### BLOG ###>Kostens indflydelse

Kunsten at lytte – til dig selv


9. april 2014

Der er mange forskellige kostråd og mange forskellige måder at spise “rigtigt” på. Derfor er det let at blive forvirret, fordi vi slet ikke kan finde hoved og hale i det. Vi vil nemlig gerne gøre det rigtige, når det kommer til vores kost.

Vi ved godt, at grøntsager er godt for os og kage, fast food, chips, sodavand og slik derimod ikke er, men det er let at komme i tvivl med alt andet der imellem.

Læs også: Find medicinen i køleskabet

Jeg tror, vi skal væk fra tankegangen om, at noget generelt er rigtigt eller forkert. Hvad der er rigtigt og føles godt for den ene, gør det ikke nødvendigvis for den anden. Vi er ikke ens og skal derfor heller ikke nødvendigvis spise de samme ting for at være sunde.

Umuligt med ens anbefalinger?

Men hvad stiller vi så op? Mit bud er, at vi skal blive bedre til at lytte – til os selv og vores egen krop.

Det kan være meget forskelligt, hvilken kost, der passer til os hver især. Derfor er det svært at sige noget generelt om lige præcis, hvor meget protein, fedt og kulhydrat vi skal spise.

Læs også: Mod stress og misbrug – find din krop

Det afhænger af bl.a. af alder, aktivitetsniveau, og vægt.

En tommelfingerregel kan være, at trives du, er du sjældent syg og har du en god stabil energi dagen igennem samt en normal og stabil vægt, så er der god sandsynlighed for, at du spiser en kost, der passer til dig.

Lyt også, når kroppen har det godt!

Mange af os døjer med overvægt/ustabil vægt, fordøjelsesproblemer, træthed og andre skavanker, som vi hen ad vejen begynder at acceptere og leve med. Mest af alt, fordi vi glemmer at lytte, når kroppen fortæller os, om vi er på afveje eller ej.

Læs også: Kender du din blodtype?

Det kræver derfor af os, at vi tager tiden til at lytte, så vi kan mærke, når vi har det godt og trives. Og hvad sker der, når det modsatte er tilfældet?

Jeg tror, vi kan finde mange svar her og måske gøre sundhedsforvirringen blive lidt mindre?

Forrige artikelBegræns din høfeber med motion

Næste artikelOstepaneret omelet med avocado og agurkesalsa