Krop

Kan du holde balancen?

27. juni 2022

 Som børn klatrer og balancerer vi på alt, hvad vi kan komme i nærheden af. Der findes ikke den snebunke eller væltede træstamme, der ikke lige skal kravles op på.

Med mindre mor og far står og siger, at vi har travlt og skal videre. Eller at vi kan falde ned og slå os. Men der er en idé med lysten til at balancere…

Børns helt naturlige trang og lyst til at udforske dem selv og deres omgivelser er den simple forklaring på, hvorfor børn har lettere ved at balancere. De øver sig – og det, man øver sig på, bliver man som regel bedre til.

Børn er også gode til at falde. De rejser sig ofte bare op igen og løber videre. Dels falder børn ikke så langt i kraft af deres højde, dels er de blødere i deres knoglestruktur, hvilket hjælper dem med at lande blødere. Og så er de også i langt højere grad end voksne styret af deres nysgerrighed og frygtløshed.

Mange af os voksne har ikke en særlig god balance. Skadestuerne melder om mange faldulykker, når vintervejret sætter ind, selvfølgelig fordi gader og stræder bliver isglatte, men hvis vores balance er rigtig god, vil vi langt lettere kunne afværge et fald, selv på glatte flader.

Derfor vil det være godt at optræne en bedre balance, både som voksen, og især som ældre.

Fødderne giver balancen

Mange tror, at de holder balancen bedre ved at gennemstrække knæene. Det er faktisk det modsatte, der skal til. Står du med mere afslappede, fleksible knæ, får du større bevægelighed og kan bedre holde balancen og lettere gribe dig selv. Dine støttemuskler i denne sammenhæng er føddernes muskler og især storetåen, samt den dybe mavemuskel, den tværgående – transversus.

Hvis dine fødder har svage muskler, og det er der desværre rigtig mange, der har, er balancen ikke ret god. Især er storetåens styrke og placering afgørende. Peger storetåen ind mod de andre tæer, og er der tilmed knyst, mister du endnu lettere balancen. Dit fundament skal være stærkt.

Så at få lækre sommerfødder er for mig ikke alene noget med at lakere negle og file hård hud, det er i langt højere grad at sørge for, at musklerne er stærke, at fødderne er velfungerende, og at der ikke er knyster/trykmærker.

Af med sko og sokker og gå på bare fødder i sandet, i haven, lav gymnastik for dine undersåtter og nyd, at de ikke længere ligner sardiner i dåse.

 

Styr balancen med maven

Kender du til dage, hvor du ramler ind i alt og alle? Vrikker om på foden og slår en bule i panden? Det er dage, hvor vores centrering ikke er optimal, og derfor tumler vi mere rundt, end vi ellers gør.

Dette kan også bunde i, at vi ikke er i psykisk ligevægt på det tidspunkt. Og så skal der selvfølgelig arbejdes med dette – spørg dig selv: Kører du dig selv for hårdt? Sover for lidt og springer egenkærligheden over?

Den dybe mavemuskel giver dig centrering og kan derfor støtte dig. Du aktiverer den ved at ”knappe navlen ind mod rygsøjlen”. Desuden styrker mange af de maveøvelser, vi kender fra Pilates, også lige netop transversus.

 

Sanserne hjælper balancen

Du kan hurtigt tjekke, hvad dine sanser gør for din balance ved flg. tests:

Stå på en fod, find balancen dér. Luk så øjnene.

Samme øvelse, hvor du finder balancen på den anden fod. Og til sidst på tæer.

Synet støtter vores balance, så hvis du vil prøve de tre øvelser igen, kan du nu gøre det, mens du fokuserer på et fast punkt imens.

Se, det blev meget lettere ikke?

Så ved du det.

Du kan lave de samme øvelser, men denne gang er det lyde, du lukker ude (hold dig for ørerne). Det er ikke helt så svært som den med lukkede øjne, men du vil her alligevel få en fornemmelse af, hvor meget sanserne hjælper til med at balancere.

Har du dårlig balance, kan du benytte tiden, hvor du alligevel venter på, at brødet rister, vandet koger, pc’en starter op mv. ved at lave de nævnte øvelser.

Når du tager strømper på, bukser på og lign. kan du igen øve dig ved at stå på et ben, i stedet for at sidde ned.

Husk hele tiden, at synet, hørelsen og maven og fødderne hjælper og støtter dig, hvis du vænner dig til at aktivere disse.

Balancebræt er også god træning, og især hvis du har svage ankler/ben.

 

Balancetræning med stor bold

Vil du øve balancen samtidig med, at du får anden træning, er den store træningsbold velegnet. Til at starte med kan du øve dig i at sidde på den store bold og lave cirkler med hofterne. Så får du lige en fornemmelse af den.


Balance og mavetræning:

Læg dig på ryggen på bolden, hænderne støtter hovedet. Løft først overkroppen lige op og ned, derefter diagonalt ved at lade modsatte knæ og albue mødes over maven.


Balance og rygtræning:

Læg dig på maven på bolden, hænderne under panden. Løft først overkroppen op og ned, derefter strækker du armene lige frem i forlængelse af kroppen og løfter nu modsatte arm og ben. Ikke så højt op, at du svajer voldsomt i lænden, bare et lille løft, så du mærker, at rygmuskulaturen arbejder.


Balance og træning af balder/ben:

Bliv liggende på maven og støt med hænderne i gulvet foran. Kravl nu frem på armene, så bolden kun støtter dine underben. Pas på ikke at hænge i skulderleddene, men vær stærk og stabil.

Løft nu det ene ben helt fri af bolden, og ned igen. Det andet ben. Hold lænden helt lige og pas på ikke at svaje bagover.


Balance og armtræning:

Udgangspunktet er præcis som øvelsen ovenfor, men denne gang bliver benene på bolden, og det er dine albuer, du bøjer og strækker.

 

 

Træn med hele familien

Har du børn, er det oplagt at lave balanceudflugter – og skoven er den rene træningsbane for både børn og voksne.

At gå balance på væltede træstammer, at hoppe over vandløb, for slet ikke at tale om at klatre. Hvornår har du sidst givet dig selv lov til at lege? Ungerne vil elske det. Og din krop vil det samme.

I nogle skovområder er der indrettet såkaldte kondibaner, som giver jer udfordringer i form af, at der skal gås armgang, klatres igennem/over/under, springes over og gås på line, måske er der også sten, I kan springe fra og til.

At bruge naturen som fitnesscenter bliver heldigvis mere og mere almindeligt.

Forrige artikelOverset miljøproblem i havene

Næste artikelKranio sakral terapi i stedet for medicin