Nyheder

Kvinders helbred påvirkes af social isolation

Foto: Adobe Stock
12. november 2020

Social isolation har været et begreb, der har fyldt meget i de seneste otte måneder, og ser ud til at fylde meget i den kommende tid. Det er særlig skidt for kvinder, fordi deres helbred på nogle parametre,i højere grad end mænds, ser ud til at blive påvirket negativt af ensomheden.

 

Livet i isolation eller med begrænset social omgang, kan have mange negative implikationer. Særligt i forhold til ældre, børn og unge og udsatte, har vi herhjemme talt om konsekvenserne af meget begrænset socialt samvær. Men faktisk viser en ny undersøgelse, at en meget stor del af befolkningen ser ud til at kunne blive påvirket negativt af isolationen – endda på en meget fysisk måde.

Studiet, som har undersøgt mere end 28.000 deltagere i alderen 45 –85 år, konkluderer nemlig, at kvinder, som er udsat for social isolation har en væsentligt forhøjet risiko for højt blodtryk. 

[relateredehistorier]

Forhøjet blodtryk kan give forskellige problemer og resulterer i alt fra slagtilfælde – altså blodprop eller blødning i hjernen, til hjerteinfarkt, hjertesvigt og andre hjertesygdomme ifølge sundhed.dk. Det skyldes, at det forhøjede blodtryk, som diagnosticeres ved gentagne målinger på 140/90, kan give skader på pulsårerne. Det kan vise sig som arterosklerose, der giver forsnævringer og dårlig blodtilførsel til hjerte og hjerne og arteriosklerose. Både arterosklerose og arteriosklerose kan give skader på organerne – blandt andet hjerte, hjerne og nyre.

Risikoen kan øges med 33 procent

Studiet så på canadiske deltagere, som er med i en langvarig undersøgelse om aldring. Her fandt de altså, at kvinder, som er socialt isolerede havde forhøjet risiko for højt blodtryk. Faktisk fandt de, at singlekvinder sammenlignet med gifte kvinder havde en forøget risiko på 28 procent for forhøjet blodtryk. For fraskilte var risikoen forøget med 21 procent og for enker lå tallet på 33 procent, 

Forskerne så derudover på kvindernes sociale netværk og fandt også her en sammenhæng. De kvinder, som havde det største sociale netværk havde en 15 procent lavere risiko for forhøjet blodtryk sammenlignet med kvinderne med det mindste sociale netværk. 

Hos mænd var sammenhængen mindre tydelig. 

Signifikant sammenhæng

Undersøgelsen viser altså, at en stor gruppe danskere potentielt er i risiko for en lang række sundhedsproblematikker grundet social isolation. Ifølge The New York Times siger hovedforskeren bag undersøgelsen, at fundet er signifikant, og at det med tydelighed viser at der både er en sammenhæng mellem det sociale liv og kardiovaskulært helbred, og at sammenhængen er størst for kvinder. 

Der er i studiet taget højde for en lang række faktorer, der er kendt for at påvirke blodtrykket, herunder rygning, alkoholindtag, alder og uddannelsesmæssig baggrund. 

Forrige artikelVægttræning kan lindre angst hos unge

Næste artikelTræn dine immunceller op til kamp