Læs – og lad verden åbne sig

Af: Birgitte Aagaard

Foto: Shutterstock

Måske er du ikke ”den store læser”, men der er meget at hente i bøgernes verden. Salget af lydbøger boomer, læsekredse har ventelister og litteraturfestivaller breder sig over det ganske land. Hvad er det med de bøger?

Når jeg sætter mig med en bog eller starter en lydbog, så læner jeg mig tilbage og åbner sanserne. Jeg glæder mig til at blive overrasket, indviet og forført af historien og sproget. Det at følge historien og lytte til de ord, forfatteren nøje har udvalgt, skaber et næsten intimt rum, hvor jeg har fået ”særlig” adgang.

Jeg får et kig ind i en anden verden, og især får jeg mulighed for at spejle mig selv i det fortalte. Jeg bliver på skift medrevet, provokeret og oplyst. I bogens personer genkender jeg helt basale følelser, vi alle som mennesker har, men sjældent tager os så god tid til at formulere og dele.

I dag leveres megen tekst, information og holdninger i en overfladisk og poleret form, men i litteraturen kommer jeg tættere på og længere ned i sandheden om menneskets mange facetter.

Med på en kigger?

Den almene interesse for litteraturen og forfatterne bag den er i kraftig vækst.

Litteraturfestivallerne fylder mere og mere i kulturlivet – ikke bare det etablerede Bogforum, men nyere festivaller såsom LiteratureXchange, Vild med Ord, Louisiana Literature, NORD samt utallige lokale arrangementer på højskoler og biblioteker. Og jeg kan af erfaring fortælle, at man skal holde sig til, hvis man vil sikre sig en billet til foredrag med prisbelønnede og højaktuelle forfattere.

En del af dette ”hype” omkring bogverdenen handler naturligvis om underholdning og nysgerrighed – ”hvordan ser giraffen ud?”, ”hvilket liv har han/hun levet” osv. Men det vidner også om en sult efter indhold, der betyder noget for os, rammer os, spejler os.

Gamle og nye læsere

Under corona-krisen steg behovet for kvalitetsindhold markant. Streaming-tjenesterne har kronede dage, og markedet for tv-serier er eksploderet. For bogen har det været det en omtumlet tid, men selvom bibliotekernes udlån af fysiske bøger faldt markant ved nedlukningen, kom der virkelig hul på udlånet af e-bøger og lydbøger. Danmarks Statistik registrerede en stigning på e-Reolen fra 16.500 titler om dagen til 25.800 (1. kvartal 2020).

Hvad fortæller det os? En gang læser, altid læser. Når du først har fået smag for det, så er du villig til at skifte vaner for stadig at få dit ”fix”. Også andre udbydere af lydbøger meldte om stor tilgang, og nye udbydere kommer hele tiden til.

Tallene viser, at det stadig mest er kvinder midt i livet, der er bogforbrugere, men noget tyder på, at netop lydbøgerne, podcasts osv. lokker nye og yngre målgrupper til. ”Bogen” er blevet mere fleksibel og tilgængelig for de generationer, der har brug for at multitaske for at nå det hele – lave mad i en fart, motionere, holde et øje med børnene. Behovet for gode historier bliver ikke mindre i en fortravlet hverdag. De er et åndehul.

At læse er at rejse

Det kendte citat ”At rejse er at leve” fra H.C. Andersens Mit Livs Eventyr (1855) refererer til Andersens mange rejser i Skandinavien, i og uden for Europa og endda rundt til forskellige ”eksotiske” egne af Danmark. Her kunne han observere lokal kultur, menneskets samspil med naturen og finde inspiration både til sine rejsebøger og de finurlige karakterer i eventyrene.

I læsningen behøver du ingen billet eller vandrestøvler for at rejse. De fysiske grænser forsvinder – du kan springe fra ét miljø til et andet, fra velkendt hverdag til fremmedartede steder og historiske scenarier, som du aldrig vil komme til at se med dine egne øjne. Men gennem forfatterens øjne, erfaringer og sprog får du adgang til alle verdener, samfundslag og psykologiske dybder.

Og du kan bruge det, som du vil – hvad enten du vil flygte ind i historien, udvide din horisont eller lære noget om dig selv. Eller alle tre på én gang.

Alene eller sammen

Læsning kan være noget, du bruger til at ”koble fra” og få et stille øjeblik for dig selv.

Men du behøver ikke være alene om din læseoplevelse. Førhen var læsekredse noget, der hørte til blandt studerende eller et fåtal af øvede læsere, som kunne diskutere, referere og citere i flæng.

I dag er læsekredse for alle, og søgningen er stadig voksende. Ethvert bibliotek med respekt for sig selv har en til flere læsekredse, nogle gange opdelt efter alder eller foretrukken genre. Flere kirker og andre interessefællesskaber tilbyder grupper, hvor man taler sammen om et emne ud fra en bog. Ja, du behøver bare samle nogle få venner og bekendte for at starte din egen læseklub derhjemme i stuen.

Amerikanerne har eksempelvis dyrket private bogklubber i årevis, og tv-stjernen Oprah Winfrey har siden 1996 haft sin ”book club”, bl.a. med talkshows, hvor debatten går lystigt omkring bordet.

Hvis du er mere til online tilbud og sociale medier, kan du vælge frit mellem utallige sites med anmeldelser, blogs og debatter.

Så læsningen handler ikke blot om at læse, men at dele med andre læsere. Litteraturen har evnen til at skabe en neutral ramme, der kan samle selv meget forskellige mennesker omkring vigtige livsemner. Jeg har oplevet det igen og igen: Med bogen som udgangspunkt tør vi tale om emner og følelser, som vi ellers kun ville dele med de nærmeste.

Empatiske læger

Men litteraturen er ikke kun til fornøjelse. I forskerkredse har man længe haft et godt øje til det, litteraturen kan.

Siden 2017 har ”Narrativ medicin” således været et obligatorisk fag på medicinstudiet. Gennem nærlæsning af skønlitteratur med emner omkring sygdom styrkes de kommende lægers evne til at sætte sig ind i patientens situation, perspektiv og følelser, så de får nemmere ved at kommunikere med patienterne.

Sammen med Nationalt Videncenter for Læsning har litteraturprofessor Anne-Marie Mai fra SDU været med til at udvikle dette fag med inspiration fra amerikanske undersøgelser og forsøg. De viser, at de lægestuderendes evne til at føle empati og dermed kommunikere hensigtsmæssigt med patienterne falder i løbet af studiet.

Litteraturen kan her tilbyde en alternativ vej til bedre at kunne genkende og forstå følelserne hos den sygdomsramte, fremfor blot det fysiske problem. Resultater fra USA vidner om en positiv effekt, og også i Danmark følger forskere nøje det nye fags indvirkning på de lægestuderendes empatiske kompetencer.

Læsning på recept

Når du sidder med en roman, sidder du ofte også med et menneskes livshistorie i hænderne. Ikke blot biografier og autofiktion, hvor forfatteren skriver direkte om sine egne oplevelser, men også i traditionelle romaner og digte, trækker forfatteren på ”sit eget materiale”.

Litteraturen rummer hermed en rigdom af erfaring og livsindsigt, som enhver kan dykke ned i og trække på.

Siden 2010 har Læseforeningen udbredt brugen af ”Guidet fælleslæsning” som en metode til refleksion i grupper af udsatte og sårbare mennesker. En læseguide udvælger tekster, læser op og er tovholder for gruppens snak om de relevante tekster, der er spejl for og inspiration til deltagernes egne liv.

Det trygge rum

Bøgerne kan bruges til meget, men for nogen er det at læse forbundet med skam og ubehag, f.eks. pga. ordblindhed eller en opvækst, hvor ”finlitteratur” blev betragtet som spild af tid. Måske har du ikke læst romaner og digte, siden du gik ud af skolen, eller du holdt bare op med det, samtidig med at du holdt op med at tegne, hoppe i sjippetov og bygge gokarts?
Til gengæld kan de fleste godt lide at høre en god historie blive fortalt for dem.

Fortællekunsten har ændret sig meget gennem tiderne, men selv i dag findes der grupper, kurser og forestillinger, der dyrker den mundtlige fortælling. I et enkelt setup beretter en fortæller en mere eller mindre improviseret historie – akkurat som man gjorde helt tilbage i folkevisernes tid og omkring bålet længe før det.

Som børn har mange oplevet at blive læst højt for af skolelæreren, forældrene eller bedstemor. Der lå en særlig omsorg og ”luksus” i blot at læne sig tilbage, lade sig flyde med, se scenerne for sig, lære karaktererne at kende og føle med dem.

Mennesket har altid brugt historier til at forstå verden og sig selv. Og i dag behøver du ikke vandre flere mil til nabobyen for at høre fortælleren på torvet, du har ham lige ved hånden – i appen på din mobiltelefon. Det er bare at sætte dutterne i, trykke på ”Afspil” – så ligger bøgernes verden åben for dig.

God fornøjelse 🙂

Citat fra www.laeseforeningen.dk:

”Det at finde genkendelse i sine følelser, i bøger, er noget af det smukkeste.”
– Deltager i læsegruppe

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*