Nyheder

Lad bare bladene ligge

Har du for vane at støvsuge din have for blade på denne tid? Lad være. Vi kan lagre 600.000 ton CO2 ved at lade være.

Foto: Shutterstock
16. november 2022

Har du for vane at støvsuge din have for blade på denne tid? Lad være. Vi kan lagre 600.000 ton CO2 ved at lade være.

Store løvtræer fylder haverne med visne blade i denne tid. Mange er flittige med rive eller løvsuger, selvom det i denne tid kan minde om sisyfosarbejde. Det ene øjeblik er det hele ryddeligt, og det næste øjeblik har blæsten spyet et nyt lag løv ud på den grønne plæne.

Én million ton haveaffald

Er du en af dem, der ikke kan lide at se på årstidens forfald og rod? Så er du ikke alene. Danskere kører knap en million tons haveaffald til kompostpladsen hvert år.

Hvis du lader haveaffaldet blive, gør du klimaet en stor tjeneste. Det viser nye beregninger, som professor Per Gundersen fra Københavns Universitet har lavet. Samtidig er blade og andet haveaffald godt for biodiversiteten og jordkvaliteten i din have.

Mange er desværre glade for at ”gøre rent” i deres haver. Tal fra Miljøministeriet viser, at danskerne i 2019 smed 983.000 tons haveaffald ud, som de kommunale affaldsordninger transporterer, sorterer og behandler for os. Her bliver de største grene og stammer brændt som bioenergi, mens smågrene, blade og græsafklip bliver komposteret.

Hold på CO2’en

Per Gundersen, som er professor i skovøkologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, har regnet på, hvad det ville betyde for klimaregnskabet, hvis vi lod haveaffaldet blive nedbrudt i vores haver fremfor at brænde det af.

– Hvis alle gik all-in og lærte at håndtere f.eks. grene og kvas i egen have, kunne vi ifølge mine beregninger lagre godt 600.000 ton CO2 om året, siger Per Gundersen.

Beregningerne er lavet ud fra en simpel model, der inddrager de forskellige nedbrydningsforløb for blade, kvas og stammer.

– Når haveaffaldet bliver brændt eller komposteret i de kommunale ordninger, vender CO2’en meget hurtigt tilbage til atmosfæren. Men beholder man affaldet i haven, sker nedbrydningen væsentligt langsommere. Man opbygger dermed et større og større lager af CO2 i haven i form af kvas, døde stammer og blade, der er under nedbrydning, siger Per Gundersen.

Gratis foder til økosystemet

Lige nu fylder særligt bladene i haven. Men i stedet for at rive dem sammen og køre dem på genbrugspladsen, er der ekstra gode grunde til at lade bladene blive i haven.

– Bladene er med til at give liv i haven, fordi de fodrer et helt økosystem af nedbrydere. Lige fra svampe, bakterier og små usynlige jorddyr til regnorme og bænkebidere, som hjælper med at nedbryde og omsætte organisk materiale, så næring bliver frigivet i jorden. Nedbryderne fungerer dernæst som vigtig føde for større dyr som pindsvin og fugle, forklarer Per Gundersen.   

Tør du slippe kontrollen?

Hvad stiller du op med alle de visne blade? Per Gundersen foreslår at feje dem ind i bede, hvor man dyrker grøntsager, eller steder, hvor man gerne vil undgå ukrudt. De kan også samles i den del af haven, som man måske har ladet vokse vildt, og som bare passer sig selv.

En stor del af bladene vil allerede være gået i opløsning og genoptaget i havens usynlige kredsløb til foråret. Særligt blade fra linde -og asketræer forvinder hurtigst fra haven igen. Egeblade og blade fra frugttæer er langsommere om at gå i opløsning, og derfor er de gode at isolere jorden med, hvis man f.eks. har løgplanter eller grøntsager.

– Vores haver kan bidrage både i forhold til klima- og biodiversitets-krisen ved at holde mere på haveaffaldet. Jeg tror egentlig også, at det giver lidt mindre havearbejde i det lange løb. Og så er det sjovere, fordi der bliver mere liv i haven. Vi skal bare turde slippe kontrollen og give mere plads til naturen med fx kvas og døde stammer, slutter Per Gundersen.

Blade er små CO2-lagre, der optager CO2 fra luften og afgiver noget af det igen, når de går i forrådnelse.

Det tager 3-6 måneder at nedbryde blade, så halvdelen er tilbage (halveringstiden), mens det for kvas og grene tager 2-5 år og for stammer 10-20 år.

Kilde: ku.dk

Forrige artikelHvorfor bliver jeg ikke gravid?

Næste artikel“Sjove” svampe mod depression

Thomas la Cour

Journalist