: “Nød lærer nøgen kvinde at spinde”, er tilsvarende provokerende: Helt ærligt! Hvordan skal man kunne udholde og koncentrere sig om at sidde i dagevis og spinde garn, væve og sy – mens man er splitter-hans-jørgen…?! Svaret er umiddelbart enkelt: Udelukkende fordi du er nødt til det, og de lette løsninger er sluppet op. Øv.
MEN der er en lille udvej, som gør det nemmere: Hvis du forestiller dig, at du sidder der og spinder og imens tænker på, hvordan den nye kjole skal se ud, og fokuserer på, hvilken teknik, der giver det bedste resultat – så glemmer du faktisk ind i mellem, at du er nøgen…
Indrømmet: Det er ikke let at være kreativ med kniven for struben! Det kræver stort fokus at fastholde de gode tanker og få nye idéer. Til gengæld findes der mange konkrete og både fysisk overkommelige og ofte gratis teknikker til at dyrke dette fokus. I øvelsen “Den gamle og nye model” finder du nogle af de vigtigste overvejelser, som kan give dig klarhed.
Målet med en krise er at komme “ud på den anden side”, som man siger – vel og mærke ikke på den samme side! Og målet er ultimativt at erkende, at kriser er en fast bestanddel af livet og en dynamo for enhver ekstraordinær forandring og gevinst.
Det handler om livskunst – at lære at mestre livet. Når du tager ansvaret for, at dit liv bevæger sig i den rigtige retning, bevarer du hele tiden nærværet i det, du foretager dig. Du er bevidst om, hvilke handlinger, der fører til hvad, og det er dig, der høster frugterne. I forlængelse af ordsproget “Nød lærer nøgen kvinde at spinde”: Du bærer selv den kjole, du har spundet, vævet og syet. Vær stolt af det!
1) Hvor har du trådt forkert?
Konstater, hvor du har vurderet forkert eller begået fejl, som har medvirket til krisen.
2) Hvad ville du have gjort i stedet – hvad kan jeg lære?
Forestil dig en anden, ny model – hvad du ville have gjort i stedet, hvis du havde været mere opmærksom eller modig. Tag denne læring ind.
3) Sig farvel – meget vigtigt!
Sammenlign “den gamle model” og “den nye model”. Hvilken kan du bedst lide? Hvis det er den nye, så tag dig god tid – tidligt og sent – til at forestille dig selv i denne model. Lækkert, ikke?!
Hvis du stadig bedst kan lide den gamle model, så forestil dig selv nøgen – UDEN nogen spinderok og UDEN noget uld at spinde med. Sig farvel til den gamle model – nu!
4) Hvad vil du være opmærksom på fremover?
Ud fra ovennævnte skal du nu notere de vigtigste punkter, hvor du fremover vil forsøge at handle anderledes, og hvor du evt. har brug for træning og hjælp.
5) Hvem kan hjælpe og inspirere?
Kender du nogen i dit netværk, som selv har prøvet det, eller ved noget om det, du skal i gang med? Har du rollemodeller, du kan aflure, kan du tage et kursus (f.eks. i motivation og assertion) eller finde en god brevkasse eller bog, hvor du kan få idéer?
6) Hvor begynder jeg i praksis?
Vælg hvor du vil begynde at træne i det små. Stil dig selv overkommelige opgaver i starten.
Forrige artikelGysende velvære: Cool Kids
Næste artikelTilskud fra vugge til voksen – børns og unges behov