Glemmer vi ikke vores geniale kroppe?

Syg resten af livet, på medicin resten af livet – sådan opfatter mange mennesker en diagnose med kronisk sygdom. Men hvis du hjælper din krop, kan den skabe en mærkbar bedring af dine symptomer, så du ofte kan nedsætte medicinforbruget eller helt undvære.

I 2015 skrev jeg en artikel under overskriften ”Har alle danskere mon en diagnose i 2021?” Jeg oplevede nemlig allerede dengang, at grænserne mellem sundhed og sygdom hastigt rykkede sig. Min frygt skulle vise sig at holde næsten stik. I dag har to tredjedele af alle voksne danskere over 16 år en diagnose på en ”kronisk” sygdom. Disse tal stammer fra en undersøgelse foretaget af Ålborg Universitet.

En kronisk diagnose får hyppigt, hvis ikke altid, følge af en recept på medicin, og flere af de diagnosticerede, som jeg har talt med, har fået det indtryk, at det var medicin, de skulle tage resten af livet. Derfor forbindes ”kronisk” sygdom i Danmark ofte med nærmest livslang sygdom.

Som det vil fremgå af denne artikel, behøver ”kronisk” langtfra altid at være betegnelsen for hverken livslang eller uhelbredelig sygdom.

Hvad defineres som kroniske sygdomme?

”Kronisk” sygdom er det modsatte af akut sygdom og defineres ved vedvarende sygdomsforløb, der ubehandlet fører til dårligere livskvalitet eller tidligere død. Sygdommene har ofte blivende følger. Undersøgelsen fra Ålborg universitet omfatter under betegnelsen ”kroniske” sygdomme blandt andet følgende lidelser:

• For højt kolesterol
• For højt blodtryk
• Osteoporose
• Stofskiftelidelser
• Type 2-diabetes og
• Gigt

Bør vi udfordre betegnelsen ”kronisk”?

Såfremt ”kronisk” er lig med sygdomme, karakteriseret ved ”vedvarende sygdom med blivende følger”, så kan ovennævnte diagnoser muligvis undre. Eksempelvis er hverken vores kolesteroltal eller blodtryk statiske størrelser. Vi ved alle sammen, at skal blodtrykket måles ved lægen, så er det en god ide lige at sidde et kvarter i venteværelset før målingen. Ikke blot eventuelle trapper op til lægen, men også fænomenet ”white coat syndrom” (betegnelse for læger i hvide kitler) betyder, at stress, frygt og følelser påvirker blodtrykket.

Blodtrykket er ikke stationært, men ændrer sig konstant i forhold til såvel fysiske som psykiske påvirkninger. Tilstrækkeligt med væske, omega-3 fedtsyrer samt vitaminer og mineraler er sammen med daglig bevægelse helt afgørende for et blodtryk i balance.

Kolesteroltallet kan stige, hvis vi er stressede eller under pres, eller hvis vi i en periode ikke får os rørt eller spiser optimalt. Kolesteroltallene stiger også helt naturligt med alderen. Rigtig mange mennesker oplever derfor, at periodevise høje kolesteroltal enten er et signal fra kroppen om, at der er noget, den ikke er tilpas med, eller et tegn på, at vi er blevet ældre. De, der naturligt ønsker at bringe kolesteroltallene i balance, lykkes som regel med det. Det er nemlig muligt for de fleste via målrettede livsstilsændringer at opnå balance i kolesterolniveauerne i løbet af ganske få måneder.

For de cirka 25.000 danskere, der lider af arveligt forhøjet kolesterol, det såkaldte familiær hyperkolesterolæmi, kan medicinsk behandling i kombination med livsstilsændringer være nødvendige tiltag. 20 gange så mange danskere, nemlig cirka en halv million, tager hver dag en bivirkningstung pille mod det, der defineres som for højt kolesterol.

Type 2-diabetes betegnes også som en kronisk sygdom, til trods for at rigtig mange via livsstilsændringer med blodsukkerstabiliserende og nærende mad, motion samt vitaminer og mineraler har spist sig ud af tilstanden. De samme gode historier finder vi også, når det gælder mennesker med gigt og andre autoimmune lidelser samt osteoporose.

Din krop er ikke statisk

Spiser, drikker eller lever du på en måde, som din krop ikke synes om eller trives med, så giver den som regel lyd. Det kan være i form af symptomer som øget inflammation, eksem, ledsmerter og gigt, irritabel tarm, forhøjede kolesterolniveauer eller højt blodtryk. Mange af disse lidelser kan være udtryk for kropslige ubalancer. Det er derfor en god ide at se nærmere på, om der er forhold i vores liv, der fremkalder disse symptomer. Er det dårlige vaner, stress, sorg, uhensigtsmæssig levevis eller noget vi spiser, som kroppen reagerer på?

Ved at afdække selve årsagerne til eventuelle symptomer kan mange via målrettede livsændringer reducere symptomerne og muligvis endda på forholdsvis kort tid spare sig selv og sundhedssystemet for lange, opslidende og ofte bivirkningstunge behandlingsforløb. Det kan derfor, for mig at se, være meningsfyldt, hvis der i højere grad blev fokuseret på at adressere selve årsagerne til symptomerne. På denne måde kunne man hos mange kronisk syge prøve eventuelle livsstilsændringer af, før der eventuelt sættes ind med medicinsk behandling.

Du taler med din krop

Du taler med din krop hver eneste dag, via det du spiser og den måde, du bevæger dig og lever på.

Der dannes nemlig signalstoffer, enzymer, nye celler og nyt væv konstant i din krop. Den gode nyhed er, at du danner nyt hele livet, også knogleceller og hjerneceller. Din krop er ikke statisk, den er under evig opbygning og nedbrydning og dermed under konstant forandring. Endnu bedre er det, at alle vigtige signalstoffer, enzymer og nye celler, dannes primært ud fra den mad og drikke, du vælger at indtage hver eneste dag.

Ønsker du selv at være med til at gøre en aktiv forskel, så kan du, via kvaliteten og sammensætningen af den mad, drikke og bevægelse du vælger, få direkte indflydelse på din indre sundhed. Dette er væsentligt at holde fast i, for det er positivt, giver håb, og understøtter betydningen af, at vi hver især selv har indflydelse og aktivt kan optimere vores sundhed. Hold dig ganske enkelt for øje, at du taler med din krop via den måde, du lever, spiser og tænker på.

Ingen facitliste

Der findes selvfølgelig ikke en helt enkel facitliste, som du bare kan følge, for vi er alle vidt forskellige. Vi må derfor hver især finde ud af, hvad netop vores krop trives bedst med. Dette er heller ikke udtryk for, at jeg mener, at vi selv bærer hele ansvaret for, at vi bliver syge. Langtfra, for der er mange faktorer, som vi ikke selv er herre over.

Eksempelvis er pesticidrester i maden, forurenet drikkevand samt anden skadelig kemi alt sammen faktorer, der spiller ind, og som vi ikke selv har en høj grad af indflydelse på. Andre faktorer som sorg og voldsomme livsbegivenheder kontrollerer vi heller ikke selv, ligesom det netop ofte er i sådanne pressede situationer, at eventuelle genetiske dispositioner eller svagheder kan komme til udtryk.

Derfor er den omfattende brug af såkaldte ”kroniske” diagnoser for mig at se uheldig. Mange mennesker sygeliggøres, muligvis resten af livet, på baggrund af kropslige ubalancer, der kan skyldes periodevise ubalancer. Ubalancer, der for en stor dels vedkommende kan rettes op via livsstilsændringer.

Men måske allermest fordi praksis med brugen af kroniske diagnoser i flæng også demonstrerer en vis mangel på ydmyghed overfor vores fænomenale organisme og kroppens evne til at hjælpe os med at genoprette ubalancer, danne nyt og reparere skader. Det er intet mindre end genialt, som kroppen er tålmodig og assisterer os effektivt tilbage til sundhed og balance, bare den hver dag får de rette stimuli, blandt andet i form af god og næringsrig mad, bevægelse, latter og glæde.

10 hurtige råd

Der er som sagt mange symptomer og signaler fra kroppen, der kan imødegås med naturlige og praktiske tiltag, Initiativer, der forholdsvist enkelt kan prøves af. Og selvom der hverken findes facitlister eller superlette løsninger, så vover jeg alligevel et halvt øje her og kommer med mine ultra korte og enkle råd herunder. Læs mere om hvert enkelt emne på Madforlivet.com.

1. Vær opmærksom på din grad af stress i hverdagen. Stress kan dræne kroppen for mikronæringsstoffer og skabe ubalancer i den indre biokemi. Prøv om du kan ændre nogle af de ting, der eventuelt stresser dig, og forsøg at modvirke stress med afstressende tiltag.
2. Prioriter god mad, tilberedt fra bunden af årstidens allerbedste, økologiske grønsager. Spis en halv tallerken grønsager til hvert af dagens tre måltider, suppleret af gode proteiner og sunde fedtstoffer i form af en god ekstra jomfruolivenolie, hakkede mandler eller valnødder over salaten eller frø og kerner. Røde ris eller quinoa er perfekt tilbehør.
3. Suppler også gerne din gode mad med ekstra vitaminer og mineraler af allerhøjeste food state-kvalitet. Eksempelvis Nature’s Own, Nani eller Terra Nova.
4. Omega 3. Sørg for omega-3 hver eneste dag, enten igennem økologiske, fede fisk, kværnede hørfrø eller et godt omega-3 tilskud. Det kan eksempelvis være Nordfolk omega 3, Nordic Natural cod liver oil, Algae omega-3 eller MorEpa.
5. Vand. Drik 1 ½ – 2 liter friskt og rent vand hver dag.
6. Bevægelse. Få dig rørt hver dag, gerne ½ -1 time, og gerne noget, der gør dig glad.
7. Lider du af for højt blodtryk, så prøv i kombination med ovenstående 6 gode råd, at drikke mere vand, mindre kaffe samt 2 dl økologisk rødbedesaft dagligt i 1-2 måneder. Suppler gerne med food state-magnesium før sengetid + øvrige foreslåede vitaminer, mineraler og omega 3 tilskud om morgenen.
8. Lider du af for høje kolesteroltal, så prøv i kombination med ovenstående 6 gode råd at udelade al sukker, hvidt brød, fastfood og alkohol i 2-3 måneder. Suppler eventuelt med ekstrakt af røde ris, der naturligt indeholder samme aktivstof som statiner.
9. Lider du af gigt, så prøv i kombination med ovenstående 6 gode råd at udelade vegetabilske planteolier, margariner, færdigretter, fastfood, sukker og alkohol i 2-3 måneder. Lev antiinflammatorisk (læs mere på Madforlivet.com), spis mere grønt og gerne flere fisk som sardiner, ansjoser, gammeldags modnede sild og økologisk laks eller ørred. Suppler med 4 stk Nordfolk omega-3 dagligt sammen med øvrige foreslåede vitamintilskud.
10. Type 2-diabetes. Prøv Madforlivet.com gratis blodsukkerkur over 3 uger. Her står det hele, ligesom der er opskrifter og forklaringer på mekanismerne.