Ben, der gør ondt, ben, der hæver i dagens løb og som gør gang og fodtøj til en plage, er ikke sjovt. At have en ”tung gang på jorden” er noget, mange kender til. Men heldigvis kan du selv gøre noget ved det.
Først må vi se på, hvordan blodet overhovedet kommer rundt i vores krop. Hjerteslaget pumper blod ud i arterierne, og så længe det handler om at få blodet ud i kroppen, og så længe tyngdekraften hjælper til, er det let nok. Med mindre hjertet er for svagt.
Når blodet så skal tilbage igen, er det en anden historie, for her skal blodet jo så op mod tyngdekraften, og det er straks værre. Fra benene skal blodet op ad bakke. Smart nok, er vores vener – de blodårer, som blodet løber tilbage i – forsynet med klapper, som hjælper og skubber blodet tilbage til hjertet. Disse klapper aktiveres, når vi bruger vores muskler. Enten ved at gå eller ved at sidde og vippe med fødderne, så lægmusklerne skriftevis spændes og slappes.
Er venerne blevet for slappe/brede, så vil veneklapperne stå for langt fra hinanden til at være effektive.
En støttestrømpe sørger for, at klapperne er tæt på hinanden, så de kan aktiveres. Men bedst er det jo, at dine egne vener er i form til at kunne klare arbejdet selv.
Står der hele tiden blod i benene, vil væske træde ud i vævet og danne de famøse ødemer. Har du hævede ben, kan du undersøge, om det er ødemer ved at trykke din tommelfinger ind i det hævede ben. Bliver aftrykket af fingeren der et lille stykke tid, er der væske.
Blodet skal, optimalt set, sendes tilbage til hjertet for at få en ny portion ilt at sende ud i systemet. Med ødemer i benene er kredsløbet altså ikke så godt, som man kunne ønske. Men det kan du arbejde på.
Du skal have aktiveret venepumpen.
Når du ligger i din seng:
Lig på ryggen og tag benene op i luften. Føles det tungt og anstrengende, kan du lægge dine knyttede hænder ind under enden.
Lav cirkelbevægelser med anklerne, spred og krum dine tæer, ryst benene, lav store cykelbevægelser.
Sæt fødderne i underlaget. Stræk nu det ene ben ud langs underlaget, og lad ankelleddet skiftevis bøje og strække. Fortsæt den bevægelse samtidig med, at du langsomt hæver dette strakte ben op til lodret. Pump på samme vis, mens du langsomt sænker benet ned igen. Tag en tur med det andet ben.
Eller denne klassiske venepumpeøvelse:
Lig på ryggen med fødderne i gulvet og evt. hænderne under enden.
Arbejd nu kun med det ene ben i en rytmisk bevægelse, som ikke skal være alt for langsom:
• bøj knæet over maven
• stræk benet ud langs underlaget
• løft benet op til lodret
• sænk benet ned langs gulvet
Fortsæt 10 gange: Op over maven, ud langs underlaget, op til lodret, ned til vandret. Find en rytme, hvor benet glider let, og du ikke skal bruge mange kræfter på at bære benet fra den ene stilling til den anden.
Den helt passive øvelse:
Det er selvfølgelig muligt at lade blodet rende tilbage via tyngdekraften. Læg dig i din seng og smæk benene op ad væggen.
Når du sidder:
Sidder du f.eks. længe med benene nedad, kan ødemerne blive endnu værre end ellers.
Til længere flyrejser kan man ligefrem anbefale støttestrømper.
Væn dig til at bevæge fødder, ankler og tæer jævnligt. Læg gerne benene op på bordet eller i sofaen.
Når du er på arbejdet:
Rejs dig og gå ofte. Det er langt bedre at lette rumpen fra stolen og GÅ hen til reolen og hente en mappe, end det er at rulle rundt på kontorstolen.
Sidder du og læser noget, kan du lægge benene op i den øverste udtrukne skrivebordsskuffe. Det ser ikke helt så flabet ud, som hvis du lægger benene op på bordet, men gør det da endelig, hvis det er ok.
Sidder du til lange møder, så skub skoene af og krum/spred tæerne, lav cirkelbevægelser og vip kraftigt med anklerne. Gå rundt i alle pauser og vælg det toilet, der ligger fjernest.
Fodtøj skal give plads og mulighed for, at fodens muskler kan bruges aktivt, ellers hæmmes kredsløbet, og venepumpefunktionen er ude af drift.
Sko og strømper, der sidder stramt på foden er no-go. Men mange af os har i den grad vænnet os til, at fødderne er klemt inde, så vi køber meget tit både sko og sokker, der er en anelse for små. For slet ikke at tale om smalle. Derfor minder manges tæer om ”sardiner i dåse” fremfor en vifte med fem tæer, der ligger ved siden af hinanden og endda med mellemrum mellem hver. Og storetåen pegende lige frem.
Har dine fødder/tæer/hæle røde trykmærker af skoene, så strammer de.
For stort forbrug af salt vil binde væsken og gøre problemet større. Men får du vanddrivende medicin, kan du komme i underskud af salt og i stedet få kramper i benene. Så sørg for at få salt af en god kvalitet, havsalt eller himalayasalt, da det ikke indeholder så meget natrium, men også en hel del af de vigtige mineraler, kalium og magnesium, som vi har brug for.
Sørg for at nyrerne kan dræne den væske, der er. Hold lænden varm, skru gevaldigt ned for kaffeindtaget.
Persille, løg, selleri, ræddike, rødbede, asparges, porrer er specielt gode grøntsager. De indeholder meget kalium, som kan udskille overskydende natrium, og har en vand- og urindrivende virkning.
Prøv urtete af f.eks. gyldenris (styrker nyrerne) eller te af hvidtjørn (hvis ødemerne er opstået på grund af en svaghed i hjertet).
Du kan tørbørste dine ben, inden du går i seng om aftenen, med en tør hamphandske eller en tør badebørste. Børst nedefra og op og ikke så hårdt, så huden brister. Men det vil omgående sætte fut i kredsløbet og desuden medvirke til en god, dyb søvn.
Nervebetændelse
Nervesmerter opleves som en brændende, prikkende/stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende eller jagende smerte. Nogle oplever det konstant, mens andre har anfald af smerter. Der er også øget hudfølsomhed, således at en ganske let berøring eller kontakt med noget koldt føles ubehageligt eller smertefuldt. Det kan i nogle tilfælde gøre, at man ikke kan holde ud at have tøj på området, eller at det gør ondt at tage bad. Man vil ofte opleve, at nervesmerterne forværres ved sygdom, i kulde, ved stress eller lignende.
Denne lidelse er straks sværere at behandle selv. Ved nervebetændelse er nerverne blevet beskadiget eller er dårligt fungerende, og så opstår der inflammation. Der er altså ikke tale om, at der er kommet bakterier ind i vævet.
Der er mange mulige årsager til nervebetændelse, og det vil kræve en grundig undersøgelse hos en neurolog.
Årsagen kan være borelia, forgiftninger (f.eks. fra medicin/alkohol, tandfyldninger med tungmetal), virus, nedsat nyrefunktion, sukkersyge.
En uopdaget sukkersyge er meget ofte årsagen, så insister på at få det tjekket.
Er der f.eks. tale om forgiftninger fra tandfyldninger, kan det være nødvendigt at søge hjælp fra en alternativ læge, der er inden for integreret medicin.
Selvfølgelig skal du lave alle de ændringer, du kan og hvad der skal til, kommer jo an på den underliggende årsag. Er nervebetændelsen opstået på baggrund af en forgiftning, er der al mulig grund til at detoxe.
Klassisk homøopati virker godt ved nervebetændelse.
Er der nedsat kredsløb eller inflammation, kan du smøre med Traumeel. Desuden virker Ginkgo Biloba kredsløbsfremmende, og fiskeolier virker inflammationshæmmende.
Akupunktur og zoneterapi kan hjælpe både på kredsløbet og antiinflammatorisk. Visualisering og hypnose kan hjælpe med at få smerterne til at ”brænde ud”.