Bliver du rørt?

Uanset om du kan lide at blive rørt eller ej, så sætter berøringer gang i mange ting i vores krop. Ikke mindst virker det beroligende på nervesystemet og så har det en enorm effekt på vores psykiske velvære.

Vi mennesker er så forskellige. Nogle bruger berøring meget, lægger uden videre hånden på en andens arm, klapper på skulderen eller krammer. Uden at det overhovedet har nogen undertoner, der kan misforstås. Det falder dem bare naturligt og er for dem en helt almindelig del af medmenneskelig omgang.

Andre, har det helt anderledes. De bryder sig ikke om, at folk kommer for tæt på, skal helst ikke have andre inden for deres private zone, og de bryder sig på ingen måde om klap på skulderen og slet, slet ikke noget med at kramme andre end deres tætte relationer. De kan blive helt forskrækkede, hvis nogle kommer for tæt på.

Hvis vi slet ikke bryder os om berøring, kan det være værd at dykke ned i hvorfor.

For berøring er ganske vigtigt for vores liv og trivsel.

Ved berøring frigives hormonet Oxytocin. Det er kroppens lykkehormon. Det dannes i hypothalamus, udløses af fysisk kontakt, frigives til blodet og påvirker ad den vej vores nervesystem. Hormonet giver afspænding og ro, afstresser, nedsætter mængden af kortisol, puls og blodtryk, og endda smertefølelsen daler. Selvom berøringen kun er kortvarig, er hormoneffekten i blodet længerevarende. Så berøring er altså en virkelig god og sund ting for os. Og ganske livsnødvendig.

Gennem livets faser er der forskellige muligheder for at give og modtage berøring. Vi har set på, hvordan du giver berøringens gave videre til dine nære:

Babyer er født til at blive rørt

Vi kan hurtigt regne ud, at for et lille barn er mad og tøj en helt basal ting for at trives og udvikles. Men undersøgelser fra børnehjem viser, at det er langt fra det eneste, et barn behøver. Berøring og menneskekontakt er absolut lige så vigtigt.

Mange husker billeder fra børnehjem fra fattige lande, hvor én voksen har ansvar for en hel masse børn. De børn, der slet ingen menneskekontakt får, dør. De børn, der har noget men alt for lidt kontakt, bliver ofte skadet følelsesmæssigt. De børn, der bliver nusset og rørt, overlever.

Det er bl.a. på den baggrund, at ”kængurumetoden” blev opfundet. For tidligt fødte børn klarede sig langt bedre, hvis de blev båret på deres mors (eller et andet menneskes) krop hud mod hud, så meget som muligt.

Amning udløser også oxytocin hos både mor og barn, og er med til at knytte de to sammen. Mange spædbørnsfædre fortæller, at de er længere om at få tilknytningen til deres barn end for morens vedkommende, men her kan det være en helt fantastisk ide, at far kommer i gang med babymassage.

Babymassage kan lyde som noget af et projekt, og du kan læse bøger og tage kurser i det. Men meget mindre kan gøre det.

Det er egentlig mest ment som rolig og kærlig berøring. Let udstrækning af de bøjede lemmer, nærvær, fokus og kærlige hænder. Gerne i et varmt rum. Hvis barnet ikke bryder sig om at blive helt klædt af, så giv hver kropsdel sit, når det er muligt. Når du skifter ble, så kan ben og fødder få ekstra berøring.

Berøring giver din baby en god kropsfornemmelse. Det mærker fysisk sig selv, og hvor grænsen af kroppen er.

Det er vigtigt, at du lytter til barnet og respekterer grænserne for, hvor meget berøring de kan kapere. Nogle er sensitive, andre er det ikke.

Din egen ro, eller mangel på samme, vil hurtigt smitte af på barnet.

Berøring af større børn

Berøring er som sagt noget, man kan vænne de fleste til at kunne lide. Måske vil barnet helst ikke røres af andre end forældrene, men det er også ok. Hvis de så prioriterer at gøre det.

Er du vant til at massere dit lille barn, kan det sagtens fortsætte op i børnehavealderen.

Og ellers er det bestemt værd at begynde på nu. For berøring er med til at stimulere motorikken og kropsbevidstheden. Har dit barn det svært ved meget berøring, kan du starte med at lege den leg, hvor I skiftes til at tegne på ryggen med fingeren, og gætte hvad det er.

Ae eller klø på ryggen uden på trøjen kan mange lide.

Er barnet træt efter en lang dag i børnehaven, så lav en hyggestund i sofaen med bare tæer og fodmassage. På det tidspunkt savner dit barn nærvær med mor og far, ro og fuld opmærksomhed, og det kræver så uendelig lidt af dig at give det på denne måde.

Især de børn, der har alt for meget fart på, som er urolige og som zapper fra den ene ting til den anden, og måske har mange tanker, vil have gavn af berøring.

Fødderne er især gode at koncentrere sig om, fordi det skaber den jordforbindelse, de mangler. Men der er også mange gode, virksomme, beroligende punkter på hovedet og hovedbunden, som også sender energien ned i kroppen og væk fra hjernen. Find ud af, hvad dit barn bedst kan lide og vid, at du ikke kan gøre noget forkert. Lyt og observer og respekter dit barns grænser.

Fodmassage kan f.eks. være at lade din tommelfinger glide fra hæl frem til tæer, rette hver tå lidt ud, nuldre mellem tæerne, gribe fast om hælen og bare holde. Vær ikke alt for blid, for det kilder.

Kom rundt om anklen, lidt op af underbenet, og også ovenpå foden.

Hovedbundsmassage er som en grundig hårvask, lad fingerspidserne trykke og massere, massér ørerne og tag panden og nakken med også.

Har du et sensitivt barn, kan berøring godt være for stor en påvirkning, og så kan du tage lidt af det sanselige væk ved at lade berøring ske uden på tøj.

Og selvfølgelig også snige berøringer ind (stryge over ryggen osv.) når I læser historier eller bare snakker intenst sammen.

Men her gælder det også: Din egen ro, eller uro, påvirker barnet. Også når du skal putte dit barn om aftenen. Har du rolig stemme, dybt åndedræt eller kan du selv finde ind i en let meditativ tilstand, så vil barnet falde til ro langt lettere.

Vil teenageren røres ved?

Ja, det bliver en lidt sværere tid for de fleste, også forældrene. Vi kan godt have brug for at kramme og røre, men det er slet ikke sikkert, din teenager har det på samme måde!

For teenagedrengene er der ofte leg med i berøringen, slås, kampsport, holdsport osv. og for pigers vedkommende holdsport og tætte, gode veninder.

Allerede i præ-teenagealderen bør forældres berøring ændre sig fra at være:”Jeg passer godt på dig, lille skat” til: ”Hvor er du en flot og dejlig søn/datter.”

De unge mennesker skal rustes til at møde verden med selvværd og selvtillid og ikke frygte den og hænge i mors skørter.

Får vi voksne nok berøring?

Er du heldig at lande i et godt, sundt og lykkeligt parforhold, er nærvær og fysisk berøring den ”lim”, der binder de to sammen. Oxyticin igen.

Så selv om hverdagen banker hårdt på, er det yderst vigtigt ikke at glemme de små kærtegn.

Har sexlivet ligget i dvale, kan det genoplives ved at starte med at genopdage hinanden netop ved hjælp af knus, kys og hyppig berøring. Det kan også træde i stedet, hvis der virkelig ikke er overskud til at være et par lige for tiden.

Mange skilsmisser kunne nok undgås, hvis vi bare gad bruge en lille smule mere tid på nærvær med hinanden. Her mener jeg ikke nødvendigvis sex, men nærvær, opmærksomhed, omsorg, øjenkontakt, lytten, kram osv.

Berøring mod livets slutning

Har du levet et langt ægteskab med en dejlig partner, er det ekstra svært, hvis du bliver alene. Og her er det faktisk ofte, at den manglende berøring er en del af sorgen.

Ældre og svage mennesker på plejehjem bliver ofte mest rørt af personalet gennem en gummihandske, og det er på ingen måde nok. Derfor er det ekstra vigtigt, at både plejepersonale og familie og venner husker på det.

Alle har brug for omfavnelse og at blive strøget over armen eller ryggen.

Voksne har glæde af præcis den samme fod- eller hovedbundsmassage, som beskrevet ved børn.