STOP-Linien bruger utraditionelle metoder, for at nå rygerne i København.
Hvert år prøver kun 20 % af de danske rygere at kvitte tobakken. Men STOP-Linien har lavet et forsøg med at uopfordret ringe til 500 københavnere, og snakke rygestop med dem. Et halvt år senere har nu 37 % af dem, der fik det uventede opkald, prøvet at kvitte smøgerne. Og det er positivt overraskende.
STOP-linien er for alle, både unge, gamle, mænd og kvinder. Det er gratis at ringe ind, og det er professionelle rygestopinstruktører der sidder klar ved telefonerne.
I det kommende år vil STOP-Linien ringe til yderligere 1000 københavnere. Naturli’vis er dette et godt initiativ, da rygning ikke kun skader rygeren, men i høj grad også rygerens nærmeste. Kilde: Berlingske