Krise – ikke når det gælder helse!

Det går rigtig godt for helsekostbranchen. Selvom finanskrisen endnu ikke har sluppet sit tag i Danmark, prioriterer vi økologiske varer, kosttilskud, vitaminer og olier højt. Ruster vi os til hårde tider, eller skal forklaringen findes et andet sted?

Da Helsam Vejle i efteråret blev kåret til Årets Helsekostbutik 2009, var indehaver Mariann Bach overrasket, men naturligvis også stolt. Umiddelbart mener hun, at det kan hænge sammen med den nytænkende indretning. Helsam i Vejle er nemlig ikke bare én, men to butikker. I den oprindelige forretning finder man madvarer, kosttilskud og andre traditionelle helseprodukter, mens nabolokalet, der blev inddraget for to et halvt år siden, rummer en særskilt butik med alt inden for skønhed og personlig pleje.

Helsam Vejle Helsam Vejle blev den heldige vinder af Helsams pris for Årets Helsekostbutik 2009. Indehaver Mariann Bach mener selv, at to-delingen af butikken skal have en del af æren for succesen.

– På sin vis var det jo lidt mærkeligt at have madvarer og cremer stående side om side, og vores store sortiment af produkter til personlig pleje var klemt ind i hjørnet nærmest døren. Da vi så fik muligheden for at udvide, slog vi til i håbet om at kunne tiltrække en større andel af kunder, der ikke normalt går i helseforretninger. Og det er lykkedes over forventning. Jeg var spændt på, hvad vores mere traditionelle målgruppe ville sige til, at skønheds- og plejeprodukterne fik så meget plads i nye og mere smarte lokaler – men de kunder, der er mere til helsekostbutikker med ”sand på gulvet”, kommer her heldigvis stadig. Og omvendt tror jeg faktisk ikke, at alle de besøgende i vores Life of Beauty-afdeling er klar over, at vi er en del af Helsam, fortæller Mariann Bach.

Helsekost og sundhed mod stress

Niels Folmann er administrerende direktør i reklamebureauet BBDO Danmark. De fleste af os kender ham bedre som livsstilsekspert i DRs program ”Kender du typen?”, hvor han sammen med Christine Feldthaus gætter, hvor de kendte bor, og udtaler sig om deres valg af alt fra smøreost til biler. Ifølge ham skal vi finde årsagen til helsekostbutikkernes fremgang et andet sted end finanskrisen.

– Jeg tror ikke på, at finanskrisen i sig selv gør, at vi ”opruster” eller passer bedre på os selv. Vi skal en tak længere tilbage. Mange oplevede under opsvinget et øget arbejdspres og præstationskraft. Før havde vi travlt, fordi det gik næsten lidt for godt. Nu har vi travlt, fordi vi ikke vil ende i arbejdsløshedskøen. Det handler mere om tidsånden end om finanskrisen, mener Niels Folmann. Og Mariann Bach er enig.

– På et stresset arbejdsmarked og i en stresset hverdag er det gået op for os, at der skal et sundt liv til, hvis vi vil holde mere end 50 år. Og det er gået op for folk, at produkterne virker, siger hun. Niels Folmann supplerer:

– Folk, der tager kosttilskud, får kontant payback: de oplever, at de får en bedre hverdag. Om det så er rent fysisk eller et trosspørgsmål, skal jeg ikke kunne afgøre. Men når vi mærker, at noget virker, tager vi os råd til det.

Fra trist økoforretning til livsnyderbutik

Mariann Bach og Niels Folmann er rørende enige om, at helsekostbranchens succes også skyldes, at det er blevet legalt at markedsføre produkter og forretninger på en mere ”kommerciel” måde.

– Da jeg kom ind i branchen for ti år siden, skulle man jo helst sælge helsekost af idealistiske grunde. Det var nærmest ikke velset at tjene på det. Butikkerne måtte gerne være lidt kedelige at se på. Og helt ærligt, forretninger med den der discountfornemmelse resulterer jo bare i, at man køber sine varer og skynder sig ud igen. Nu har producenterne for eksempel fundet ud af, at emballager sagtens kan være lækre og indbydende, selvom de er lavet af genbrugspapir. Og ligesom indpakningen er blevet mere smart, må forretningerne godt være mere spændende og eksklusive, siger Mariann Bach. Eksempelvis valg-¬te hun denne jul at droppe høet, som ellers har været en fast bestanddel af juleudsmykningen så langt, hun kan huske tilbage.

– Helsekostbutikkerne er blevet markant bedre til at profilere og iscenesætte sig selv. Hvor man måske før har haft halvkedelige lokaler og fokuseret på, at den gode virkning alene skulle sælge produktet, har man nu forstået, hvad en god vinduesudstilling, en god indpakning og så videre betyder. Butikkerne er blevet transformeret til livsnyderforretninger med smagsprøver på økologisk mørk chokolade. Før kom vi der, fordi det var nødvendigt, nu er det lysten, der driver værket. Det er lykkedes branchen at sætte sig lidt ud over back to basic-tanken, og dermed har den fået vind i sejlene, tilføjer Niels Folmann.

Niels Folmann er nok bedst kendt fra DR1’s ”Kender du typen”, hvor han gætter, hvilke danskere, der lægger hjem til forskellige møbler, malerier og mærker.

Sundhed som religion

Men det er desværre ikke alle, der har fundet vej-en til større sundhed. Som på så mange andre områder er der her sket en øget marginalisering i vores samfund, fortæller Niels Folmann.

– Vi hører meget om, at discountbutikkerne har medvind, men samtidig går det også rigtig godt for Irma. Der sker en polarisering i samfundet, hvor man enten vælger de billigste varer eller de bedste i form af sunde og økologiske produkter. På samme måde sker der en polarisering af vores sundhed. Enten dyrker vi sundhed som religion, – vi har opnået bevidstheden og forståelsen af, hvad der skal til for at få et langt og godt liv – eller også har vi givet op. Det ser vi blandt andet ved, at antallet af overvægtige stiger, siger han.

Niels Folmann og Mariann Bach peger også på en anden tendens blandt de af os, der har taget vores sundhed i egen hånd. Vi tror ikke længere blindt på, hvad autoriteter som lægerne og medicinalindustrien melder ud. Doktorens ord suppleres gerne med et besøg på internettet, hvor vi skriver sammen med andre brugere og hører om deres oplevelser med eksempelvis helsekost og naturlægemidler.

– Hos os kan vi se den øgede brug af nettet ved, at kunderne ofte står med en udskrift i hånden, når de skal købe en eller anden vare hos os. De har læst om et eller andet middel, som har hjulpet andre i samme situation, og vil nu selv forsøge sig med et naturligt alternativ til lægemiddelindustriens produkter, siger Mariann Bach, der dog understreger, at hun og hendes ansatte altid spørger, om kunden har konsulteret sin læge og fået udelukket, at der er tale om en alvorlig sygdom.

Helsekost, selvdiagnosticering og gamle husråd

Hvor lægens ord førhen var lov, er vi altså ikke helt så autoritetstro længere.

– Selvdiagnosticering er blevet en slags trend. Når vi fravælger medicinalindustrien og bliver selvdiagnostikere, er det den lille mands underbevidste oprør mod det etablerede sundhedssystem. Vi er jo også blevet meget mere krævende og bevidste, når vi går til lægen. Mange af os har på forhånd slået vores symptomer op på internettet og læst lidt om det, så vi selv kan foreslå et par diagnoser, siger Niels Folmann og fortsætter:

– Vi vil selv tage ansvaret og styre vores liv og sundhed. Og set i finanskriseperspektivet gør det ikke så meget, at vi så må vente lidt, før vi får råd til den store fladskærm. For vi oplever, at pengene er givet godt ud på vores helbred. Mariann Bach tilføjer:

– Den øgede information og bevidsthed om sundhed og økologiske produkter giver selvfølgelig helsekostbutikkerne vind i sejlene. Eksempelvis bliver flere og flere gravide opmærksomme på, at parabener og parfumer går direkte over i deres ufødte barn. Så det er ikke ligegyldigt, hvad man spiser og vasker sig med – eller hvad det er for en læbestift, man tager på hver dag!

Mariann Bach tror som så mange andre på, at det er i naturen, man skal finde kuren til rigtig mange skavanker og småsygdomme, og husker, hvordan hendes mormor havde en mængde gode og naturlige husråd at øse af. Af og til er hun bange for, at al denne gode viden skal uddø med ældre generationer. Men heldigvis dukker flere og flere opskrifter og husråd op på internettet, hvor de kan bevares og nå ud til rigtig mange brugere.

– Og ganske vist er det de færreste af os, der har tid til at gå ud i naturen og samle nyttige urter og så videre, men så er det jo rigtig godt, at vi har helsekostbutikkerne, hvor man kan købe det meste, smiler Mariann Bach.