Børn kan og bliver i højere eller mindre grad udsat for kviksølv i fosterstadiet. Det kan hæmme deres intelligens, men ikke alle børn er lige følsomme overfor metallet. Forskellige mutationer i visse gener kan nemlig have stor betydning på påvirkningen, viser forskning.
Når man bliver gravid er ens liv og krop ikke længere kun sin egen. Fra undfangelsen sker, og til fødslen finder sted bliver det lille nye liv, som langsomt vokser inde i maven, udsat for de samme påvirkninger som den gravide.
Derfor er der også mange retningslinjer, man anbefaler kvinder at følge, for at give barnet de bedste betingelser. Der er særlige ting, man må spise, ikke spise, drikke og ikke drikke. Og hvor meget man må det ene og det andet er fastsat ud fra nogle grænseværdier, hvor man har kunnet registrerer, at højere indtag end dem, kan have en negativ påvirkning.
Men ny forskning viser, at det måske ikke er så lige til at sætte faste grænser. For vi mennesker er forskellige. Vi har forskellige gener og genmutationer, og det har indflydelse på, hvor påvirket vi bliver af forskellige former for eksponering.
I to studier, et pilotstudie og et efterfølgende studie, har forskere kunnet konstatere, at der er stor forskel på, hvor meget det betyder senere i livet at være blevet udsat for kviksølv i fosterstadiet, netop ud fra særlige genvariationer.
[relateredehistorier]
I studiet har forskerne kigget på kviksølv-eksponering ud fra værdier i navlestrengen. Den viden har de sammenholdt med værdier for forskellige mængder af vitaminer, mineraler, viden om kost, livsstil, social status og børnenes gener og intelligens ved otte års alderen. I den samlede gruppe af over 2000 børn i de to studier, fandt man meget lille sammenhæng mellem eksponering for kviksølv og intelligens, men ved at dele gruppen op vidste der sig et andet billede.
Børn med en mutation i det gen, der koder for en receptor for hormonet progesteron – et hormon, der spiller en stor rolle i forhold til hjernens sårbarhed –viste en klar sammenhæng mellem eksponering og intelligens.
Så mens nogen børn kan klare en vis mængde af metallet, uden at det påvirker deres IQ, er andre altså mere udsatte. Og mutationen er ikke uhyre sjælden. Forskerne fandt faktisk, at 30 procent af børnene i forsterstadiet var mere følsomme overfor kviksølv og derfor i risikogruppen for at udvikle lavere IQ.
Philippe Grandjean er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og en af forskerne bag studiet. Han udtaler i en pressemeddelelse:
– Vi er ikke alle helt ens, for nogle af os er mere sårbare overfor forurening end andre. Formålet med vores forebyggende indsats må være at beskytte de mest sårbare. Vi skal derfor beskytte de gravide mod kviksølv, specielt fordi grænseværdierne ikke beskytter de børn, som måtte have en gendefekt.
Forstrene bliver udsat for kviksølv gennem moderen, som får det ind i kroppen gennem kosten. Særligt fisk kan have et højt indhold af kviksølv i sig. Og så er det, at det kan blive svært at navigere i som gravid. For fisk er også rige på mange gode ting som omega-fedtsyrer, og hvad skal man så gøre?
Nogle fisk er rigere på kviksølv end andre, og man kan med fordel vælge at skære dem fra. Det gælder særligt større fisk, som er højere oppe i fødekæden.
Fødevarestyrelsen anbefaler gravide at holde sig fra udskæringer fra fisk som tun, gedde, helleflynder og aborre. Man kan i stedet vælge at spise en dåsetun om ugen, da tunkødet herfra kommer fra mindre tun, eller man kan vælge fisk som kulmule, makrel, torsk, rødspætte, fiskerogn eller opdrættet laks.
Er du gravid og tilknyttet Odense Universitetshospital, tilbyder de at måle dit indhold af kviksølv ud fra en hårprøve.
Forrige artikelGo Grøn: Kan man lære at shoppe genbrugstøj?
Næste artikelSpansk tortilla med chilidressing