Liv

Låg på diagnoser? Mere ro giver gladere børn

Barndommen har forandret sig og ikke kun til det bedre. Børnene lider under, at vi lever med mere støj og et forhøjet tempo, men med planlagte åndehuller og enkle justeringer i hverdagen kan vi skabe ro og give dem og os selv et bedre liv, mener familievejleder Lola Jensen.

18. december 2017

Barndommen har forandret sig og ikke kun til det bedre. Børnene lider under, at vi lever med mere støj og et forhøjet tempo, men med planlagte åndehuller og enkle justeringer i hverdagen kan vi skabe ro og give dem og os selv et bedre liv, mener familievejleder Lola Jensen.

– Aldrig har vi haft så travlt. Aldrig har vi haft så megen støj. Og aldrig har vores børn fået udstukket så mange diagnoser, siger Lola Jensen.

Vi kender hende som ekspert inden for feltet far, mor og børn, forfatter, foredragsholder, og hver uge optræder hun på TV2 med kontante indslag om børneopdragelse. I 33 år har den 61-årige familievejleder talt på børnenes vegne og kæmpet for at give dem en god barndom.

Pt. er den gode barndom truet af, at vi vil alt for meget i alle livets gøremål og af, at vi er mere opmærksomme på at realisere os selv end at værne om tiden sammen med familien, mener Lola.

– Vi lever i støjens og tempoets tid. Krav og forventninger på arbejdspladsen, i institutionerne og skolen stiger. Farten fortsætter i fritiden. Vi skal nå et hav af aktiviteter og opfylde individuelle mål. Hjemme er der også fuld fart på for at have den perfekte boligindretning. Vi vil se godt ud, gå op i chiafrø, tage på cafebesøg og dyrke triatlon. Det skaber et hæsblæsende tempo, som de fleste børn kan lære at leve med, men det er de færreste, der kan holde til det, siger Lola.

Diagnoser vælter ind over børnene

Statistikkerne taler deres tydelige sprog med en eksplosion i antallet af børn med nedsat trivsel, diagnoser såsom ADHD, spiseforstyrrelser, depression og en stigning i antallet af børn, som defineres som særligt sensitive. Men Lola er overbevist om, at det ikke er børnene, der har ændret sig. Det er omgivelserne. Børnene reagerer blot på det øgede tempo.

– Jeg har aldrig som familievejleder i 33 år givet en eneste diagnose til et barn. Det er altså ikke børnene, der er forkerte. Det er måden, vi lever på, der overstiger, hvad børnene magter. Uro hos et barn er sjældent udtryk for et problem hos selve barnet.

For, at vi kan forstå, hvad der sker med børn i et liv i overhalingsbanen, sammenligner Lola børns hjerner med ufærdige computere.

– Børnene har endnu ikke fået installeret alle de programmer og funktioner, der skal til for at håndtere livets udfordringer. Hver gang barnet møder noget nyt eller skal håndtere for meget på en gang, opstår en overophedning inde i barnet, bægeret flyder over, og barnet får en sammensmeltning. Derfor har barnet brug for forældrenes hjælp.

Hjælpen består af åndehuller

– Den hjælp består ikke i at stemple barnet som særlig sart eller usædvanligt temperamentsfuld. Det handler om at møde børnene, hvor de er, og så hjælpe dem ved at kigge på det, som barnet ikke synes er let. Det betyder, at børnene skal have hjælp til fravalg i hverdagen, til at skabe pauser og etablere åndehuller. Ellers bryder deres computere helt naturligt sammen.

Ude i de danske hjem møder Lola børn, for hvem støjen og farten er blevet for meget. De kan ikke klare en almindelig indkøbstur uden total nedsmeltning, de kan ikke rumme at få familiebesøg, eller de kan kun sove mellem mor og far.

– Så kontakter forældrene mig, fordi de i første omgang ser barnet som problemet. Men barnet er blot symptom på det hæsblæsende liv. For megen larm, for lidt tid, for mange krav og en uoverskuelig mængde valgmuligheder skaber børn med uro, angst, søvnbesvær, depression og andre tegn på, at den er galt fat.

Små ændringer giver store forbedringer

Egentlig kan Lola slet ikke lide at sige, at det står galt fat. Hun vil langt hellere sige, hvordan det kan blive bedre. Og heldigvis ligger løsningen lige for. Mere ro kan give flere børn et bedre liv.

– Det er min påstand, at lærer vi at indbygge åndehuller, skrue ned for larm, tempo og perfektionisme, så er den gode barndom sikret. Jeg oplever gang på gang, at når hastighed og præstationsbarren sænkes, og roen indfinder sig, bliver børnene mere robuste og fulde af gåpåmod i forhold til livets udfordringer. Nærvær, ro og forudsigelighed, hjemme såvel som ude, vil reducere de angste, urolige børn og diagnoserne.

Som en ivrig ambassadør for den gode barndom har Lola Jensen samlet sine betragtninger i bogen ”Må vi så få ro”, der udkom i september.

– Fordi vi har vænnet os til støj og fart, er det måske ikke altid så let at få øje på, hvordan det præger vores liv. Men med bogen i hånden er det mit håb, at forældre kan blive mere bevidste om, hvor larmen og uroen finder sted, og jeg giver over 100 forslag til, hvordan selv små omlægninger kan skabe mere ro i hverdagen.

Forældrene skal ikke slås i hovedet

Lola understreger, at bogen ikke skal hælde yderligere benzin på selvbebrejdelsernes bål, eller få forældre til at miste pusten over, at nu skal familiedelen have samme opmærksomhed som alt det øvrige. Det handler mere om, at man begynder at sætte tid med familien mere bevidst på programmet. Et godt sted at starte er ifølge Lola at spørge sig selv: ”Hvad er det vigtigste i mit liv?”.

– Langt de fleste svarer “familien”, men det er ikke den, de prioriterer. Vi bruger mere tid på job, sport, venner, fritidsliv og hverdagens praktiske gøremål. Mange tør ikke lægge livsstilen om eller sætte tempoet ned af skræk for at gå glip af noget. Måske kan de mærke, at noget burde være anderledes, og de kan se, at deres børn reagerer, men de får ikke handlet på det.

– Hvis familien er det vigtigste for dig, så slæk på perfektionismen og lær at sige ”pyt”. Selvfølgelig skal børn have næringsrige måltider tilbudt, men ind imellem må du godt lave spaghetti med revet ost, så I kan krølle sammen under et tæppe og læse en bog sammen i stedet for at stå på hovedet i køkkenet. Og drop forestillingen om det perfekte hjem. Lad børnene fylde i stuen eller alrummet med deres leg og legetøj. Indtil en hvis alder vil de være, hvor du er. Der skal ro på i hjemmet.

Forældre vil børn det bedste

Lola understreger, at hun synes, at forældre i dag er fantastiske. Aldrig har de været så opmærksomme på barnets trivsel som i dag. Men usikkerheden på, om man nu gør det godt nok og higen efter at være den perfekte forælder, er problematisk. Det skaber en særlig form for støj hos barnet.

– Mange er optaget af at være perfekte og af at nå det hele. Men så må de også vide, at barnet vil reagere. Det er problematisk for børnene såvel som for de voksne, når forventningsbarren bliver sat for højt.

– Hvis du er en god forældre 70 pct. af tiden, er det godt nok, men mange stræber efter 110 pct., og det er ofte uopnåeligt, hvilket stresser og gør, at du begynder at tvivle på dig selv. Det kan børnene mærke med det samme, og så bliver de usikre. Vi smitter vores børn med vores tvivl eller frustration. Og det larmer! Så ro på perfektionisme.

Ro i kalenderen

Et andet sted, der gerne må komme ro på, er på sport- og fritidsaktiviteterne. Lola møder forældre, der er bange for at begrænse børnenes udviklingsmuligheder og medfødte anlæg.

– Har dit barn i forvejen en tætpakket kalender med fodbold-camp, legeaftaler, familiefester og børnefødselsdage, og fornemmer du, at barnets harddisk er ved at være fyldt, så skærm dit barn mod yderlig virak. Overvej, hvor meget sport dit barn kan rumme at gå til. Reducer fritidsaktiviteterne. Meld nogle arrangementer fra. Det er ok. Der skal ro på fritiden.

Heldigvis oplever de fleste forældre, at deres urolige, temperamentsfulde eller angste barn straks får det bedre, når der bliver droslet ned for aktiviteterne. Forældre kan med fordel starte med sig selv.

– Rolige forældre skaber rolige børn. Det er altid muligt at skrue ned for larmen og op for åndehullerne. Sæt elektronikken på standby, hav fokus på at mærke dig selv og find roen, frem for konstant at udrette eller forbedre noget.

– Overvej om en stille gåtur ned til søen hånd i hånd med dit barn ikke er bedre end en time i fitness med høj musik og knald på maskinerne. Skab frirum for dig selv og dit barn med plads til at lave ingenting. At turde lave ingenting kan resultere på smukkeste vis i alting.

Luk ned for elektronikken og op for åndehullerne

Lola omtaler sig selv i bogen ”Må vi så få ro” som den teknikforskrækkede familievejleder. Men forskningen bekræfter hendes bange anelser om, at hjernen ikke slapper af, når du ser tv eller kigger på din iPad. For børnene betyder det, at de overfyldte harddiske får yderligere stimuli efter en lang dag i skolen eller børnehaven.

– Et træt børnehave- eller skolebarn har ikke brug for flere indtryk, men det får de, hvis de sætter sig i sofaen med iPad eller fjernsyn, så snart de kommer hjem. Lad dem hellere deltage efter evne med opgaver i hjemmet.

– Have- og husarbejde er faktisk gode åndehuller, man kan være sammen om. Og pludselig skal du ikke skynde dig med at tilberede aftensmaden eller få hængt vasketøjet op for bagefter at lave noget sammen med børnene. Samvær, nærvær og praktik smelter sammen på magisk vis. Og skal børnene absolut se skærm, så vælg en god gammel velkendt og alderssvarende film og se med. Der skal ro og kontrol over elektronikken.

Alt i alt er Lola fortrøstningsfuld, når hun hepper på den gode barndom og tror på nutidens forældres evner og intentioner.

– Selvom bestræbelserne på at skabe mindre støj og flere åndehuller kan virke uoverskuelige, bliver det hurtigt nemmere. Start med små justeringer. Det ene gode resultat giver energi og mod på at skabe endnu mere fred og ro.

– Gang på gang ser jeg, at når forældrene beskytter barnet mod støj og ændrer på omgivelserne, så de passer til barnets temperament og følsomhed, får de helt automatisk et mere glad og roligt barn.

Forrige artikelBLÆRET BUNDTRÆK En vaskeægte blodsukker-stabilisator

Næste artikelDet tastede vi på Google i 2017