Lær dit immunforsvar at kende

Igen står den for døren, den sure, kolde og mørke årstid, som mange af os har et blandet forhold til på grund af forkølelser, bronkitis, gigtsmerter osv. Heldigvis kan vi selv gøre meget for at forebygge disse ubehageligheder.

En af dem, der har erfaret det på sin egen krop, er naturopath og forfatter Pernille Lund, der driver klinik i Øster Hæsinge på Fyn. Hun underviser samt giver sundheds- og kostråd hver uge i Hendes Verden. Som barn og langt op i voksenalderen døjede hun hver vinter med hårde forkølelser efterfulgt af langvarig bronkitis, hvor hun hostede i uger og måneder. Som om det ikke var nok, fik hun i 40’erne tiltagende ledsmerter. Imidlertid er hun ved hjælp af enkelte kostforandringer og tilskud nu gennem adskillige år kommet godt igennem vinteren uden infektioner. Bronkitisen og ledsmerterne er helt væk.

Sine erfaringer både med sig selv og mange klienter har hun nu videregivet i ‘Immunforsvarets nye ABC’ med undertitlen: ‘Bekæmp infektioner, allergier og inflammationer’.

Svagt immunforsvar

– Rigtig mange sygdomme bunder i et svagt eller afsporet immunforsvar, siger Pernille Lund. – Der kan også være tale om dårlig fordøjelse, allergier, fødemiddeloverfølsomhed, gigtsygdomme, ja sågar sklerose og kræft kan bunde i et dårligt eller afsporet immunforsvar.

– Vi skal naturligvis kunne forsvare os mod mikrober, parasitter og giftstoffer osv., men hvis immunforsvaret overreagerer og skyder over målet, resulterer det i kroniske inflammationer. Det sker også, at vi danner nogle stoffer, som hedder frie radikaler, der kan lave en masse ravage på kryds og tværs i kroppen, alt efter hvor dens svagheder ligger gemt.

– Vi konfronteres stadig med nye og farlige bakterier, der udvikler resistens, og som især raserer på hospitalerne. Dem søger man så at bekæmpe med antibiotika. Der bliver brugt enorme mængder antibiotika, og jo mere man bruger, jo større er risikoen for, at bakterierne udvikler resistens. Det er et håbløst kapløb, hvis vi tror, vi kan blive ved at bekæmpe bakterier med antibiotika, siger Pernille Lund.

Hun er dog ikke imod enhver brug af antibiotika:

– Vi skal kunne bruge det med måde og kun i komplicerede og livstruende situationer, som lungebetændelse hos gamle, eller underlivsbetændelse, borrelia og sådanne ting. Der kan antibiotika redde millioner af menneskeliv, men til ganske almindelige hverdagsinfektioner og også kroniske sygdomme skal der andre boller på suppen.

Pernille Lund har selv nogle ganske enkle forholdsregler, hun tager, når hun er stresset af undervisning, aftaler og mange klienter.

– Så tager jeg ret meget C-vitamin, op til tre gram tre gange om dagen under voldsomt pres. Og så kan jeg også supplere med ekstra magnesium og B-vitaminer. I visse tilfælde også med adaptogene urter såsom rosenrod.

Pernille Lund har en meget god grund til at hæve stresstærsklen og sætte ind over for eventuelle infektioner:

– Jeg har jo ikke råd til at være syg som selvstændig. Det kan ruinere mig, hvis jeg bliver syg. Det ville jo også være dårlig reklame!

Ud over forholdsreglerne for ekstreme situationer har Pernille Lund sit basisprogram, som også er beskrevet mere udførligt i bogen. Først og fremmest en grøn og grov kost med rigeligt frugt og grønt, fortrinsvis årstidens friske afgrøder, og kvalitet frem for kvantitet. Eksempelvis indeholder 100 gram kål eller bælgplanter mange flere næringsstoffer end 100 gram vandet agurk. Frosne øko-grønsager er også ok.

Foruden frugt og grønt er det også vigtigt, at vi dagligt får tilstrækkeligt med protein. Gode kilder er magert kød, æg, fisk, skaldyr, bælgplanter og nødder. Hvis man er meget træt eller føler trang til søde sager, har man måske i virkeligheden behov for mere protein.

Sollys og D-vitamin til immunforsvaret

Allerede nu i efteråret kommer mange i underskud af D-vitamin, fordi de har fået for lidt sol, dels på grund af den kolde, regnfulde sommer, og dels på grund af den noget overdrevne frygt for modermærkekræft. Overlæge Leif Moskilde fra Århus Sygehus foreslår, at man f.eks. først anvender solcreme efter den første halve times solbadning, så kan huden nå at danne D-vitamin. Det er vigtigere, end vi tror, at få sol. Mangel på D-vitamin er en væsentlig årsag til vinterens virusinfektioner som forkølelse, influenza, bronkitis og betændelser. Ifølge amerikanske undersøgelser øges risikoen for at blive forkølet eller få influenza med hele 40 procent, hvis D-vitaminniveauet er lavt.

Selv i efteråret og om vinteren har vi godt af at prioritere dagslys og frisk luft noget mere, mindst en halv time dagligt. Det lager af D-vitamin, som vi i heldigste fald har opbygget om sommeren, varer cirka tre måneder. Derefter kan det være nødvendigt med et tilskud. Der er også D-vitamin i fødevarer som torskerogn, fed fisk og mælkefedt. En dagsdosis torskelevertran kan meget anbefales. Det kan også være nødvendigt med større doser D-vitamin i isolerede tilskud.

Tilskud i form af C-vitamin, selen og hvidløg

Som allerede nævnt går Pernille Lund meget ind for C-vitamin ved stress og optræk til infektioner.

– Jeg kender det og kan mærke det i halsen, og hvis der er optræk, så tager jeg tre gram C-vitamin tre gange om dagen, enten som piller eller pulver, det skal bare være syreneutralt. Det skal gøres inden for en time eller to, ellers er slaget tabt, siger Pernille.

Hvad med citrusfrugter, appelsiner, citroner?

– Den mængde C-vitamin, jeg tager, svarer til 160 appelsiner. Det kan du godt skrive, det har jeg nemlig regnet ud. Jeg ville få tynd mave, hvis jeg skulle spise dem, så jeg tager C-vitamin som medicin. Det bør man have i sit husapotek, fastslår Pernille Lund og fortsætter:

– Næste vigtige sporstof er selen, og der viser eksperimenter, at vi bruger rigtig meget af det, når immunforsvaret skal mobiliseres. Selen hjælper immunforsvaret til at kommunikere. De forskellige celletyper inden for immunforsvaret har brug for at kommunikere under mikrobeangreb, på samme måde som hærens enheder kommunikerer under krigsførelse.

– Endnu en meget vigtig funktion: Selen hindrer virus i at mutere, ændre arveanlæg og føre immunforsvaret bag lyset. Det gælder de virus, der giver forkølelse, influenza, HIV og herpes, altså kyssesår og herpes genitalis. Der ikke ret meget selen i den danske gennemsnitkost. Det er især fra havets frugter, fisk og tang og den slags, vi får vor selen. Selen er en rigtig god investering i immunforsvaret, både med hensyn til infektioner og, hvad noget tyder på, til forebyggelse af cancer.

Det næste stof, som Pernille Lund nævner, er zink, som indgår i over 200 processer. Foruden at styrke immunforsvaret er zink en vigtig antioxidant af stor betydning for kredsløb, afgiftning, fertilitet og mange andre funktioner.

– Endelig har hvidløg en antibiotisk effekt på mange forskellige bakterier som stafylokokker og salmonella, der normalt er resistente over for antibiotika. Det hæmmer væksten af influenza- og herpesvirus, samt Candida albicans og andre svampetyper. Hvidløget gavner tarmfloraen, kredsløbet og kroppens afgiftning. Det er godt med masser af hvidløg i maden. Lidt persille kan minimere lugten. Der findes lugtfri hvidløg i form af piller og kapsler. Vi må heller ikke glemme de fantastiske lægeurter til immunforsvaret som rød solhat, ingefær, hyldebær, hyben, timian og andre, som jeg beskriver nærmere i bogen.