Nogle ting gælder bare mere for kvinder end for det modsatte køn.
Smertestillende tabletter, som f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen, kan medføre hurtigt opstået nyreskade, der kan kræve intensiv behandling og måske langvarig nyreskade hos børn. Især børn under fem år kan blive så syge, at de får behov for dialyse.
Det er forskere fra Indiana University School of Medicine, der har undersøgt journalerne på 1.015 børn, der blev indlagt på et hospital i Indiana med akut nyreskade. 27 af disse indlæggelser skyldtes behandling med smertestillende medicin, og langt de fleste havde fået medicinen i mindre end syv dag. Selvom ingen af børnene døde, havde knapt en tredjedel af dem længerevarende nyreskade. (Journal of Pediatrics, 2013; January 28).
Der er en sammenhæng mellem brug af paracetamol og astma. Ved langvarig brug af paracetamol under graviditeten øges risikoen for, at drenge bliver født med misdannelser af testiklerne.
Bruger man paracetamol, har en undersøgelse for mange år siden vist, at man så skal regne med at være syg en dag længere, end hvis man ikke har brugt det. Så meget påvirkes immunforsvaret.
Feber er kroppens naturlige forsvar mod bakterier og virus, og skal ikke slås ned.
Ny forskning har vist, at kvinder kan nedsætte deres risiko for at få blodpropper ved at spise mange jordbær og blåbær. Blot tre portioner om ugen kan nedsætte risikoen med en tredjedel. Forskerne mener, at andre bær sandsynligvis har den samme positive virkning.
Det er forskere fra Harvard School of Public Health, der har undersøgt 93.600 kvinders sundhed og kost igennem 18 år. Kvinderne var i alderen fra 25 til 42 år. Under forsøget fik 405 kvinder en blodprop i hjertet, men de, der spiste mange bær, havde en 32 pct. mindre risiko, sammenlignet med kvinder, der kun spiste bær en gang om måneden eller sjældnere. Kvinder, der spiste sundt med andre frugter og grønsager, havde ikke en nedsat risiko. (Circulation, 2013; 127: 188-96).
I eBogen “The Orgasmic Diet” oplyser forfatteren Marrena Lindberg, at kvinder, der tager større end normale mængder af fiskeolie hver dag, ofte får en stærkere seksuel lyst og oplever hurtigere, stærkere og flere orgasmer. Fiskeolie indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som mange ikke får nok af i deres kost. Især hvis de ikke spiser fisk.
Til en kvinde på 60 kg lyder anbefalingen på 1.700 mg EPA og 1.300 mg DHA, svarende til f.eks. 6-7 kapsler EPA-GLA+ eller Nordic Naturals Omega-3. Vejer kvinden mere, skal der tages ekstra kapsler. Man skal begynde med en mindre mængde og gå op i mængden gradvist i løbet af to uger. Fiskeolien skal være af høj kvalitet. Fiskeolie er blodfortyndende og bør i disse doser ikke tages sammen med f.eks. magnyl eller anden blodfortyndende medicin, eller før operationer.
Omkring tre fjerdedele af kvinderne, der har prøvet ‘kuren’, melder om en dramatisk bedring af deres lyst efter omkring 6 uger på de nævnte doser. Man skal være opmærksom på, at omega-6 fedtsyrer, som f.eks. majsolie, sojaolie, vindruekerneolie og solsikkeolie samt margariner modvirker fiskeoliens virkning.
En anden ting, der kan øge kvinders sexlyst, er mørk chokolade af god kvalitet, med mindst 70 pct. kakao.
Dr. Hauschka har sendt et makeuplook på gade til sommeren 2013 – Dear Eyes. Øjnene er i fokus og looket er udviklet af den internationalt kendte makeupstylist Karim Sattar, der har valgt at gøre det let for alle kvinder at skabe et individuelt og dramatisk look. Looket består af en eyeshadow palette med varme matte farver, der passer til alle hudtoner, en særlig Limited Edition Volume Mascara, en sort kajal samt to pensler, der får looket til at se perfekt ud. Dear Eyes kan købes fra 1. april og frem til 1. september i år.
Dr. Hauschka er kendt for interessen for bæredygtighed, og derfor stammer mange af ingredienserne fra økologiske og biodynamiske Fair Trade-projekter.
Balance Me har en 99 pct. naturlig hverdags-fugtighedscreme på markedet med solfaktor 18-beskyttelse. Solen er den største synder mht. at ælde ansigtshuden, og formålet med dagcremen er, at beskytte ansigtet – også i forårsmånederne – mod miljøforurening som røg, UVA og UVB stråler, skadelige kemikalier og klimaforandringer.
Lys og let i konsistensen og absorberes let i huden. Den daglige lotion kan anvendes alene eller som et ekstra beskyttelseslag ovenpå en ansigtscreme eller olie. Vejledende udsalgspris 295,-.
‘Få en lykkelig krop på 28 dage’ – titlen lyder som noget, vi har hørt før, men måske ikke helt tror alligevel lader sig gøre. Når den første skepsis har lagt sig over titlen, er det dog en udførlig bog, som Louisa Bruun har lavet, hvor man hurtigt fornemmer, at man godt kan tage løftet bogstaveligt. Bogen er simpelthen en guide med dag for dag-instruktioner i, hvad du skal spise, og hvordan du skal træne, hvis du vil gøre noget godt for din krop.
Louise Bruun er uddannet ernæringsterapeut ved Center for Ernæring og Terapi, og man er ikke i tvivl om, at hun har tanker bag den kost, hun foreslår i bogen. Der er lækre opskrifter til alle dagene – inkl. fastedag med grøntsagsjuice, forslag til både mellemmåltider og desserter, samt træningsforslag, skønhedskure og ekstra sunde drikke på ugebasis. Et godt og gennemarbejdet forslag til en kom-igang-guide, hvis intentionen er en sundere livsstil.
‘Få en lykkeligere krop på 28 dage’, af Louise Bruun, Gyldendal, 232 sider, vejl. pris kr. 299,95.