Kroppen nedkæmper blodpropper

Kroppen kan selv nedbryde blodpropper. Danske forskere har fundet ud af, hvordan den bærer sig ad.

En blodprop er meget alvorlig, og hvert år rammes 9.000 danskere. Hvis den sætter sig i hjernen, lungerne eller hjertet er tilstanden livstruende.

Men faktisk får mange flere blodpropper, som de bare ikke selv bliver opmærksomme på. Kroppen kan nemlig reparere sig selv.

Blodåren udvider sig selv
Når en blodåre stopper til, begynder cellerne omkring blodproppen at dele sig og sender samtidig information rundt i det omkringliggende væv om at lægge sig på en bestemt måde. Derved vender cellerne sig korrekt, så blodåren kan udvide sig i enten bredden eller længden og får blodet til at flyde igen.

Danske forskere har nu fundet ud af, hvordan det fungerer. Opdagelsen kan på længere sigt lede til bedre design af kunstige blodårer og muligvis til bedre behandling af blodpropper. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

– Når cellerne i en blodåre mærker, at blodgennemstrømningen stopper, begynder de at dele sig og arrangere sig i et ekstremt velordnet mønster. Den sandsynlige forklaring er, at cellerne arrangerer sig på en bestemt måde, så de gør blodåren bredere og måske får den til at løsne sig, fortæller lektor Lene Broeng Oddershede fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Som et kludetæppe
Blodpropper kan være flere forskellige tilstande. Det kan være koaguleret blod, som har revet sig løs og er blevet ført videre i blodbanen. Hvis proppen af størknet blod ender et sted, hvor blodåren er tynd, kan den sætte sig fast.

Når cellerne på indersiden af blodårene mærker, at blodstrømen er svag, sætter de gang i en proces, der sikrer gennemstrømningen. Det sker ved, at en celle omkring blodproppen begynder at dele sig, og ifølge de nye forskningsresultater sender den derefter nogle fysiske stræk langt ud i det omkringliggende væv. Faktisk er det lidt som et kludetæppe, hvor man syr en lap på i midten, der er halvanden gange så stor som alle de andre lapper. Her vil syningerne også være nødt til at strække sig, så det hele holdes sammen.

Kunstige blodårer har ikke denne helbredelsesfunktion
Når de omkringliggende celler i blodåren mærker dette fysiske stræk, begynder de at arrangere sig meget præcist i forhold til hinanden. Den bredere blodåre gør det lettere for blodet at strømme forbi blokaden.

– Det er interessant, at det ikke er et kemisk eller biologisk signal, som de omkringliggende celler reagerer på, men i stedet et fysisk signal. Denne respons er til stede i kroppen hele tiden og tager sig måske konstant af små blodpropper, inden de bliver et problem, siger Lene Broeng Oddershede til Videnskab.dk.

Men det afdækker også et problem, for ganske mange mennesker lever med kunstige blodårer, der ikke har denne funktion indbygget.

Kilde: Videnskab.dk