Kur mod kræft?

Danske forskere har muligvis fundet den forjættede kur mod kræft. Kuren kan måske testes på mennesker om bare fire år.

Danske forskere fra Københavns Universitet og University of British Columbia (UBC) står overfor et muligt gennembrud i kampen mod kræft, der i løbet af en årrække kan blive til en reel medicinsk behandling af den frygtede sygdom.

Det hele skete ved et tilfælde.

I jagten på et våben mod graviditetsmalaria har det nemlig vist sig, at malariaparasitproteiner kan bidrage til at slå kræft ihjel. Forskerne bag fundet håber på at kunne teste metoden på mennesker inden for fire år.

I samarbejde med kræftforsker Mads Daugaard fra University of British Columbia (UBC) i Canada har malariaforsker og professor Ali Salanti fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fundet ud, at det kulhydrat, som malariaparasitten sætter sig fast på i moderkagen hos en gravid kvinde, findes helt magen til på kræftceller.

Bandt giftstof på malariaparasit

Forskerne har i laboratoriet lavet det protein som malariaparasitten hæfter sig fast i moderkagen med, og bundet et giftstof på det. Denne kombination af malariaprotein og cellegift opsøger kræftceller, som optager blandingen. Herefter frigøres giftstoffet inde i kræftcellerne, som så dør. Virkningen ses både i cellekulturer og hos mus med kræft. Opdagelsen er netop beskrevet i en videnskabelig artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cancer Cell.

Ali Salantis team tester i øjeblikket et lægemiddel mod malaria på mennesker, og det var i forbindelse med udviklingen af dét, at han opdagede, at kulhydratet på moderkagen også fandtes på cancertumorer. Ali Salanti kontaktede derfor sin tidligere medstuderende, Mads Daugaard, der er kræftforsker og leder af laboratoriet for molekylær patologi på Vancouver Prostate Center på UBC i Canada. Sammen har de to forskeres grupper skabt resultater, som de håber, kan være et grundlag for et lægemiddel mod cancer.

– Vi kiggede nærmere på funktionen af det kulhydrat. I moderkagen hjælper det med at sørge for hurtig vækst. Vores forsøg viste, at det samme gjorde sig gældende for cancertumorer. Vi blandede malariaparasitten med kræftceller, og parasitten opfattede kræftcellerne på samme måde som en moderkage og bandt sig til den, fortæller Ali Salanti.

Test på mennesker i overskuelig fremtid

I samarbejde mellem de to universiteter har forskergrupperne testet tusindvis af prøver lige fra hjernetumorer til leukæmier, og der tegner sig et overordnet billede af at malariaproteinet kan ramme over 90 procent af alle tumortyper. Metoden blev testet på mus, der havde fået indopereret tre forskellige typer menneskesvulster. Ved lymfekræft var svulsterne i testmusene kun cirka kvart så store som svulsterne i kontrolgruppen. Ved prostatakræft var svulsterne forsvundet hos to ud af seks mus en måned efter, at de fik den første dosis. Ved metastatisk knoglekræft var fem ud af seks mus stadig i live efter næsten otte uger, hvorimod ingen af musene i kontrolgruppen overlevede så længe.

Københavns Universitet har sammen med forskerne bag opdagelsen stiftet biotekvirksomheden VAR2pharmaceuticals, som fremadrettet kommer til at drive den kliniske udvikling. Ali Salantis og Mads Daugaards forskerhold arbejder nu målrettet frem mod at få lavet test på mennesker.

– Det kan tidligst ske om fire år. Det store spørgsmål er, om det virker på mennesker, og om menneskekroppen kan tåle de doser, der skal til uden bivirkninger. Men vi er ret optimistiske, fordi proteinet altså ser ud til kun at binde sig til det kulhydrat, som i mennesker kun findes på kræfttumorer og moderkager, siger Ali Salanti.

Kilde: ku.dk