Nyheder

Kvinder husker dårligt i overgangsalderen

28. maj 2009

Når kvinder i 40-50 års alderen synes, at de ikke husker så godt, som de har gjort, kan der være noget om snakken.

I hvert fald ifølge amerikanske forskere, der har fundet ud af, at kvinders indlæringsevner faktisk bliver dårligere i overgangsalderen.

Kun midlertidigt Men fortvivl ikke, for de har også fundet ud af, at det kun er et midlertidigt fænomen.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Neurology, skriver Dagens Medicin.

Gennem fire år fulgte forskerne ca. 2.600 kvinder i alderen 42-52 år. Kvinderne blev testet både inden og efter deres overgangsalder for evnen til at huske, og for hvor hurtigt de kunne bearbejde information.

Øvelse gør mester Resultaterne viser, at inden overgangsalderen blev kvinderne bedre og bedre til at bearbejde information desto flere gange de udførte testen.

Det samme gjorde sig gældende i den tidlige fase og efter overgangsalderen, mens det slet ikke var tilfældet sidst i overgangsalderen.

Her forøgedes evnen til at bearbejde information kun med knap en tredjedel i forhold til den stigning, der blev konstateret inden overgangsalderen.

Samme resultat kunne ses, når kvindernes hukommelsesevner blev testet. Og på den baggrund konkluderer forskerne, at indlæringsevnen forværres i overgangsalderen, men at den derefter bliver bedre.

Kilde: Politiken.dk

(oprettet 2. juni 2009)

Forrige artikelJuice er sukkersødt som sodavand

Næste artikelFlertal for berigelse med d-vitamin