Krydsallergi

Jeg har i mange år haft pollenallergi, men har bemærket, at selvom der ikke er pollen i luften, så kan jeg godt få de samme symptomer. Så der må være noget andet, som udløser min allergi. Jeg er bare ikke klar over hvad. Jeg kunne også bruge et godt og naturligt råd mod mine nysen, snue og røde øjne.

S


Fødevareallergi kan forværre høfeber. I nogle tilfælde kan udelukkelse af mælk og ost fra kosten bedre situationen meget. Salicylater, der bl.a. findes i smertetabletter med acetylsalicylsyre og ibuprofen samt i mange frugter og tomater, kan hæmme et enzym, der modvirker symptomerne ved høfeber, så nogen har bedst af at undgå disse ting. I en række tilfælde er der krydsallergi mellem pollen og levnedsmidler, hvilket betyder, at visse levnedsmidler kan udløse de samme symptomer som pollen. (Se skemaet i magasinet Naturli).

Birkeallergikere er ofte også katteallergikere. Kilde: Allergiske lidelser. Håndbog om udredning og behandling. Red. Ronald Dahl, Birgit Åbom og Anders Munck.

Da vi nu er i sæsonen, kan du forsøge med Oralmat dråber, som skal dryppes i munden tre gange dagligt. Det samme gælder for SensiStop. Begge dele modvirker den overreaktion fra immunsystemet, som medfører allergisymptomer.

C-vitamin er et naturligt antihistamin, men det skal tages i ret store doser i sæsonen. Fx 750-1000 milligram to gange dagligt. Det findes bl.a. som Al-C, hvor det er kombineret med calcium og magnesium, der også er godt mod allergi. Brændenælde og peberrod er gode midler mod høfeber, og det er løg også, på grund af det store indhold af bioflavonoidet quercetin. Hvidløg i form af Garcin har i en undersøgelse givet signifikant forbedring af høfeber hos 80 procent af deltagerne.

Naturmidlet Bidro, der indeholder gelée royale og pollen, er immunstyrkende og kan hjælpe mod bl.a. høfeber. Ekstrakt af Perilla blad samt de homøopatiske præparater Høfazin, Høron og Pollinosan er andre gode muligheder.

Venlig hilsen

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*