At det er smertefuldt at bringe børn til verden, er en kendsgerning, mødre verden over kan skrive under på.
Det gør så ondt, at næsten hver tredje førstegangsfødende kvinde i Danmark vælger at få en rygmarvsbedøvelse, en såkaldt epiduralblokade.
Det er ifølge Jordemoderforeningen mere end en tidobling i forhold til for bare ti år siden.Men rygmarvsbedøvelsen er forbundet med flere indgreb som kejsersnit og sugekop end naturlige fødsler. Og da de fleste kvinder i udgangspunktet ønsker sig at føde uden medicinsk indblanding, leder landets jordemødre efter alternativer.
Det har nu bragt hypnose ind på fødegangen, så kvinder lærer at sende sig selv i trance under fødslen.
Det næste år skal 100 gravide kvinder være med i et forsøg med fødselshypnose på Herlev Hospital, der skal bringe metoden fra jordemødres alternative privatklinikker ind i den offentlige sygehusverden. Forsøget er netop gået i gang, og en lignende undersøgelse er startet på Skejby Sygehus i Århus.
»I og med at fødsler er en naturlig proces i livet, der ikke er relateret til medicin, ønsker vi, at kvinderne skal have et tilbud, der ikke er medicinsk. Vores håb er, at vi kan nedbringe brugen af medicinsk smertelindring, og at kvinderne vil få en bedre fødselsoplevelse«, fortæller Ingelise Andersen, der er chefjordemoder på Herlev Hospital.
Hypnose har længe været udbredt praksis blandt gravide i lande som Australien, New Zealand og Rusland.
Kort fortalt lærer kvinderne at sætte sig selv i trance ved at synke ned i deres underbevidsthed og på den måde flytte fokus væk fra smerten under fødslen.
Erfaringerne fra disse lande viser, at hypnosen er forbundet med mindre smerte og færre indgreb, kan Ingelise Andersen fortælle.
I forsøget på Herlev Hospital, som er støttet af Viden- og Forskningscenter om Alternativ Behandling (Vifab), skal de 100 gravide kvinder deles op i to grupper.
De 50 skal følge undervisning i selvhypnose, de 50 andre skal følge de almindelige fødselsforberedelser. Når børnene er kommet til verden, skal antallet af indgreb og kvindernes oplevelser af fødslen sammenlignes.
»Vi synes, det er vigtigt at undersøge hypnose videnskabeligt, fordi vi arbejder evidensbaseret i sundhedssystemet«, siger Ingelise Andersen.
Bjørg Simonsen, projektjordemoder for forsøget, mener, at interessen for hypnose et udtryk for, at kvinder i dag søger væk fra den medicinske og teknologiske verden, de fleste fødsler er rykket ind i.
Hun skal selv undervise kvinderne i at gå i trance – en tilstand, der kan sammenlignes med det grænseland, man befinder sig i, lige inden man falder i søvn, eller når man falder i staver til et stykke musik.
Og ifølge Bjørg Simonsen har ni ud af ti kvinder evnen til at opnå den tilstand.
I jordemoder Helle Ellas private klinik på Christianshavn i København har en række gravide kvinder allerede lært at bringe sig selv i trance. Helle Ella, der har været jordemoder i snart 15 år, har arbejdet med fødselshypnose de seneste tre år:
»Ved en fødsel får man en masse forærende, fordi man er så fuld af fødselshormonet oxytocin, der naturligt bringer dig i en trancelignende tilstand«, forklarer Helle Ella, der også er jordemoder på Nykøbing Falster Sygehus. Hun tilføjer, at man af og til kan støde ind i kvinder, der knap er til at komme i kontakt med på fødselsgangen, fordi de er så meget ’inde i sig selv’. Oxytocin er også det hormon, der sætter veerne i sving og dermed styrer fødslen.
Hvis kvinderne bliver grebet at angst under fødslen – det sker ifølge Helle Ella typisk, hvis hjerterytmen hos barnet falder – og der skal tilkaldes en læge, dæmpes produktionen af oxytocin, og veerne og dermed fødslen kan gå i stå.
Der er hverken svingende penduler eller knips med fingrene, når Helle Ella træner kvinderne i at hypnotisere sig selv.
Værktøjet er hendes stemme, og med den beder hun blandt andet kvinderne om noget så simpelt som at trække vejret og synke ned i en afslappet tilstand. Her skal de forsøge at finde det sted, hvor de føler sig trygge. Det kan være at genkalde sig steder eller personer, der er forbundet med ro og styrke.
Helle Ellas stemme, som kvinderne kan få med sig på en cd, guider dem på vej ned i trancen.
»Du behøver ikke gøre dig umage, du kan bare lade dig drive dyyyybere ned i afspændingen, dyyyybere og dyyyybere, så dybt, at du slet ikke lægger mærke til, at du glider dyyybere ned«, lyder det, mens Helle Ellas stemme også falder til et dybere toneleje.
Er man så langt væk under hypnose, at man ikke er ved bevidsthed?
»Man er ikke væk, så man ikke er til at komme i kontakt med. Men man er på en måde et andet sted«, siger hun.
I undervisningen hos Bjørg Simonsen på Herlev Hospital handler det også om at komme dybere ned.
»Man søger altid nedad for at komme i trance«, fortæller hun. Helt konkret skal kvinderne forestille sig, at de går ned ad en trappe og lander i en have – som skal være et trygt sted, hvor de kan vende tilbage, hvis de bliver utrygge.
Hverken på Herlev Hospital eller hos Helle Ella er målet med hypnosen at blive følelsesløs, som hvis man fik en rygmarvsbedøvelse.
»Man kan stadig mærke, at man føder«, understreger Helle Ella og fortsætter:
»Men hvis man formår at flytte sig fra et bevidst niveau og ned i underbevidstheden, kan man få den oplevelse, at smerten ikke gør indtryk. Man vil altså kunne møde kvinder, der ikke synes, det gjorde ondt at føde, fordi smerten ikke var vigtig«.
Hvis man alligevel ikke kan få smerterne væk, hvorfor så ikke bare få en rygmarvsbedøvelse?
»Man kan ikke føde med sin rationelle bevidsthed, man skal bruge sin underbevidsthed, og når du får en rygmarvsbedøvelse, er du ved fuld bevidsthed hele tiden. Den betyder også, at kvinden ikke producerer oxytocin, og man derfor skal have vedrop i stedet«, siger jordemoderen.
Som hun ser det, handler det om, at kvinderne skal tage ansvar og have mere indflydelse på deres egen fødsel.
Bjørg Simonsen understreger, at smerte også har en funktion under fødslen. Den kan være et signal om, at noget ikke er, som det bør være.
Både hun og kollegaen Ingelise Andersen forventer, at kvinderne, der lærer at gå i trance på Herlev Hospital, får bedre fødselsoplevelser.
Hvis det viser sig at holde, er håbet, at selvhypnosen bliver en del af hospitalernes faste tilbud, ligesom man i dag kan føde i vand eller få akupunktur.
Kilde: Politiken.dk
(opretttet 1. juli 2009)