Nyheder

Lakrids er sundere end sit rygte

Hvis du lider af forhøjet blodtryk, skal du nok passe på med lakridsen. Men lidt skader sjældent – lakridsrod er en gammel lægeplante.

Foto: Shutter- og Adobestock
20. februar 2024

Hvis du lider af forhøjet blodtryk, skal du nok passe på med lakridsen. Men lidt skader sjældent – faktisk er det en gammel lægeplante. 

Lakridsrod har været brugt som lægeplante i årtusinder, men i dag køber vi den normalt i apoteket i Den Gamle By – eller lignende steder med forkærlighed for historie.  

Men lakridsroden har nogle helbredsmæssige gevinster. Den kan bl.a. lindre hoste og hård mave. 

Lakridsrod har en lang historie som lægeplante i både øst og vest. Fem tusind år gamle inskriptioner af assyrerne viser, at lakridsrod allerede blev brugt i forhistorisk tid. De gamle grækere og romere brugte bl.a. roden mod forkølelse. Det har også været brugt til blandt andet ledsmerter, sårpleje og forskellige virusinfektioner. 

LÆS OGSÅ: 10 gode mod forkølelse

Lakridsrod indgik også i universalmidlet teriak, som blev brugt indtil slutningen af 1700-tallet over det meste af Europa. Teriak var noget, man brugte, når intet andet virkede og bestod af mange forskellige lægeplanter, der havde fået lov til at vokse sammen i lang tid, ofte flere år.  

Sundhedseffekterne af lakridsrod 

I moderne tid har lakridsrod primært været brugt til to tilstande. Det har en slimløsende effekt, der kan lindre ubehaget ved hoste i forbindelse med en forkølelse.

Roden bruges også til symptomer som halsbrand og ballonmave og som mildt afføringsmiddel. Lakridsrod er godkendt som traditionel urtemedicin til disse tilstande ifølge det europæiske lægemiddelagentur EMA. 

I flere europæiske lande er lakridsrod godkendt som et af flere aktive stoffer i naturlægemidlet Iberogast.

Det er beregnet til lindring af symptomer ved funktionel dyspepsi og IBS, med symptomer som mavekramper, smerter eller brændende fornemmelse i spiserøret, oppustethed og kvalme.  

Hvordan bruges lakridsrod? 

Den søde lakridsrod er også blevet en populær ingrediens i urtete. Prøv gerne en kop efter et måltid. 

Lakrids er blevet en fornem type slik. Det danske firma Bülow har gjort lakrids til en gourmetoplevelse på linje med fin chokolade fra f.eks. Summerbird.  

Lakridsrod

Lakridsrod, Glycyrrhiza glabra, tilhører ærtefamilien og er en flerårig plante, omkring en meter høj, med relativt store rødder og skud, som er råvaren til lakrids.

Lakridsroden vokser vildt i Middelhavsområdet og Asien. Det dyrkes også i mange lande, herunder Tyrkiet, USA og Rusland. Det latinske familienavn kommer fra de græske ord glykys og rhiza, som nogenlunde betyder “sød rod”.

I blød lakridskonfekt er lakridsrod blevet blandet med sukker, sirup og mel fra f.eks. hvede eller ris. Saltlakrids får sin smag fra en blanding med salt ammoniak, også kaldet ammoniumchlorid. 

I madlavningen kan lakridspulver eller flydende lakridsekstrakt bruges til at give smag til bagværk og desserter. Lakrids og tranebær giver hinanden fint modspil. Hel lakridsrod kan koges med for at give smag til gryderetter eller supper, ligesom et laurbærblad. 

LÆS OGSÅ: Søde lækkerier til dit barn – uden blodsukker-himmelflugt

Selve duften af lakrids kommer hovedsageligt fra stoffet anethol, som også findes i anis og fennikel. 

Forskning i lakridsrod 

De mest almindelige anvendelser af lakridsrod i dag, mod fordøjelsesbesvær og hoste i forbindelse med forkølelse, er baseret på erfaringer med langvarig brug. 

De seneste års forskning har fokuseret på andre områder. Nogle undersøgelser tyder på, at lakridsrod kan have en effekt på hudirritationer, mundsår og leversygdommen hepatitis C, men forskningen er stadig på et tidligt stadie.  

“Nogle undersøgelser tyder på, at lakridsrod kan have en effekt på hepatitis C.”

Kan man spise for meget lakrids? 

Spiser du meget lakrids i længere tid, kan du få uønskede virkninger, såsom forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, væskeophobning i kroppen, vægtøgning og hovedpine. De fleste af virkningerne skyldes glycyrrhizinsyre, stoffet der giver lakridssmag og sødme. 

Følsomheden over for lakrids varierer meget mellem forskellige individer. Grupper, der kan være sensitive, er personer med forhøjet blodtryk, hjertefejl, nyresygdom og gravide. Hvis du hører til i den følsomme gruppe, bør du ikke indtage mere end 50 gram almindelig lakrids om dagen. Børn bør faktisk ikke få mere end 25 gram. Det oplyser Fødevarestyrelsen.  

“Hvis du hører til i den følsomme gruppe, bør du ikke indtage mere end 50 gram almindelig lakrids om dagen.”

Forrige artikelPræ-, pro- og postbiotika – sund tarmflora

Næste artikelRis kan skubbe til overgangsalder

Thomas la Cour

Journalist