Fred, ro og refleksion er en efterspurgt vare i dag. Så hvis du overvejer at tage en rejse for livet, hvor ingredienserne gerne må være eksotiske, naturlige og byde på ro, er Luang Prabang i Laos bestemt et besøg værd.
Da jeg sidst på eftermiddagen lander i Luang Prabang lufthavn med flyveren fra Bangkok, bliver jeg mødt af den lokale guide Muang Vang. Han står tappert og venter i mængden uden for ankomsthallen med et lille skilt i hånden.
– Mr. Byrum, udbryder han med et stort smil, da jeg peger på skiltet med mit navn. Lidt efter sidder vi i bilen på vej til Maison Souvannaphoum Spa- & Wellness Hotel i centrum af Luang Prabang. Min modtagelse bliver ikke senere gjort til skamme: Befolkningen i Laos er venlige, og man møder velvillighed og smil alle vegne.
Mellem Burma, Kina, Vietnam, Cambodia og Thailand ligger Laos – også kaldet Asiens glemte land på den indokinesiske halvø. Landet har ingen kyst, men gennemskæres fra nord til syd af den prægtige Mekongflod, der med sine ca. 4500 km er verdens 12. længste.
Et smukt bjergland-skab strækker sig, så langt øjet rækker langs Mekong-floden, og hvor khan-floden munder ud, ligger den idylliske kongeby Luang Prabang. Her hersker en sjælden form for fred og ro – hvilket kan skyldes, at laoterne aldrig virker til at have travlt. Folk slentrer af sted i de små gader, hvor livet går sin vante gang trods den voksende turisme.
Rejsen til Laos
Man kan ikke flyve direkte fra Danmark til Laos, og den nemmeste rute går via Bangkok i Thailand til Vientiane eller Luang Prabang. For mere info: www.visit-laos.com |
Byen er først og fremmest kendt for sine mange smukke templer, som bestemt er et besøg værd. Hvis man er til aktiv ferie, er der rig mulighed for at cykle på mountainbikes i bjergene eller sejle i kano på floden. Til sådanne ekspeditioner kan det være en god ide at hyre en turguide, som kender området.
Da vi ankommer til Maison Souvannaphoum Hotel efter 20 minutters kørsel, modtages jeg i receptionen med den obligatoriske velkomstdrink – en orange softdrink, der smager af alt for meget sukker, men som jeg af høflighed labber i mig for ikke at fornærme nogen. Pas og Mastercard tjekkes 100 pct., inden nøglen udleveres – men så er det også tid til at bukke på buddhistisk maner med hænderne samlet for brystet. For en dansk mand uden træning kan resultatet godt blive lidt klodset.
LAOS
Areal: 236.800 km2 |
Værelserne er lyst og harmonisk indrettede efter bedste laotisk stil, og på sengen er der møjsommeligt lagt bambusblade og blomster, som byder mig velkommen.
Fra vinduet er der udsigt til poolen og en farvestrålende bar, hvor man kan nyde en af de utallige softdrinks eller coctails fra menukortet. Ikke mindre end tre tjenere står tålmodigt klar til at betjene et midaldrende ægtepar, som har smidt sig i liggestolene ved poolen.
“Sensing the moment” står der på skiltet uden for Maison Hotel – og som en del af opholdet i Luang Prabang kan man vælge at kombinere sit ferie med et væld af forskellige wellnesstilbud.
Plus og minus ved rejsen
+ muligvis det mest venlige land i Asien – for få taler engelsk |
Angsana Spa, der ligger i sammenhæng med Maison Hotel, tilbyder ikke mindre end 20 forskellige former for spa- & wellnessbehandlinger, og det kan godt være svært at kende forskel på de forskellige tilbud. Men efter at have forhørt mig lidt i receptionen, vælger jeg en behandling, der er “perfect for jetlag” – to timers massage, som efter sigende skulle gøre den lange rejse lettere at komme over.
To timer senere har jeg fået massage fra top til tå – og er faktisk så godt som jetlagfri. Det er tydeligt for mig, at massørene i Angsana Spa er dybt professionelle og ved, hvad de har med at gøre. Træt og veltilpas svæver jeg tilbage til mit værelse.
Når kroppen skal røres af andre end massører – f.eks. af en selv – så er der masser af mulighed for spændende traveture i byen. Der er mere end 200 smukke templer i Luang Prabang. Mange steder er det gratis at komme ind i de små templer – til gengæld må man betale en relativt høj entré ved de store templer og seværdigheder. En lille reminder om, at folk i Luang Prabang lever af turister.
Laoterne betragter turismen som et gode, der endelig er kommet til landet, da det betyder flere jobs og penge. Langt de fleste laoter er fattige, men det virker ikke nær så overvældende som i f.eks. Cambodia og Vietnam. Gaderne i Luang Prabang er rene og bærer præg af orden – mange steder står smukke duftende buske, træer, palmer og krukker med blomster.
Som mange andre steder i Østen er der tusindvis af ting at købe, og alting er næsten urimeligt billigt. Hovedgaden i den indre del af byen omdannes om aftenen til en farvestrålende markedsplads med små boder, hvor der både sælges keramik, smykker og silke. Ved Mekongflodens bred ligger de lokale side om side med turister på sivmåtter. Her nyder man laotisk øl, mens solen går ned.
Ligesom i alle andre forhold præger roen også trafikken – den snegler sig bogstaveligt af sted. Hastigheden ligger aldrig over 30-40 km i timen – om man så sidder i en tuk-tuk (en form for taxa) eller på en knallert. Som evig travl vesterlænding er man bare nødt til at se også denne del som en charme og nyde muligheden for endelig ikke at have travlt.
Man kan på mange måder godt kalde Laos for det mest venlige og harmoniske land i Asien – for laoterne er utroligt positive, og så har de selvfølgelig aldrig for travlt til et smil.