Kul som filter i stedet for stænger?

Jeg har læst din artikel om aktivt kul og carbon black fra 2013. Ville høre, om du har fået svar fra forhandlerne af de aktive kulstænger?

Jeg antager, at Hjørring Vandværk bruger et aktivt kulfilter, som vandet pumpes igennem, og det er denne, som ikke afgiver nanopartiklerne. Måske er det en bedre metode at bruge aktivt kul som filter fremfor som stænger i vand?

Mvh

ML

 


 

Jeg fik desværre aldrig svar fra forhandleren, men Sumi kulstænger forhandles nu af kulvand.dk, som jeg har været i kontakt med.

For at kunne sælge kulstængerne i Danmark har firmaet bl.a. skullet dokumentere overfor fødevaremyndighederne, at der ikke er carbon black i kulstængerne. Det er et naturligt produkt, som består af træ, der er brændt ved en speciel forbrændingsproces, og der er ikke tilsat noget.

Når man tager stængerne i brug, skal man skylle dem først så overskydende støv kommer af. Stængerne kan afgive kulstøv til vandet i små mængder, hvilket er ufarligt. Dernæst skal de koges en gang om måneden for at undgå bakterier – en kulstang holder ca. 3 måneder, hvorefter den skal kasseres.

Umiddelbart vil jeg ikke mene, der er forskel på at rense vandet med kulfilter eller med kulstænger.

Carbon black (E-152) er forbudt i EU, Japan og Australien. Som farve til fødevarer bruger vi i stedet E-153 , der er vegetabilsk kul, der fremstilles ved forkulning af planteråstoffer og vurderes til at være ufarligt.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

1 kommentar

  • Bettina siger:

    H2O

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *